Rana Plaza-katastrofen åbnede en vej til ansvarlig globalisering

Fem år efter Rana Plaza-ulykken, der kostede 1134 syersker livet i Bangladesh, tager modebranchen sikkerhed mere alvorligt. Sagen viser, at kun bindende regler kan sikre, at vores tøj fremstilles på ordentlige vilkår, mener internationale organisationer

De efterladte mindes deres døde ved Raza Plaza-katastrofen i Bangladesh ved dette monument, som blev rejst på stedet 100 dage efter tragedien af en gruppe studerende. Mindesmærket er cirka tre meter højt og symboliserer ifølge kunstneren bag, Antu Modak, arbejderklassen med både bønder og fabriksarbejdere.
De efterladte mindes deres døde ved Raza Plaza-katastrofen i Bangladesh ved dette monument, som blev rejst på stedet 100 dage efter tragedien af en gruppe studerende. Mindesmærket er cirka tre meter højt og symboliserer ifølge kunstneren bag, Antu Modak, arbejderklassen med både bønder og fabriksarbejdere. Foto: A.M. Ahad/Reuters/Ritzau Scanpix.

Den 31. maj udløber den aftale om sikkerhed på tekstil- fabrikkerne i Bangladesh, som blev indgået efter katastrofen i Bangladesh for fem år siden, hvor en otteetagers fabriksbygning, Rana Plaza, styrtede sammen i en forstad til hovedstaden Dhaka.

Ulykken, som begravede over 3000 kvindelige syersker i murbrokker og kostede 1134 af dem livet, blev symbolet på en globalisering, der sætter lave priser over arbejdernes sikkerhed og rettigheder for at forsyne Vestens forbrugere med billigt tøj. Ulykken blev set som en kraftig advarsel og et vendepunkt, der skulle sætte en stopper for den kyniske udnyttelse af fattige arbejdere i globaliseringens baggård.

Opmærksomheden udmøntede sig i Accord on Fire and Building Safety (Aftalen om brand- og bygningssikkerhed), som blev underskrevet af virksomhederne bag 224 internationale tøjmærker, deriblandt otte danske virksomheder. Takket være uvildige og obligatoriske inspektioner på de fabrikker, der leverer til tøjfirmaerne, er sikkerheden blevet markant forbedret.

”Rana Plaza-katastrofen har bidraget til en voksende anerkendelse af, at arbejdsforhold og sikkerhed er et fælles ansvar, der ikke kun gælder de lokale regeringer og fabriksejere, men også de internationale virksomheder, der får deres produkter fremstillet på fabrikker i disse lande,” siger Denise Auclair, seniorrådgiver ved Cidse, en paraplyorganisation for 17 katolske hjælpeorganisationer, der blandt andet arbejder med virksomheders sociale ansvar.

Men nu udløber den epokegørende sikkerhedsaftale som nævnt og skal erstattes af en ny aftale.

Godt en måned inden den træder i kraft, har kun 140 virksomheder underskrevet den. Det vækker bekymring for, at virksomhedernes interesse måske er ved at løbe ud.

”I de første år efter katastrofen så det ud til, at der var reel vilje til handling. Arbejdsmarkedslovgivningen blev skærpet, og der blev dannet mange nye fagforeninger. Mange internationale mærker underskrev aftalen, men der var også mange, der ikke var villige til det. Det er et dårligt tegn, at en del af de første underskrivere ikke har travlt med at komme med i den opfølgende aftale,” siger Christie Miedema fra Clean Clothes Campaign (Kampagnen for rent tøj), der arbejder for bedre løn- og arbejdsforhold for tekstilarbejderne.

Enkelte store tøjmærker har efter Rana Plaza-ulykken indgået særaftaler med internationale fagforbund om arbejdsforholdene i andre lande.

For eksempel har tøjkæden H&M underskrevet en aftale med det globale fagforbund Industriall, der organiserer flere end 50 millioner arbejdere.

”Aftalen er en kollektiv aftale, der gælder for alle de virksomheder, hvor H&M får produceret tøj, uanset hvor i verden det er, og den fastslår, at virksomheden tager det fulde ansvar for alt det, der sker på fabrikkerne. Vi håber, at vi kan indgå flere af disse aftaler med andre koncerner. Rana Plaza har haft en vis afsmittende virkning på andre lande, men der er stadig store udfordringer med arbejdsforholdene i lande som Cambodja og Myanmar,” siger Cherisse Fredricks, talskvinde for Industriall i Genève i Schweiz.

Organisationen har fået to af underskriverne af sikkerhedsaftalen dømt ved den internationale mæglingsdomstol i Haag i Holland for ikke at have respekteret deres løfter.

Og det er vejen frem for en globalisering, der respekterer arbejdernes rettigheder, mener de internationale organisationer.

”Den grundlæggende forandring kommer først, hvis tiltag som disse kommer til at gælde for hele tekstilindustrien og ikke kun i Bangladesh eller for enkeltstående virksomheder, som tilfældet er nu. Erfaringerne fra Bangladesh viser, at kun bindende regler fører til reelle fremskridt,” understreger Christie Miedema.

Det er netop meningen med det forslag til en FN-traktat om virksomhedernes ansvar for menneskerettighederne, som netop nu er under forhandling i en mellemstatslig arbejdsgruppe nedsat af FN’s Menneskerettighedsråd.

”Rana Plaza-ulykken var med til at vise, at frivillige retningslinjer er utilstrækkelige, og at kun bindende regler kan holde virksomhederne ansvarlige både for sociale og miljømæssige konsekvenser af deres aktiviteter,” siger Denise Auclair fra Cidse.