Xi Jinpings alfaderlige smil hænger overalt i Kina. På bymure og bygninger i de største millionbyer og fjerneste provinskroge møder man de røde propagandabannere med billeder af den mand, som har skrevet sig ind i historiebøgerne som Kinas mest magtfulde leder i nyere tid.
Da Kinas kommunistpartis femårlige kongres sluttede i går, stod det klart, at Kina har fået sin stærkeste leder siden grundlæggeren af det kommunistiske Kina, Mao Zedong.
Det vigtigste symbol på det var, da præsident og partiformand Xi Jinping fik sin egen politiske ideologi skrevet ind i partiets forfatning med navns nævnelse. Både reformatoren Deng Xiaoping og revolutionshelten Mao Zedong opnåede det samme, men Deng Xiaoping fik først sit navn ind i forfatningen efter sin død i 1997.
Det betyder, at Xi Jinping har fået status på linje med Mao Zedong og langt over sine mere anonyme forgængere Hu Jintao og før ham Jiang Zemin. Det betyder også, at Xi Jinping bliver mere urørlig. Går man op mod ham som partimedlem, går man op mod selveste kommunistpartiet. Og ingen har lyst til at være mod partiet, som Bill Bishop, Kina-kender og redaktør af nyhedsbrevet Sinocism China, pointerede i går i den britiske avis The Guardian.
Xi Jinping satte navn på sin politiske ideologi under sin maratontale på 3 timer og 26 minutter, da han indledte den 19. partikongres i onsdags i Folkets Store Hal i den kinesiske hovedstad, Beijing. Her brugte han sloganet ”socialisme med kinesiske karakteristika i en ny æra”, som føjer ordet ”æra” til Deng Xiaopings berømte begreb fra 1980’erne, der dækker over Kinas helt særlige form for markedsøkonomi under et autoritært kommunistisk styre.
Kina står ved en ”historisk skillevej”, sagde Xi Jinping. Den kommende æra vil se et Kina, der ”rykker tættere på scenen og laver større bidrag til menneskeheden”.
Partikongressen viste os, at Kina er rykket ind i Xi Jinpings æra. En æra hvor Kina under Xi Jinpings ledelse træder selvsikkert frem på verdensscenen, mens USA under præsident Donald Trump vender sig indad. En æra, hvor vestligt demokrati og tankegods skubbes længere ind i skammekrogen, mens kommunistpartiet sætter sig endnu tungere på den ideologiske kontrol med alle dele af det kinesiske samfund – skoler, universiteter, virksomheder og kulturliv.
Ifølge Wang Xiangwei, politisk kommentator i avisen South China Morning Post, skal der tre ting til, hvis man som leder af Kina skal opnå omfattende magt. Man skal have kontrol over militæret, man skal have sit navn skrevet ind i partiets forfatning, og så skal man sørge for at placere sine allierede på de vigtigste topposter i partiet.
Xi Jinping har allerede sat krydser ved de to første bedrifter. Tilbage venter den sidste test, som vi efter alt at dømme får svaret på i dag. Her afslører Xi Jinping, hvem der skal sidde i den absolutte magtkerne, det syv mand store Stående Udvalg.
Der er endnu ikke sat navn på en mulig arvtager til Xi Jinping, og i Kina-kredse gættes der på, om han vil fortsætte med at lede partiet, selv efter hans mandat udløber i 2022.
Svaret får vi først om fem år. Men man kan godt regne med, at Xi Jinping med sin nye status kommer til spille den altoverskyggende hovedrolle i kinesisk politik i mange år fremover.