Kina belønner udskældte sydøstasiatiske lande

Mens kritikken hagler ned over Myanmars behandling af den muslimske rohingya-minoritet, bakker Kina burmeserne op. Bekymring over USA’s fremtid i regionen styrker Beijings indflydelse i Sydøstasien

På en enkelt måned har mere end en halv million flygtninge fra Myanmar krydset grænsen til nabolandet Bangladesh. De tilhører den hovedsageligt muslimske rohingya-minoritet. Mange af dem er børn, mange af dem er underernærede, og mange af dem er traumatiserede efter flugten fra Myanmars militær, der af FN beskyldes for etnisk udrensning. Ifølge organisationen Human Rights Watch har militæret begået forbrydelser mod menneskeheden i form af nedbrændinger af hele landsbyer, massedrab, voldtægter og andre overgreb mod civile rohingyaer som hævn for en oprørsgruppes angreb på politi- og grænsestationer.

Krisen har plettet Aung San Suu Kyis omdømme som demokrati- og rettighedsikon, fordi hun ikke har vist vilje til at tage afstand fra militærets metoder, og den internationale kritik er haglet ned over den tidligere nobelprisvinder, der i dag er Myanmars de facto leder.

Men kritikken kommer ikke fra alle retninger. Myanmars store nabo i nord har valgt en anden tilgang. Signalet fra den kinesiske hovedstad er stik modsat de anklagende toner fra Europa og USA. Kinas ambassadør i landet har offentligt støttet indsatsen og kaldt sikkerhedsstyrkernes aktioner for meget velkomne. Også i FN er Kina kommet det tidligere Burma til undsætning. Både i form af moralsk støtte leveret af landets udenrigsminister og ved at blokere for kritiske udtalelser i FN’s Sikkerhedsråd.

Den kinesiske tilgang er ikke ny i regionen. Kina tilbyder politisk opbakning uden krav om opretholdelse af menneskerettigheder.

”Det er Kinas måde at mindske Vestens indflydelse i Sydøstasien på,” siger Gatra Priyandita, forsker ved afdelingen for Asien og Stillehavsanliggender på Det Nationale Australske Universitet, ANU, i Canberra.

”En del af den kinesiske plan er at styrke tilstedeværelsen i lande, man mener, bliver marginaliseret af Vesten baseret på anklager om brud på menneskerettigheder,” uddyber han og peger på Filippinerne som et andet eksempel.

Her har præsident Rodrigo Duterte drejet landet ind på en langt mere kinavenlig kurs på trods af et historisk tæt forhold til USA. Årsagen skal blandt andet findes i den amerikanske kritik af Dutertes brutale opgør med narkorelateret kriminalitet, der har kostet tusinder af menneskeliv.

Og så er der den økonomiske gulerod. Løfter om milliardinvesteringer i tiltrængt infrastruktur er en vigtig del af forklaringen på Kinas voksende evne til at trække mindre lande ind i sit kredsløb. Det har længe været tilfældet, men er det i endnu højere grad nu på grund af den kinesiske intention om at etablere en moderne version af den gamle handelsrute kaldet silkevejen.

Kina vil knytte Asien, Europa og Centralasien tættere sammen ved at investere i et væld af transportruter – og samtidig øge eksporten til de benævnte regioner. Sydøstasien ligger først for på den maritime del af ruten. Samlet har regionens lande 620 millioner indbyggere, der ifølge World Economic Forum kommer til at udgøre den femte største økonomi på verdensplan i 2020.

Ud over Filippinerne har Thailand, Malaysia, Indonesien og i særdeleshed Cambodja de seneste år knyttet tættere diplomatiske og økonomiske bånd til Kina.

Også Myanmar har meget at vinde ved at være på god fod med Beijing. Tidligere i år åbnede en ny gas- og olierørledning, der løber tværs igennem landet fra Den Bengalske Bugt og flere tusinde kilometer nordpå til Yunnan- provinsen i Kina. Projektet er en del af en såkaldt økonomisk zone, hvor Kina også har i sinde at bygge en dybvandshavn, mens desuden en togrute til Kina er på tale. Det samlede prisskilt er på 10 milliarder dollars. Politisk, økonomisk og militært fylder Kina mere i Sydøstasien, end tilfældet var for få år siden, vurderer Gatra Priyandita, der peger på USA rolle i regionen som en del af den udvikling.

”Der hersker stor bekymring for, at præsident Donald Trump med sin America Først-politik er ved at føre USA væk fra Asien og Stillehavsområdet. Opfattelsen er, at USA ikke har tænkt sig at blive her. Det er ganske farligt for USA’s indflydelse,” siger han.

Tomrummet, amerikanerne efterlader, bliver hurtigt fyldt ud.

”Kina har ikke opnået hegemoni i regionen endnu, men det er bestemt ved at ske,” siger Gatra Priyandita fra det australske universitet ANU.