Britiske kulturpersonligheder er vadet ind i debatten om transkønnede, transseksuelle og kønsskifteoperationer. Og det sker ud fra et traditionelt, men ikke nødvendigvis politisk korrekt standpunkt.
”Kald mig bare gammeldags, men jeg har en tendens til at betragte personer med en penis som værende mænd,” siger Ian McEwan, en af Storbritanniens mest kendte forfattere, ifølge avisenThe Times .
Han forholder sig især kritisk over for det, han kalder tendensen til at iscenesætte sit eget selv.
”Selvet, som et andet forbrugerprodukt, kan hentes ned fra hylderne i det personlige identitetssupermarked,” fortsætter den 67-årige forfatter til romaner som ”Soning” og ”Barnets tarv”.
Men det er alt for forsimplet, mener organisationen Stonewall, der arbejder for lige rettigheder for alle uanset kønslig identitet.
”Kompleksiteten i kønsidentitet rækker ud over genitalierne. Transpersoner har brug for og fortjener accept og lighed. Den slags kommentarer nedgør ikke alene de transkønnede, men fornægter deres eksistens. Og det er særligt sårende for en gruppe af mennesker, der har brugt deres liv på at kæmpe for at blive hørt og forstået,” hedder det i en kommentar fra Stonewall til avisen The Guardian .
En anden kritiker er den kendte komiker Eddie Izzard, som er erklæret heteroseksuel, men som også ofte optræder som transvestit.
”Hvis han var transkønnet, ville han nok se lidt anderledes på det. Og det kan virke lidt mærkeligt for ham – og han er jo tydeligvis god til det, han gør – men det er overfladisk at sige, at det er noget, folk hiver ned fra hylden,” siger Eddie Izzard til tv-programmet The Agenda påITV .
Når en intellektuel forfatter som Ian McEwan går ind i den debat, er det, fordi studentergrupper har forsøgt at boykotte personer, som ikke er politisk korrekte.
Den fremtrædende akademiker, forfatter og feminist Germaine Greer blev således mødt med profester fra studerende på Cardiff Universitet, som ifølge avisenThe Independent mente, at hun var ”transfobisk” og altså talte hadefuldt om transkønnede.
Men debatten har også fået nyt liv af spillefilmen ”Den danske pige” om maleren Einar Wegener, der blev til Lili Elbe, samt nutidige kendte personers kønsskifte. Den mest prominente er den amerikanske tv-personlighed Caitlyn Jenner, der som Bruce Jenner vandt OL-guld i tikamp i 1976.
Men trods kønsskiftet lyder Jenners stemme stadig som en mands, fastslår forfatteren Fay Weldon i et interview med The Sunday Times . Hun afviser, at Jenner er en rollemodel:
”Hvad har du brug for en rollemodel for? Hvorfor vil du efterligne andre? Hvorfor kan du ikke bare være dig selv,” spørger den 87-årige forfatter, som ellers i sin bog ”En hun-djævels bekendelser” fra 1984 lader den kvindelige hovedperson gennemgå dramatiske operationer for at se bedre ud.
Som feminist har hun også en forklaring på, hvorfor nogle mænd vil være kvinder.
”Den eneste måde, mænd kan kæmpe imod kvinders naturlige overlegenhed på, er ved selv at blive kvinder,” siger Fay Weldon, der mener, at kvinderne har vundet kønskampen.
En anden del af debatten om kønsidentiteten finder sted i kirken. Universitetspræst Duncan Dormor fra St. John’s College i Cambridge er forfatter til en bog om transkønnede og den kristne kirke.
Han vil gøre op med tendensen til at se transkønnede som enten syndere eller ”som triste og vildledte individer, som har psykologiske eller psykiatriske lidelser”.
”Vi er nødt til at starte med det faktum, at vi alle er skabt i Guds billede, og at vi alle er skrøbelige mennesker, og vi er nødt til at give andre og os selv mere tid og være opmærksomme på og lytte til andre folks erfaringer,” siger Duncan Dormor i avisenThe Church Times .