Prøv avisen

Kapløb om coronakur rejser etiske dilemmaer

Det indiske seruminstitut er verdens største producent af vacciner. Det er med i opløbet om at finde en vaccine mod coronavirus, men agter i første omgang kun at forsyne de indiske indbyggere. Indien er ikke alene om at fokusere på sine egne borgere. Over hele verden er mange politikere optaget af at sikre deres egne befolkninger først. – Foto: Euan Rocha/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den globale spurt om at komme først med en kur eller vaccine mod coronavirussen er omgærdet af etiske spørgsmål om profitrytteri, sikkerhedskrav og om hvilke befolkningsgrupper, som bør tilgodeses først

Coronavirussens dødelige march hen over kloden har indledt et hæsblæsende kapløb for at finde en kur eller vaccine, der kan bremse smitten.

Medicinal- og biotekindustrien arbejder med historisk fart for at udvikle og teste nye vacciner og lægemidler. Ifølge den amerikanske avis The New York Times er cirka 90 af de vaccineprojekter, som støttes af forskellige regeringer, virksomheder og akademiske laboratorier, nået til den fase, hvor vigtige kliniske afprøvninger kan påbegyndes. De mulige følgevirkninger for den globale folkesundhed og verdensøkonomien er så enorme, at regeringer og andre aktører flere steder i verden allerede er begyndt at forberede produktionen og distributionen af endnu ikke eksisterende vacciner.

Men kapløbet om at finde en kur eller vaccine er omgærdet af etiske spørgsmål om profitrytteri, sikkerhedsforanstaltninger og hvilke patienter eller befolkningsgrupper, som potentielle nye succesmidler skal eller bør tilgodese først.

Mens forskere opfordrer til samarbejde på tværs af landegrænser, betoner politiske ledere verden over, at deres egne befolkninger kommer i første række. I USA har præsident Donald Trump sat sig selv i spidsen for den ambitiøse ”Operation Warp Speed” (Operation lynfart), der satser på at få 300 millioner doser coronavaccine på amerikanske hænder ved årets udgang, og han har angiveligt forgæves forsøgt at overtale en tysk vaccineudvikler til at rykke til USA. Samme nationalistiske tilgang gælder i Indien, hvor Adar Poonawalla, direktøren for det indiske seruminstitut, der er verdens største vaccineproducent, i et interview med det britiske nyhedsbureau Reuters siger, at størsteparten af en ny vaccine i første omgang ”vil blive nødt til at gå til vores egne landsmænd”.

Fremgangsmåden er kortsigtet og uoverlagt, mener George Q. Daley, der står i spidsen for instituttet for medicin på Harvard Universitet i Massachusetts, til New York Times.

”Det vil betyde, at mange af de første doser af en vaccine bortødsles på personer, som har lav risiko, i stedet for at standse den globale smittespredning ved at dække et lige så stort antal højrisikoindivider – sundhedsmedarbejdere og andre personer – på globalt plan,” siger han.

Samtidig er den opskruede tidsplan for en vaccine kilde til bekymring blandt nogle forskere. Det tager typisk 10 år at udvikle og teste en ny vaccine, men flere virksomheder har ikke desto mindre sat i udsigt, at de kan komprimere processen til under et år og have en coronavaccine klar allerede i begyndelsen af næste år. Ifølge den amerikanske nyhedsstation NBC News har den amerikanske regering identificeret 14 lovende vaccineprojekter, som den vil hjælpe med finansiering og med at få fremskyndet deres godkendelsesproces.

En af måderne at forkorte ventetiden på er at lade forskere afprøve potentielle vacciner på frivillige forsøgspersoner. Det finder almindeligvis kun sted under strenge betingelser og kun efter, at vaccinerne er testede på dyr først. Dertil kommer, at de langsigtede virkninger af sygdommen covid-19, som forårsages af coronavirussen, endnu ikke kendes, og at forsøgspersoner dermed ikke kan give deres samtykke til deltagelse på et velinformeret grundlag.

Trods de etiske problematikker, der er forbundet med forsætligt at give raske personer en dosis med en potentielt dødelig og uhelbredelig virus bakker både verdensorganisationen WHO og en række bioetikforskere op om kontrollerede forsøg med mennesker.

