Hvordan kan så meget viden udmønte sig i så lidt handling? Hvordan kan kenyanere i øjeblikket dø af sult, når regeringen i mange måneder har vidst, at landet ville komme til at mangle mad?
LÆS OGSÅ: Tørke i Kenya skaber konflikter
Det undrer videnskabsjournalist og forfatter, John Muchangi, sig over i et langt indlæg i den kenyanske avis The Star.
Han illustrerer sit synspunkt med en klokkeklar undskyldning til befolkningen, som regeringens talsmand Alfred Mutua gav for et halvt år siden i januar hvor tørken allerede var begyndt at knuge dele af landet.
Det står klart, at vi i regeringen har fejlet, og at vi har blameret os selv, for vi ikke havde behøvet at vente til sidste øjeblik () Hvorfor kan vi ikke være som andre lande og planlægge forud, selv hvis det er seks måneder frem i tiden?
Og det er et godt spørgsmål, for advarslerne om tørke og sult har nærmest stået i kø. Allerede sidste år forudsagde Kenyas Meteorologiske Departement den nuværende tørke. Ifølge John Muchangi bekræfter det blot, at landets ledelseskultur er skæmmet af inerti og vanetænkning.
Vi har stået mange tørker igennem, også denne vil komme og gå det lader til at være den dominerende tankegang på regeringens møder om fødevaresikkerhed. Til trods for, at en række undersøgelser peger på, at tørker i fremtiden vil blive mere udbredt i Østafrika, er der nemlig kun blevet gjort lidt for at mindske konsekvenserne, skriver han.
I lederen i avisen The Standard harmes lederskribenten også. Overskriften lyder Håndtér tørken nu og smid tiggerskålen væk, og lederen fortsætter:
Sagt med et klimatisk ord er det en nedtrykkende tid at være indbygger i Afrikas Horn. Endnu en gang er det blevet tid til appeller om nødhjælp, og hjælpen kommer strømmende i mængder (). Den hærgende tørke i Afrikas Horn har i sandhed ikke været uventet. Den er et resultat af undladelsessynder (), konstaterer han.
John Muchangi peger på, at den kenyanske regering ikke har manglet konkrete anvisninger på, hvad der kunne gøres for at forebygge tørke og sult i det nuværende omfang.
Eksperter opfordrer nu kraftigt regeringen til at øge omfanget af kunstvanding, da tørre forhold vil blive oplevet oftere i fremtiden, skriver han.
John Muchangi henviser til data fra Egerton Universitet i Vestkenya, der viser, at majsproduktionen i Kenya er faldet markant i de seneste fem år. Fra en produktion på 34 millioner sække majs pr. år i 2006 til en produktion på 25 millioner sække majs i 2008.
Det er et stort problem i et land, hvor fødevaresikkerhed i høj grad er synonym med adgangen til netop majs.
Ifølge Egerton Universitet forventes produktionen at blive omtrent den samme i år, hvilket efterlader Kenya med et samlet underskud på mindst 12 millioner sække majs.
Nu og her fylder det internationale samfunds rolle forsvindende lidt i den nationale tørkedebat. En læserbrevsskribent i The Standard sammenfatter hovedproblemet, som mange kenyanere opfatter det, sådan her:
Kenyanere sulter ihjel (). Vi er afhængige af, at vores politikere udviser lederskab. De burde begynde at overveje måder at håndtere hungersnøden på.