15.000 mennesker venter stadig på at blive reddet fra de hustage eller træer, hvor de søgte tilflugt for at undslippe vandmasserne, da cyklonen Idai fejede ind over Mozambique natten til den 15. marts. I dagevis har titusinder af mennesker klamret sig til alt, der kan redde dem fra druknedøden efter de oversvømmelser, der fulgte i kølvandet på cyklonen.
Redningsbåde og helikoptere har arbejdet i kapløb med tiden for at komme ofrene til undsætning. For nogle er det for sent. Som den kvinde, der sad så længe i et træ med sin baby i armene nær byen Buzi uden for Beira, at hun tabte barnet i vandet, inden fadderskabsorganisa-tionen Plans redningsbåd nåede frem.
”Indtil videre handler det om at redde liv. Folk er blevet fanget af vandmasserne, og vore redningsbåde sejler frem og tilbage for at redde så mange mennesker ned fra hustage og træer som muligt,” fortæller Anne Hoff, leder af Plan i Mozambique.
Op imod en million mennesker er ramt af cyklonen i Mozambique, som har erklæret tre dages landesorg, og FN frygter, at dødstallet på foreløbig 360 omkomne i hele regionen vil stige til over 1000 og gøre Idai til den mest dødbringende cyklon, der nogensinde har ramt denne del af Afrika.
De overlevende samles i de teltlejre, som FN-organisationer og Internationalt Røde Kors er ved at oprette, ikke kun i Mozambique, men også i nabolandene Malawi og Zimbabwe, som også er blevet ramt af voldsomme regnskyl. I alt er 2,5 millioner mennesker ramt af oversvømmelser i de tre lande.
”Der er akut brug for hjælp. Vi er i tæt dialog med FN og de danske nødhjælpsorganisationer, som allerede er i fuld gang med at udmønte flere millioner kroner under deres partnerskaber med Udenrigsministeriet,” siger udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad.
100.000 mennesker har mistet deres hjem i Malawi, hvor yderligere 800.000 har mistet deres afgrøder. Det lægger grunden til en lang-varig hungersnød, som kommer oven i den akutte mangel på mad. Men også oven i hungersnøden som følge af sidste års tørke, påpeger Finn Petersen, der er landedirektør for Folkekirkens Nødhjælp i Malawi.
”Normalt skulle bønderne have høstet i april. Men nu er store dele af høsten ødelagt. I de seneste år har vi haft ekstreme klimafænomener med enten tørke eller oversvømmelser næsten hvert år,” siger Finn Petersen.
I 2015 blev 230.000 mennesker internt forflyttet på grund af oversvømmelser. De seneste år er det klimafænomenet El Niño med tørke og ekstremt høje temperaturer, der har ramt regionen. I november sidste år var 9,6 millioner mennesker ramt af hungersnød på grund af tørke i det sydlige Afrika.
Hvorvidt det ekstreme vejr er et resultat af klimaforandringer, kan eksperterne endnu ikke sige. Derimod er de enige om, at klimaforandringerne gør fænomenerne værre.
”Der er absolut ingen tvivl om, at når der opstår en tropisk cyklon som Idai, så betyder klimaforandringerne, at mængden af nedbør bliver større. Og den voksende vandstand i havene gør også oversvømmelserne større, end de ville være uden de menneskeskabte klimaforandringer,” siger Friederike Otto fra Institut for Klimaforandring ved det britiske Oxford Universitet til dagbladet The Guardian.
Stillet over for denne permanente trussel kan landene beskytte sig ved for eksempel at bygge diger og dæmninger eller tilpasse landbruget. Men det sker ikke, selvom klimaaftalen fra Paris har et mål om at hjælpe de fattigste lande med at kunne modstå klimakatastroferne.
”Oversvømmelserne i 2015 kunne have været markant mindre, hvis man havde gennemført en række anlægsarbejder på Shire-floden i Malawi. Det kostede 100 millioner dollars og blev vurderet til at være for dyrt. Men oversvømmelsen kostede 80 millioner dollars. Denne type investeringer ville redde menneskeliv og spare penge, men de bliver ikke gennemført,” beklager Finn Petersen fra Folkekirkens Nødhjælp.
”Det er vanskeligt at mobilisere finansiering til klimatilpasning. Men vi er nødt til også at tænke i, hvordan vi lever med de klimaforandringer, vi allerede har skabt. Det, synes jeg, er en vigtig pointe, som ikke helt er trængt igennem i debatten endnu,” siger Mikkel Funder, der er seniorforsker i naturressourcer og udvikling ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.
Han peger på, at der både er brug for hurtige indsatser som genhusning og fødevarehjælp, men også tekniske løsninger med varslinger via mobiltelefoner og bedre infrastruktur såsom brønde, der ikke forurenes af oversvømmelser.
”Man kan naturligvis ikke beskytte sig mod alt, men med tilpasning til uforudsigelighed og ekstremt vejr kan man undgå de værste skader og længerevarende konsekvenser,” mener Mikkel Funder.
Den største risiko i Malawi, men også i Mozambique og Zimbabwe er nu, at oversvømmelserne resulterer i epidemier som kolera og tyfus som følge af mangel på rent drikkevand.
”Næste store opgave, når folk er reddet, bliver at skaffe vand og sanitet til de mange forflyttede mennesker,” siger Anne Hoff fra Plan Mozambique.