”Det synes indlysende, at det globale antal dødsfald som følge af covid-19 vil blive enormt i fraværet af en virkningsfuld vaccine. At fremskynde udviklingen og realisere en virkningsfuld vaccine, selv med blot et par måneder, kunne redde mange tusinde liv og have enorm samfundsmæssig værdi,” skriver et internationalt forskningshold ledet af bioetikeren Nir Eyal fra Rutgers Universitet i New Jersey i en ny forskningsartikel.

Der er også folkelig interesse for at fremskynde forsøg med mennesker. Flere end 25.000 mennesker fra 102 forskellige lande har uformelt skrevet sig op til at være forsøgspersoner for nye vacciner via en hjemmeside drevet af videnskabsfolk fra den nye amerikanske græsrodsgruppe 1 Day Sooner (Én dag tidligere). Gruppen satser på at rekruttere og prækvalificere en pulje af 20-45-årige personer, der ikke har underliggende lidelser og dermed ikke er i høj risiko for at blive alvorligt syge af coronavirus.

Et andet etisk dilemma er, i hvilken grad virksomheder bør kunne profitere på en global folkesundhedskrise. Den store bevågenhed på området har fået den amerikanske biotekgigant Gilead, der har patent på det første lægemiddel med en beviselig positiv virkning for coronapatienter, til indledningsvist at gå med til at frasige sig millioner af dollar i profit.

Gilead har optrappet sin produktion af midlet remdisivir, som blev skrinlagt efter at have været forsøgt brugt til at bekæmpe ebola, og som ifølge en ny undersøgelse kan hjælpe visse hospitalsindlagte coronapatienter med at blive hurtigere raske. Gilead har doneret de første doser af nyproduceret remdisivir til den amerikanske forbundsregering, der nu fordeler den begrænsede beholdning blandt de enkelte delstater.

Gilead lover at gøre remdisivir tilgængelig til en rimelig pris. Selskabet ”forstår sin forpligtelse”, siger direktør Daniel O’Day i et interview med det sundhedsfaglige medie STAT.

”Dette er en global pandemi. Der bør ikke være nogen tvivl om, at vi kan få denne medicin frem til patienterne, og det bliver vores tilgang efter donationerne,” siger han.

Gilead er imidlertid kendt for at kræve skyhøje priser for sine lægemidler og for at værne aggressivt om sine patenter. I slutningen af marts sendte 150 organisationer anført af hjælpeorganisationen Læger Uden Grænser et brev til Gilead, hvor de indtrængende opfordrer selskabet til at sikre, at hele verden kan få gavn af remdisivir. På nuværende tidspunkt har Gilead patent på midlet i flere end 70 lande og har i al væsentlighed mulighed for at forhindre produktionen og salget af generiske kopier frem til 2031.

”Covid-19 pandemien påvirker alle personer. Det er uacceptabelt for Gilead at tage eksklusiv kontrol med remdisivir i betragtning af, at midlet både i den tidlige fase og i kliniske forsøg blev udviklet med betydelig offentlig finansiering. Det er også uacceptabelt i betragtning af de exceptionelle anstrengelser og personlige risici taget af både sundhedsmedarbejdere og patienter i kliniske forsøg samt i betragtning af den hidtil usete katastrofe, som alle lande står overfor,” lyder det i brevet.

Der er dog også bekymring for, at for strenge begrænsninger på virksomheders evner til at tjene penge vil lægge en dæmper på deres motivation til at investere i udviklingen af vacciner og lægemidler. Der lød eksempelvis protester fra USA, efter at WHO’s generalforsamling i en resolution i sidste uge opfordrede til at lade fattige lande ignorere patentrettigheder for at sikre ”universel, hurtig og lige” adgang til coronavirus vacciner og lægemidler. Dette, advarer den amerikanske regering i en erklæring, vil ”sende det forkerte budskab til udviklere, der bliver altafgørende for de løsninger, som hele verden behøver”.

Ifølge en løbende opgørelse fra Johns Hopkins University i Maryland i USA var flere end 356.000 mennesker på verdensplan i går døde som følge af coronasmitte.