Katastrofe forandrede hel industri i Bangladesh

Siden Rana Plaza-bygningen kollapsede for fire år siden og dræbte over 1100 fabriksarbejdere, er der sket store fremskridt i den del af Bangladeshs tekstilindustri, der eksporterer til udlandet

21-årige Mosammat Sharmin fortæller kronprinsesse Mary og en tolk fra den danske ambassade om, hvordan det er at arbejde på Auko-Tex-tøjfabrikken i Gazipur nord for Dhaka.
21-årige Mosammat Sharmin fortæller kronprinsesse Mary og en tolk fra den danske ambassade om, hvordan det er at arbejde på Auko-Tex-tøjfabrikken i Gazipur nord for Dhaka. . Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix.

Gratis børnepasning, gratis sundhedspleje, prævention og lægehjælp, betalt overarbejde og overskudsdeling. Det passer ikke med det gængse billede af forholdene i tekstilindustrien i Bangladesh, som er berygtet for sine ringe sikkerheds- og arbejdsforhold.

Men goderne er en del af vilkårene for de omkring 4000 ansatte i Auko-Tex Groups tøjfabrikker, der har den danske Bestseller-koncern som sin største kunde. Hovedsædet ligger i Gazipur, kun 20 kilometer fra det sted i bydelen Savar uden for hovedstaden Dhaka, hvor Rana Plaza-bygningen med sine mange systuer stod frem til den 24. april 2013. Med 1138 omkomne og 2500 kvæstede blev bygningskollapset den værste ulykke i tekstilindustriens historie, men skal man tro Auko-Tex-Groups koncernledelse, var det en ulykke, der endte med at forandre alt til det bedre.

For det kan betale sig at sikre sine ansatte gode forhold, forsikrer administrerende direktør Abdus Sobhan, da han viser en dansk delegation med kronprinsesse Mary og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) i spidsen rundt i produktionshallerne, hvor syersker syer T-shirts til danske mærker som Jack & Jones og Vero Moda.

”Alt er en del af min investering, og hvis vi sammen kan skabe noget godt, er det en gevinst for alle, både kunderne og medarbejderne. Jeg vil dog ikke påstå, at jeg gør noget særligt. Bortset fra et par enkelte undtagelser tror jeg, at alle gør som os. I dag er der langt mindre risiko for, at branchen behandler deres ansatte dårligt,” siger direktøren.

Trods flere kritiske spørgsmål fra pressen holder han fast i sit budskab:

”Der kan være forskelle fra fabrik til fabrik, men hvad angår sikkerhed ligner vi alle hinanden efter Rana Plaza. I kan besøge enhver fabrik på et hvilket som helst tidspunkt; de fundamentale rettigheder er i orden og næsten de samme som her.”

Det er en banebrydende international alliance, som har ”forandret meget, hvad angår sikkerheden”, som Abdus Sobhan siger. Omkring 220 internationale tøjproducenter, herunder seks af de største danske tøjfirmaer, har underskrevet en fælles, juridisk forpligtende aftale om at sikre brand- og sikkerhedsforholdene på de tusinder af fabrikker i Bangladesh, hvor de får produceret deres tøj. Danske Bestseller, som Auko-Tex Group sælger 80 procent af sine produkter til, er en af dem.

På få årtier er det sydasiatiske land blevet verdens næststørste eksportør af tøj til vestlige butikker, kun overgået af Kina. Med over fire millioner ansatte, hvoraf 60 procent er kvinder, tegner tekstilindustrien sig i dag for 80 procent af landets eksport og bidrog sidste år med over 196 milliarder kroner til landets væksteventyr.

”Det er en kæmpe industri og har været en drivkraft i Bangladeshs økonomiske fremgang. Der er sket meget siden Rana Plaza-tragedien, og jeg tror, at det, vi har set i dag, er en afspejling af den ny udvikling og ny tankegang,” siger kronprinsesse Mary efter besøget.

”Ulykken på Rana Plaza har været, hvad jeg vil kalde en ’game changer’ (et dramatisk vendepunkt, red.) – arbejdsmiljøet og alt, hvad det implicerer, er kommet meget mere i fokus, selvom udfordringerne stadig er store,” siger også udviklingsminister Ulla Tørnæs.

