650.000 til Egypten, 550.000 til Ungarn og 500.000 til Nepal. Med venlig hilsen fra den kinesiske folkerepublik. Den slags leverancer af kinesiske vaccinedoser imod covid-19 til udvalgte lande rundt om i verden kalder USA og andre vestlige lande for vaccinediplomati. Men den betegnelse vil den kinesiske regering absolut ikke have hæftet på sig, da det antyder, at vacciner udelukkende foræres til diverse lande for at få dem til at støtte Kina.
Og sådan forholder det sig overhovedet ikke, påpeger kommentator Wang Wenwen i den statsstyrede kinesiske avis Global Times – det er snarere Vesten, der benytter sig af vaccinediplomati.
”Det er især USA, der udviser en egoistisk adfærd i distribueringen af vacciner og udnytter dem som geopolitisk våben. Og det deler ret konsekvent verden i to lejre – en, der repræsenterer lande vaccineret med kinesiske og russiske vacciner – og en anden med amerikanske og europæiske vacciner,” skriver Wang i avisens leder.
Han henleder opmærksomheden på, at Kinas præsident, Xi Jinping, så tidligt som maj sidste år gik ud med en erklæring om, at vacciner skulle være et ”globalt tilgængeligt gode”, og at Kina med leverancer til nogle af verdens fattige lande på den måde ville hjælpe dem med at bekæmpe pandemien.
Det har de også gjort – indtil påske havde kineserne afskibet over 46 millioner doser vaccine til flere end 60 lande. Ganske vist ikke i så store mængder som dem, de oprindelig havde lovet, men alligevel en tydelig markering af Kinas vilje til at opfylde præsident Xis løfte. Og derfor irriterer det kineserne voldsomt, at vestlige lande peger fingre ad dem, når de nu, som de siger, faktisk bare vil hjælpe.
”De kinesiske ledere ser det som USA’s forsøg på at dæmonisere dem og skyde dem i skoene, at alt, hvad de foretager sig, er med skumle bagtanker for at styrke deres position på verdensscenen. Sådan vil kineserne ikke have fremstillet sig selv, og derfor beskylder de amerikanerne for at være dem, der lægger op til en ny kold krig. For Kina drejer det sig om at fremstå som en konstruktiv stormagt, der agerer anderledes end USA og bidrager til at løse verdens problemer, og på den måde forsøger Kina altså at bruge vaccinerne til soft power -diplomati,” lyder vurderingen fra Camilla Nørup Sørensen, Kina-ekspert ved Forsvarsakademiet.
Uanset hvilke motiver der måtte ligge bag, er modtagerlandene godt klar over, at kineserne forventer noget til gengæld for deres donationer. Ud over loyalitet kan der også være tale om, at Kina til gengæld får adgang til landets ressourcer, sådan som aftalen med Iran eksempelvis er skåret. Derudover kan vaccinerne også bruges til at bane vej for yderligere kinesiske investeringer og øge landenes engagement i Kinas gigantiske silkevejsprojekt, der skal styrke handelsvejene mellem Kina og Europa.
Det er denne tiltagende kinesiske dominans især i Asien, som USA vil have sat en stopper for.
”Derfor er det bestemt heller ikke tilfældigt, at det første vigtige topmøde, som Joe Biden deltager i som amerikansk præsident, er i Quad-regi – et sikkerhedspolitisk samarbejde mellem de fire lande USA, Australien, Indien og Japan. Og her blev de enige om at gå sammen om at få fremstillet en milliard vacciner, som primært skal uddeles i Sydøstasien. Produktionen skal foregå i Indien og de øvrige lande skal bistå med finansiering og teknologi. Formålet er at kunne præsentere et alternativ til kinesiske vacciner som et led i forsøget på at dæmme op for kinesernes stigende indflydelse. Så her kan vi i hvert fald også se vacciner blive brugt i geopolitisk øjemed,” påpeger Camilla Nørup Sørensen.
Og USA’s præsident lægger da heller ikke skjul på, at han vil sætte alt ind på at få bremset kinesernes tiltagende dominans – især når det gælder Sydøstasien.
”Overordnet har de som målsætning at blive det førende land i verden, det rigeste land i verden og det mest magtfulde land i verden. Det kommer ikke til at ske på min vagt, for USA vil fortsætte med at vokse og ekspandere,” lød det fra præsident Biden, da han den 26. marts holdt sit første pressemøde siden tiltrædelsen i januar.
Som bekendt meldte Bidens forgænger, Donald Trump, sig ud af stort set alt internationalt samarbejde og efterlod på den måde et meget stort råderum for kinesiske interesser. Det gælder også Afrika, som amerikanerne stadig ikke har særligt meget fokus på.
”Det er et led i den langsigtede kinesiske strategi, at de på verdensplan skal være førende inden for ny teknologi, også på medicinalområdet. Her kan Kina se, at en række afrikanske lande står med nogle kæmpestore udfordringer – ikke mindst med at bekæmpe pandemien. Og da der ikke står andre lande klar til at hjælpe, er det oplagt for Kina at styrke fokus på Afrika som led i at opbygge et marked for kinesiske produkter og løsninger,” siger Camilla Nørup Sørensen fra Forsvarsakademiet.
Kina hæfter sig i øvrigt ved, at USA indtil nu mest har været optaget af at få vaccineret deres egen befolkning og kun i ringe grad bidraget med vacciner til fattige lande. Til gengæld har den kinesiske regering haft meget travlt med at sende vacciner rundt i verden samtidig med at skulle rulle et større vaccinationsprogram ud i Kina.
Og ifølge Bloomberg News er det gået ud over indsatsen på hjemmefronten, for USA er langt foran Kina, når det gælder nationale vaccinationer. Mens over 22 procent af amerikanerne har fået deres stik, er det kun fire procent af kineserne, der er færdigvaccinerede. At opnå det mål vil dog kræve en massiv forøgelse af daglige vaccinationer og en større villighed i befolkningen til at lade sig vaccinere.