Når henved 100.000 mennesker i aften samles i Hongkong for at mindes ofrene for massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989, vil det være det eneste sted i Kina, en sådan højtidelighed finder sted. I Folkerepublikken vil 30-året på ingen måde blive markeret – tværtimod. Kommunistpartiet gør alt for, at styrets blodige overgreb mod de ubevæbnede studenter skal gå i glemmebogen.
Og det ser ud til, at lederne i Beijing har succes med deres manøvre. Da korrespondent for den britiske nyhedsstation BBC John Sudsworth forleden gik på gaden i Beijing med det ikoniske billede af ”Tankmanden”, var der næsten ingen, der genkendte det. Billedet af manden i den hvide skjorte, der stiller sig op foran en kolonne af kampvogne på Den Himmelske Freds Plads og dermed hindrer dem i at køre fremad, er ellers blevet verdensberømt, men tilsyneladende ikke i Kina.
”80 procent af dem, vi talte med på gaden, vidste ikke, hvad billedet forestillede. De fleste virkede ægte nok i deres reaktion, om end nogen måske heller ikke havde lyst til at tale om billedet på tv,” sagde John Sudsworth.
Han henviste til en kinesisk mand, der blev vred og råbte:
”Hvad er det for et billede at komme her og vise os.”
Da BBC-korrespondenten tog videre til et af byens universiteter, var der betydeligt flere, der kendte billedet. Som en af studenterne sagde:
”Det er jo en offentlig hemmelighed.”
Men som andre har påpeget, gør man klogest i ikke at tale om det. Og sandt er det, at selv den mindste henvisning til 4. juni 1989 kan koste folk flere år i fængsel. Alle tal- eller bogstavkombinationer, der henviser til den dato, er bandlyst.
Om det så er det amerikanske sociale medie Twitter, har det fået ørerne i maskinen. Netmediet har inden for de seneste uger lukket en række konti, der er kritiske over for Kina. Det fik blandt andet den amerikanske republikanske senator Marc Rubio til at anklage Twitter for at gå den kinesiske regerings ærinde og udøve censur. Ifølge den britiske avis The Guardian har Twitter nu undskyldt blokeringen af de pågældende konti.
Men jagten på kritikere af styret foregår ikke blot på de sociale medier. Det må fire mænd fra Sichuan provinsen sande. De lancerede i 2016 en lokal risbrændevin, hvor der på etiketten var en tegning af den ikoniske ”Tankmand” og dermed en påmindelse om begivenhederne i 1989. De fire mænd bag initiativet blev anholdt, anklaget for at opildne til landsskadelig virksomhed og har siddet fængslet siden da. Retssagerne mod dem begyndte først fornylig og endte med lange betingede fængselsstraffe.
Det sker så godt som aldrig, at det kommunistiske kinesiske styre kommenterer, hvad der skete den junidag for 30 år siden. Men under et regionalt sikkerhedsmøde i Singapore i weekenden tog forsvarsminister Wei Fenghe alligevel bladet fra munden, da en af tilhørerne netop stillede spørgsmålstegn ved styrets ageren i 1989.
”Hvorfor skal vi altid høre på, at vi ikke håndterede begivenhederne ordentligt? Der var politiske uroligheder, og centralregeringen tog skridt til at standse de uroligheder, hvilket var en korrekt politik,” lød det fra general Wei ifølge flere medier.
Han understregede sin pointe yderligere med at konkludere:
”De sidste 30 år har vist, at Kina har undergået store forandringer. Det er på grund af regeringens indgreb dengang, at Kina i dag nyder godt af stabilitet og udvikling.”