Det var to internationale fagforbund, som i ugerne efter Rana Plaza-katastrofen tog initiativ til aftalen, Accord on Fire and Building Safety in Bangladesh (aftale om brand og bygningssikkerhed i Bangladesh), i daglig tale blot ”Accorden”, som siden er blevet et hidtil uset samarbejde mellem ellers konkurrerende globale virksomheder.

Over 1700 fabrikker er indtil nu blevet sikkerhedstjekket af Accordens ingeniører, og 75 fabrikker er blevet lukket, fordi de ikke levede op til brand- og sikkerhedsreglerne, oplyser Rob Wayss, chefsikkerhedsinspektør og direktør for Accordens sekretariat.

Samtidig har de ansatte på 350 fabrikker fået sikkerhedstræning, der er oprettet lokale sikkerhedskomitéer på mange fabrikker, og Accorden har givet dem mulighed for at fortælle om sikkerhedsbrister og brandfarer, uden at de bliver straffet af deres arbejdsgiver bagefter.

”Vi har opnået rigtig meget, og det er uden fortilfælde, at globale virksomheder og fagforeninger går sammen om at løfte så kolossal en opgave som at gøre fabrikkerne sikre. Men der er også stadig mange fabrikker, som endnu ikke har installeret nok brandalarmer, branddøre og sprinklersystemer. Og der er nok kun omkring 60 fabrikker, der har levet 100 procent op til alle de krav, vi har stillet efter inspektionerne, mens omkring 500 har indfriet 85 procent af kravene, og hundreder ligger under 60 procent. Men selvom der stadig er rigtig meget arbejde at gøre, er Bangladesh ved at få den mest sikre tekstilindustri i udviklinglandene,” siger Rob Wayss.

Hos den danske fagforening 3F, som de seneste fem år har været aktiv i Bangladesh for at hjælpe de lokale fagforeringer med at organisere sig, er den regionale programkoordinator Sten Toft Petersen efter tre år i landet ikke i tvivl om, at tøjkoncernen Auko-Tex hører til i den gode ende af listen over fabrikker, der producerer til eksport, selvom der stadig er svagheder. Blandt andet har arbejderne ingen overenskomst, der sikrer deres rettigheder juridisk.

”De gør en hel del i forhold til det ydre miljø, og arbejdsmiljøet er blevet forbedret efter Rana Plaza, men der er stadig plads til forbedringer,” siger han og henviser blandt andet til, at de ansatte ingen steder har at gå hen, hvis arbejdsgiverne siger nej til deres forslag eller krav i arbejdsmiljø- og samarbejdsudvalget.

”De ekstra goder, som arbejderne har på Auko-Tex, er heller ikke juridisk funderet, da der ikke er en overenskomst, så arbejdsgiveren kan, hvis han vil, fjerne goderne fra den ene dag til den anden. Det er ikke en holdbar situation. En virksomhed som Auko-Tex burde have både en fagforening og en overenskomst for at være virkeligt bæredygtig,” siger Sten Toft Petersen.

Trods Accorden og de mange sikkerhedstiltag mener han også, at en ulykke som på Rana Plaza sagtens kunne ske igen. For de fabrikker, der producerer tøj til hjemmemarkedet, er ikke omfattet af Accorden.

”Men det er klart mindre sandsynligt, at det vil ske i den eksportorienterede del af industrien med de forbedringer, der er foretaget efter Rana Plaza, Der er sket store forbedringer på disse virksomheder, hvorimod forbedringerne er meget, meget begrænsede i den del af industrien, der producerer til hjemmemarkedet og det nære udland,” siger han.

For 21-årige Mosammat Sharmin, som står og syr på tredje etage i Auko-Tex-fabrikken i Gazipur, er det vigtigste, at hun får sin løn til tiden.

”Der er rart at arbejde her. Vi har gode forhold på alle områder, så jeg kan godt lide at arbejde her, men selvfølgelig bliver vi kede af det, når vi hører om ulykker på andre fabrikker,” siger Mosammat Sharmin.

Hun har arbejdet på fabrikken i fire år og forsørger hele sin familie.