Prøv avisen

Kina og USA udkæmper kold krig om corona

”Vi er dybest set ved at starte en ny kold krig. Vi befinder os på en glidebane på vej mod noget meget mere konfrontatorisk,” siger Orville Schell, leder af center for USA-Kina-relationer om den anspændte situation mellem de to nationer. På billedet ses USA's præsident Donald Trump ogInas præsident Xi Jinping ved G20 i Osaka, Japan, i juni 2019. Foto: Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix

WHO er kastebold i kinesisk-amerikanske beskyldninger om ansvaret for pandemi. Rivaliseringen mellem stormagterne står i vejen for fælles fodslag

Aldrig tidligere har global sundhed været genstand for så stort et politisk slagsmål som det, der udkæmpes mellem USA og Kina, mens coronapandemien raser. De to stormagter var allerede på konfrontationskurs med en spirende handelskrig, inden det første coronatilfælde blev identificeret i Wuhan i december sidste år. Men i takt med at antallet af dødsofre på globalt plan er vokset og nu overstiger 302.500, har de gensidige beskyldninger om at være skyld i pandemien nået decideret stormstyrke.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, går nu så vidt, at han ikke længere vil udelukke muligheden for at afbryde alle relationer med Kina. Et tiltag, som ikke er set siden massakren mod fredelige demonstranter på Den Himmelske Freds Plads i Bei-jing i 1989. Det var Richard Nixon, som i 1972 indledte USA’s dialog med Kina.

”Jeg har et godt forhold til Xi Jinping, men jeg vil ikke tale med ham lige nu. Der er mange ting, vi kan gøre (mod Kina, red.) Vi kan afbryde alle forbindelser,” advarede Donald Trump i et interview med tv-stationen Fox Business med henvisning til sin kinesiske kollega.

Amerikanske sikkerhedseksperter sammenligner den nuværende situation med tiden, lige inden USA og Sovjetunionen skiftede fra at være vagtsomme allierede til at blive de nye globale modstandere i efterkrigstiden.

”Vi er dybest set ved at starte en ny kold krig. Vi befinder os på en glidebane på vej mod noget meget mere konfrontatorisk,” siger Orville Schell, leder af center for USA-Kina-relationer ved det amerikanske forskningsinstitut Asia Society Policy Institute til tv-stationen CNBC.

Og den globale sundhedskrise er blevet den vigtigste slagmark for denne diplomatiske optrapning.

”USA og Kina udkæmper en ’stedfortræderkrig’ omkring coronapandemien,” mener Ilona Kickbusch, leder af programmet for global sundhed ved det anerkendte Graduate Institute i Genève.

”Der har altid været ideologiske og politiske kampe omkring sundhed. Men selv under den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen var det muligt at samarbejde om globale sundhedsproblemer som for eksempel bekæmpelsen af kopper. Her ser vi en helt ny konfrontation med en rivalisering mellem stormagter – og især et USA, som ikke længere anerkender den globale, multilaterale orden baseret på internationale institutioner,” siger hun.

Det har placeret WHO i krydsilden, da USA beskylder Verdenssundhedsorganisationen for at give efter for kinesisk pres. Og WHO’s årlige generalforsamling, som åbner på mandag, finder sted i et ualmindeligt anspændt klima, nu da USA har trukket sin støtte til FN-organisationen.

Både det tyske magasin Der Spiegel og det amerikanske Newsweek har offentliggjort efterretningsrapporter, der støtter de amerikanske beskyldninger om, at WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, skal have givet efter for kinesisk pres om at vente med at erklære den kinesiske epidemi for en international sanitær nødsituation, den såkaldte PHEIC-procedure. Det skete den 30. januar, men ifølge efterretningsrapporterne diskuterede generaldirektøren den 21. januar en udskydelse med præsident Xi Jinping under et besøg i Kina.

Det er blevet kraftigt tilbagevist af WHO’s talsmand, men presset på WHO og på generaldirektøren er ikke desto mindre så stærkt, at en uvildig undersøgelse af organisationens håndtering af pandemien er blevet foreslået af blandt andre EU i en resolution, som efter planen skal fremsættes ved generalforsamlingen, der afvikles som videokonference.

Resolutionen opfordrer også de 194 medlemslande til at samarbejde, så alle lande får lige adgang til nye behandlinger og vacciner, blandt andet ved at lempe på de internationale regler om ophavsret. Et tiltag, som er kommet i fokus efter amerikanske forsøg på at købe sig til en førsteret til ny medicin via støtte til medicinalselskaber, senest det franske Sanofi.

For Ilona Kickbusch er den kolde krig mellem USA og Kina på sundhedsområdet især problematisk, fordi den hæmmer det internationale samarbejde, som er nødvendigt for at bekæmpe pandemien, ikke mindst efter, at WHO har erklæret, at virussen formentlig vil være blandt os i flere år.

”Kina har givetvis forsøgt at lægge pres på WHO. Det gør alle lande, og USA har også selv forsøgt at benytte sin indflydelse, for eksempel til at begrænse kritikken af sukker i forhold til forebyggelse af visse sygdomme. Men det vigtigste lige nu er at sikre åbenhed og samarbejde om at standse pandemien. Så må det internationale politiske ansvar, herunder også WHO’s, placeres senere,” siger hun.