Prøv avisen

Kina er udfordret både økonomisk og politisk af coronakrise

Coronavirussen har skabt sprækker i kinesernes tillid til landets præsident, Xi Jinping. – Foto: Pavel Golovkin/Reuters/Ritzau Scanpix.

Præsident Xi Jinping har kaldt virusudbruddet den værste sundhedskrise i hans regeringstid. Men det handler om mere end sundhed. Det er en lakmusprøve på, om han personligt kan bevare sin troværdighed over for det kinesiske folk

Udbruddet af corona ser ud til at have toppet i Kina. Nu er det spredningen til resten af verden, der bekymrer mest. Sådan lyder den seneste melding fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, der samtidig roser den kinesiske regering for dens håndtering af sundhedskrisen. Rosen er lige noget, der passer de kommunistiske ledere i Beijing. For hermed kan de, når det hele er overstået, og restriktionerne er ophævet, udråbe sig selv som sejrherrer over den ”djævelske coronavirus”, som de kalder den.

Men der er også en regning, der skal betales. Dels er næsten en måneds stilstand i store dele af landet gået hårdt ud over økonomien. Dels ser der ud til at være kommet lidt sprækker i kinesernes ellers nærmest blinde tillid til, at Xi Jinping og hans allierede altid gør det rigtige.

Det har nemlig vakt en del opsigt, at præsident Xi tilsyneladende kendte til virusudbruddet to uger før, der blev slået national alarm. Det fremgår af et internt notat fra et møde i kommunistpartiets topledelse, Den Stående Komité, hvor Xi siger, at han allerede den 7. januar ”havde udstedt ordre om forholdsregler vedrørende corona”. Derfor undrer mange sig over, hvorfor præsidenten ikke selv tog hånd om krisen i stedet for at vente på de lokale myndigheder i Wuhan, som er epicenteret for virusudbruddet.

Men som professor David Zweig fra Hongkongs universitet for videnskab og teknologi siger, vides det reelt heller ikke, om Xi tog affære og havde sendt folk afsted til provinsen for at undersøge sagerne nærmere.

”For ledelsen af det kinesiske kommunistparti handler det meget om at undgå ustabilitet – ikke at skabe unødig uro i befolkningen. Men i det her tilfælde har det selvfølgelig været et problem, at hele beslutningsprocessen op til, der blev slået alarm, har været så uigennemsigtig. Det er noget af det, kineserne reagerer på, at de aldrig rigtig kan stole på, om partiet nu også fortæller dem hele sandheden,” siger professor David Zweig, der i mange år har beskæftiget sig med Kinas økonomiske og politiske forhold.

Zweig påpeger, at det har været svært for lederne i Beijing at håndtere krisen, fordi de har skullet opnå flere mål på én gang.

”På den ene side har det selvfølgelig handlet om at få standset udbredelsen. På den anden side er det vigtigt, at økonomien ikke går alt for meget i stå, og at produktionen kommer i gang igen. Der er forlydender om fabriksejere, der overvejer at flytte produktion ud af Kina, og hvis det bliver en trend, vil det virkelig gøre ondt på Xi Jinping,” siger David Zweig.

Han tilføjer, at det også handler om at undgå social uro. Altså, at folk bliver bekymrede og bange for fremtiden. Hvis kineserne får en fornemmelse af, at de øverste ledere ikke har styr på udviklingen, vil det kunne svække Xi som den ubestridte leder.

David Zweig tøver med at svare på, om coronakrisen har svækket Xi Jinping og hans regering:

”Det er svært at sige på nuværende tidspunkt. Hvis deres håndtering af krisen og de tiltag, de har sat i værk, fremstår som kraftfulde og effektive, vil de blive styrket. Sådan er det jo med Kommunistpartiet også fra Mao-tiden – de går fra sejr til sejr. Men hvis det her udløser en reel økonomisk krise for Kina, vil det være et kæmpe slag mod Xi Jinping. Om det så ligefrem ville kunne vælte ham af pinden, nej – det kan jeg absolut ikke forestille mig.”

Den kinesiske regering har indrømmet, at der er begået fejl i forløbet – med slet skjult henvisning til den måde myndighederne i Hubei-provinsen har ageret på. Og både borgmesteren i Wuhan og en højtstående embedsmand er blevet fyret. Samtidig har topledelsen understreget, at den vil opsummere erfaringerne og lære af dem.

Det var også budskabet efter sars-epidemien i 2003, hvor regeringen ligeledes blev udsat for kritik. Dengang holdt den daværende premierminister Wen Jiabao en stor tale på Tsinghua universitet i Beijing netop om gennemsigtighed. Han lovede, at der ville blive taget fat på det, og at man ville blive bedre til at informere.

”Det løfte har kommunistpartiet ikke levet op til. Så man kan sige, at de skylder befolkningen og resten af verden noget. Når nu denne virus, der stammer fra Wuhan, har spredt sig til 50 lande i verden, er det kritisabelt, at Kina ikke vil dele data med udenlandske specialister,” siger David Zweig og tilføjer:

”Hvad angår den kinesiske befolkning, tror jeg, at den er klar over, at der er priser at betale for deres politiske system. Kommuniststyret har skabt stor økonomisk fremgang for landet, men desværre kan de lige nu se, at sådan et styre også har en pris. Mangel på gennemsigtighed og andre ting, vi tager for givet i vores vestlige demokratier.”