Kina sender kritikere og kristne i arbejdslejre

Politiske modstandere og religiøse minoriteter sendes stadig i arbejdslejre, der blev bygget med de sovjetiske gulaglejre som forbillede, siger kritikere

Kinesiske straffefanger på tvangsarbejde i en kinesisk fangelejr.
Kinesiske straffefanger på tvangsarbejde i en kinesisk fangelejr. Foto: Laogai Research Foundation.

Af frygt for at kineserne skal blive inspireret af revolutionerne i Mellemøsten, har det kinesiske sikkerhedspoliti i de seneste uger tilbageholdt mange kritikere.

Nogle af dem risikerer at blive sendt i arbejdslejre, der har rødder tilbage til de sovjetiske lejre.

LÆS OGSÅ: Millioner døde i Kinas arbejdslejre

I Kina hed straffelejrsystemet "laogai" – "reform gennem arbejde" – og selvom Kina i dag har ændret navnet, siger kritikere, at systemet stadig eksisterer.

Blandt de hårdeste kritikere er den tidligere straffefange Harry Wu, der tilbragte 19 år i arbejdslejre og i dag lever i USA. Han anslår, at Kina stadig har over 1000 fængsler og arbejdslejre med op mod fem millioner fanger, der udover tvangsarbejde også udsættes for politisk genopdragelse. Det drejer sig både om almindelige kriminelle, systemkritikere og kristne, der i nogle af lejrene sættes til at producere eksportvarer til udlandet.

De kinesiske ledere har længe benægtet dette og påstået, at Kina blot har et straffesystem som ethver andet land med fængsler til kriminelle, der overtræder loven. Efter internationalt pres besluttede Kina i 1994 at ændre navnet fra "laogai" til "jianyu", der betyder fængsel. Men ifølge Harry Wu er der kun tale om en rent kosmetisk ændring.

"Man har ændret navnet, men funktionen og politikken over for fangerne er helt den samme som før," siger han.

Han får opbakning af professor Andrew J. Nathan fra Columbia University i New York:

"Laogai-lejrene kaldes nu for fængsler, men fysisk er de uændret. Bundlinjen er, at laogai-systemet stadig eksisterer," siger Andrew Nathan, der betegner arbejdslejrene som "en central del af regimets bestræbelser på at fastholde magten."

Andrew Nathan og Harry Wu peger også på, at der er afgørende forskelle på Kina og andre, mere demokratiske lande:

"Som før kan folk sendes i lejre for kriminalitet, som de har fået en dom for, men de kan også sendes i 'genopdragelse gennem arbejde' uden en dom," siger Andrew Nathan.

Han henviser til, at de kinesiske myndigheder ofte bruger en rent administrativ straf på op til tre år til at ramme politiske modstandere og kristne, der ikke vil indordne sig under de officielle, partikontrollerede kirker.

Kina hævder ellers, at der er religionsfrihed i landet, men ifølge Harry Wu er det langt fra tilfældet:

"Mange kinesere søger i dag mod kristendommen, men den er stadig styret af kommunistpartiet. Den romersk-katolske kirke er forbudt, og de mange medlemmer af huskirkerne bliver stadig forfulgt af politiet og sendt i lejre uden dom," siger han.

Harry Wu er blevet kritiseret for at overdrive omfanget af lejrene ved at sammenligne dem med det sovjetiske gulag, men det afviser han:

"Da diktatorerne i Nazi-Tyskland og Sovjetunionen faldt, blev deres arbejdslejre også lukket. Demokratiske lande i Europa og USA har også fængsler og et straffesystem, men det er ikke knyttet til en bestemt leder eller et parti, som det er tilfældet i Kina. Her bliver folk stadig straffet for at kritisere kommunistpartiet, og målet er stadig at reformere fangerne, så de støtter partiet," mener han.

bundgaard@k.dk