”Som vi siger her i Kina, så er ingen byrde for tung, når bare vi løfter i flok.”
Sådan afsluttede præsident Xi Jinping sin tale fra Beijing på det virtuelle klimatopmøde, der blev afholdt torsdag og fredag med deltagelse af 40 regeringschefer fra hele verden. Inden da havde han i floromvundne vendinger forsikret deltagerne om, at Kina gjorde sit yderste for at leve op til de klimamål, som han udstak allerede i september sidste år. Nemlig at Kinas kulforbrug og dermed udledning af drivhusgasser ville toppe i 2030, og at landet ville være CO2-neutralt i 2060.
Umiddelbart lyder det måske ikke særligt ambitiøst, når man sammenligner med præsident Joe Bidens udmelding om en amerikansk halvering af denne udledning i 2030. Men hvis man spørger Kaare Sandholt, der siden 2011 har arbejdet som energirådgiver i Kina, så er det faktisk ganske høje mål, kineserne har sat sig.
”De skal jo have økonomien til at hænge sammen, og det gælder ikke mindst efter coronapandemien, der sidste år gik hårdt ud over væksten. Og for at få gang i hjulene igen besluttede regeringen at gribe til den gamle metode med at investere store summer i byggeri og infrastruktur. Begge dele er enormt energikrævende, og blandt andet derfor bliver der til stadighed opført nye kulkraftværker. Det peger selvfølgelig den modsatte vej i forhold til målet om at begynde at udfase brugen af kul,” forklarer Kaare Sandholt, der er rådgiver i CNREC, China National Renewable Energy Centre.
Men som han skynder sig at tilføje, så er verdens største udleder af drivhusgasser også verdens førende med hensyn til etablering af vedvarende energi som vindkraft.
Hver halve time bliver der opført en vindmølle i Kina, dag og nat, året rundt. Og det er dem, der på den lange bane sammen med andre vedvarende energikilder som sol og vandkraft skal gøre det muligt for kineserne at skrue ned for kulkraftværkerne.
”Men man må sige om kineserne, at når de har sat sig nogle mål, så når de dem altså. Og efter at præsidenten kundgjorde de her klimamål sidste år, har det simpelthen sat sig i alle led ned gennem systemet. Jeg kan mærke på mine kinesiske kolleger i energiadministrationen, at de virkelig lægger sig i selen for at leve op til disse mål. Der er ganske enkelt et hype omkring det her,” fortæller Kaare Sandholt og tilføjer, at man i CNREC netop er blevet færdig med en analyse, der viser, at styrets klimamål er realistiske at nå.
Især USA presser dog på for at få Kina til at sætte mere ambitiøse mål og for eksempel fremskynde tidspunktet for, hvornår deres udledning af CO2 skal peake – fra 2030 til 2025. Også miljøorganisationen Greenpeace langer ud efter kineserne.
”Det internationale samfund forventer altså yderligere tiltag fra kinesisk side, når det handler om kul. Klimaløftet fra Beijing er en god start, et skridt i den rigtige retning. Men det er nødt til at blive fulgt op af flere detaljer og konkrete mål,” siger Li Shuo fra Greenpeace East Asia til South China Morning Post.
Kineserne indrømmer da også, at kul ikke kommer til at forsvinde så hurtigt, som de også selv kunne ønske sig. For øjeblikket tegner kul sig for hele 59 procent af energiforbruget, og ifølge Kinas nationale energiadministration vil det næppe blive reduceret mere end et par procent i de kommende år. For som Kaare Sandholt påpeger, så kræver en omstilling af Kinas energiforsyning fra sort til grøn en omlægning af hele økonomien.
”Det svarer lidt til at skulle vende en supertanker 180 grader, og det gør man ikke lige i en ruf. For så længe Kina stadig har rollen som hele verdens fabrik, så er det svært at skrue drastisk ned på kulforbruget. Den kinesiske regering er i gang med en omlægning til mere service og mindre industri, men det går ikke så hurtigt, som der ellers var lagt op til. Alligevel mener jeg ikke, der er nogen tvivl om, at de seriøst satser på en grøn omstilling,” lyder vurderingen fra den danske energirådgiver.
Kina står i dag for 28 procent af verdens samlede CO2-udledning efterfulgt af USA med 15 procent.
Kilder: Reuters, CNREC