Mens forhandlere fra hele verden onsdag aften var i færd med at kigge på udkastet til et slutdokument for COP26 i Glasgow, var det i høj grad Kina og USA, der stjal billedet på klimatopmødets dag 10. Ganske vist har den kinesiske præsident, Xi Jinping, valgt at blive væk fra mødet, hvilket har udløst voldsom kritik – ikke mindst fra USA. Men det er alligevel lykkedes de to rivaliserende stormagter at indgå en aftale om at hjælpe hinanden med at nå en række klimamål. Det gælder blandt andet reduktion af udledning af metangas og udfasning af kul.
”Sammen vil vi styrke vores klimaindsats, og under hensyntagen til vores nationale forskelligheder vil vi arbejde sammen om at fremskynde en grøn omstilling og udveksle ny teknologi, så vi kan få enderne til at nå sammen,” sagde den kinesiske chefforhandler, Xie Zhenhua, i Glasgow med henvisning til, at begge lande stadig er langt fra det mål, der blev sat med Paris-aftalen i 2015 – nemlig at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader og helst 1,5 grader.
Xie kunne også på pressemødet afsløre, at den amerikansk-kinesiske aftale var blevet til efter 30 online-møder i løbet af de seneste 10 måneder. USA’s særlige klimaforhandler, John Kerry, var også godt tilfreds med aftalen, som de færreste havde set komme.
”Trods uenigheder mellem vore to lande er samarbejde på det her område den eneste vej frem. Jeg tror, at dette kun er begyndelsen, og at vi med tiden kan tage det til et endnu højere niveau,” lød det optimistisk fra Kerry efter fremlæggelsen af den fælles plan.
Og så tilføjede han, at de to præsidenter Biden og Xi også snart skal mødes for første gang – til et virtuelt topmøde.
Når præsident Xi ikke mødte frem i Glasgow, var det ikke på grund af manglende interesse, skriver flere kinesiske medier. Men hele denne uge har den øverste ledelse i Kinas kommunistparti været samlet til et vigtigt møde i Beijing. Her blev der torsdag vedtaget en historisk resolution, der cementerer Xi Jinpings magt og vil sikre ham heltestatus i de kinesiske historiebøger. Præsidenten har ved flere lejligheder understreget, at indsatsen mod klimaforandringer er regeringens topprioritet.
Unge kinesere vil af med kullet
Hos Beijing Energy Network, der er en fælles platform for en række græsrodsbevægelser, mener man også, at styret faktisk gør et godt job ved at have udstukket nogle ret klare og konkrete målsætninger.
”De fleste her i Kina er godt klar over, at det er vigtigt at gøre en indsats for at begrænse udledning af CO2 og altså reducere forbruget af kul. Det har i hvert fald været meget tydeligt for os her i Beijing, som i lange perioder har været plaget af luftforurening,” forklarer Xi Xi, der er medlem af en miljøorganisation tilknyttet Beijing Energy Network.
”Det er straks sværere at forholde sig til global opvarmning, for det kræver, at folk får noget mere viden, så de kan forstå konsekvenserne. Men flere og flere unge her i Kina får øjnene op for det, og derfor ser vi også en stribe nye græsrodsbevægelser dukke op. Så ingen tvivl om, at min generation er ret engageret i klimaproblematikken,” siger hun.
I hovedstaden har man de senere år kunnet notere sig en forandring til det bedre. Kineserne er igen begyndt at cykle i stor stil, og ligeledes bliver stadig flere blå nummerplader på bilerne erstattet af de nye hvid-grønne for el-biler. Det er tiltag i den rigtige retning, men hvis det skal batte noget i forhold til at skære ned på kulforbruget, handler det om en omlægning af selve energisystemet fra sort til grøn.
Kulfyrede kraftværker skal med tiden erstattes af vedvarende energikilder som sol og vind, hvilket er en lang og kompliceret proces, forklarer Henrik Martens, der er teamleder for energisektionen på den danske ambassade i Beijing.
”Det er rigtig fint, at stadig flere transportmidler kører på el. Men hvis man virkelig skal få skåret ned på kulforbruget, så skal man øge energieffektiviteten i de sektorer, hvor det allerstørste forbrug ligger – og det er især industrisektoren, men også ved opvarmning af boliger. Løsningen er at få lavet meget mere grøn strøm og få for eksempel varmepumper til at klare forbruget på de områder,” forklarer Henrik Martens.
”Men det er ikke helt enkelt, da nogle skal betale for investeringer i sådan en omlægning. Og det bliver en social udfordring, hvis pensionist Wang pludselig skal til at betale 20 procent mere for strømmen. Det kan skabe utilfredshed blandt borgerne, og det vil regeringen gerne undgå,” siger han.
Førende på vindkraft
Det går ikke helt godt med udfasning af det kul, der i dag udgør 59 procent af Kinas energimiks. Faktisk er forbruget steget det seneste år, og der opføres stadig nye kulkraftværker for at dække landets voksende energiforbrug, også selvom mange af de gamle og mest forurenende kulkraftværker er blevet lukket samtidig.
Med til billedet hører, at Kina udover at være verdens største udleder af drivhusgasser også er verdens førende med hensyn til etablering af vedvarende energi som vindkraft. Hver halve time bliver der opført en vindmølle i Kina – døgnet rundt. Og det er dem, der på den lange bane sammen med andre vedvarende energikilder som sol og vandkraft skal gøre det muligt at skrue ned for kulkraftværkerne.
For øjeblikket udgør denne form for vedvarende energi 600 gigawatt – svarende til godt 13 procent af Kinas elforbrug. Frem mod 2030 skal der sættes turbo på opførelsen af både vindmøller og solceller, så den grønne energi bliver fordoblet til 1200 gigawat.
”Når man tænker på, at de alene sidste år installerede 100 gigawatt, så er det ikke noget særligt ambitiøst mål. Men kineserne har det sådan, at de hellere vil nå de mål, man har sat sig, end at sigte mod et urealistisk højt mål. Generelt er det vores oplevelse, at Kina arbejder ihærdigt på at omstille sin energisektor,” siger Henrik Martens.
Han fortæller, at det også blev bekræftet af Kinas chefforhandler, Xie Zhenhua, da han i Glasgow var med ved lanceringen af en ny dansk-kinesisk rapport om Kinas vej til klimaneutralitet.