Prøv avisen

Kat kom tilbage efter 12 år

Katten George løb hjemmefra i 2005 og kom hjem efter 12 år Foto: Modelfoto

Hvad siger man mon, når man får sin forsvundne kat tilbage efter 12 år?

12 år. TOLV år!
 
Så længe var Freda Watsons kat væk, før den med hjælp fra en kennel vendte hjem til sin ejer i Canada. Det skriver det canadiske medie CBC News.

Katten George løb hjemmefra i 2005, da den slap forbi en babysitter og ud i det fri.

Den blev fundet i sidste uge og bragt til Winnipeg Humane Society. Her fandt man en falmet tatovering og begyndte at lede efter ejeren.

Det var Freda Watsons svigerinde, der gjorde hende opmærksom på det.

”Åh, min Gud. Jeg kan ikke fatte, at jeg fik min kat tilbage,” siger Watson.

Katteejeren føler sig overbevist om, at nogen må have taget sig af katten, siden den har overlevet i så mange år.

George er endda helt sund og rask.

"George er en del af vores familie, og han fortjener at få et par år med os. Han er ved at blive gammel, han bliver 14 år til december,” siger canadieren.

Andre læser lige nu