Han sidder i FNs krigsforbryderdomstol i Haag, hvor han er anklaget for krigsforbrydelser og folkedrab. Selv mener Radovan Karadzic, at han burde belønnes for sin indsats i Bosnien.
Jeg gjorde alt i min magt for at stoppe krig og menneskelig lidelse. I stedet for at stå her som anklaget, burde jeg belønnes for alle de gode ting, jeg har gjort, sagde han i går.
LÆS OGSÅ: Domstol dropper anklagepunkt mod Karadzic
De næste 300 timer skal den 67-årige tidligere leder af de bosniske serbere bruge på at overbevise dommerne om sin uskyld i en konflikt, der fra 1991 til 1999 kostede 100.000 menneskeliv og sendte flere millioner på flugt.
Jeg er mild og tolerant. Hverken jeg eller nogen, jeg kender, havde troet, at det ville ende med folkedrab mod dem, der ikke var serbere, fortsatte han.
I salen var også pårørende fra massakren. Af og til kom de med tilråb og fnys. Men Karadzic var afslappet. Klædt i sort, med højt, hvidt hår og med briller på næsen læste han sit forsvar op.
I løbet af de mange timer vil han indkalde 300 vidner, som han selv vil krydsforhøre. Blandt dem er den græske præsident, Karolos Papoulias, der under krigen i Bosnien var udenrigsminister. Ifølge Karadzic kan Papoulias bevidne hans uskyld i sagen om massakren på markedet Markale i Sarajevo i 1994, hvor 67 mennesker døde og 144 blev såret.
Den tidligere leder er desuden anklaget for at være hjernen bag massakren på 8000 bosniske muslimer i Srebrenica i det østlige Serbien i 1995. Dengang angreb bosnisk-serbiske soldater, under ledelse af general Ratko Mladic, FNs fredsbevarende styrker og brugte dem som menneskelige skjold, mens de systematisk dræbte flere tusind muslimer og kastede ligene i massegrave.
Karadzic benægter ikke, at drabene fandt sted, men han sætter spørgsmålstegn ved omfanget af massakren. Han vidste ikke, at dem, de tog til fange, skulle henrettes.
Jeg har intet imod muslimer eller kroater, sagde han og nævnte, at han i mange år havde en muslimsk frisør.
Karadzic skal også forsvare sin rolle i den 44 måneder lange belejring af Sarajevo fra 1992 til 1995, hvor 10.000 mennesker blev dræbt.
Sarajevo er min by. Historien om, at vi ville bombardere Sarajevo uden grund, er ikke sand. Hver bombe, der faldt, gjorde ondt på mig, fastslog han.
Karadzic havde været på flugt i 13 år, da han i 2008 blev fundet i Beograd, hvor han arbejdede som alternativ behandler under navnet Dragan Dabíc. Han risikerer en livstidsdom.