Kina sender muslimsk mindretal i politiske opdragelseslejre

Overvågning og politikontrol er blevet hverdag for millioner af muslimske uighurer i Kinas vestlige Xinjiang-provins. Over 100.000 personer er sendt i politiske opdragelseslejre

Uighurer, bosat i Tyrkiet, demonstrerede i seneste måned i Ankara mod undertrykkelsen fra den kinesiske regering. Uighurer har både etniske og sproglige bånd til tyrkerne.
Uighurer, bosat i Tyrkiet, demonstrerede i seneste måned i Ankara mod undertrykkelsen fra den kinesiske regering. Uighurer har både etniske og sproglige bånd til tyrkerne. Foto: Burhan Ozbilici/Ritzau Scanpix.

Den kinesiske by Kashgar ligger tættere på Teheran end på Beijing. Med en halv million indbyggere er der tale om en mindre provinsby, der havde sin storhedstid for flere hundrede år siden som et stop langs den gamle handelsrute Silkevejen. Størsteparten af indbyggerne er muslimer og tilhører uighur-minoriteten. Byen er hjemsted for Kinas største moské – og for mindst fire interneringslejre, hvor tusindvis af dens borgere bliver tvunget til at gennemgå politisk indoktrinering. Lignende lejre er de seneste år begyndt at dukke op overalt i Kinas vestlige Xinjiang-provins.

Sammen med tibetanerne er uighurerne det mindretal, der bliver hårdest behandlet af Kinas kommunistiske styre. Mange uighurer føler sig marginaliserede og mener, at deres kultur og religion bliver undertrykt. Gennem årene har det ført til utallige og ofte meget blodige sammenstød.

Utilfredsheden ulmer blandt uighurerne. Fra kinesisk side ser man det som et udtryk for islamistisk radikalisering og separatisme anført af fjendtlige militante grupper med base i Pakistan og Afghanistan. Det har længe været en kinesisk topprioritet at slå hårdt ned på enhver form for oprør i regionen, og her har de nye opdragelseslejre fået en nøglerolle.

”Myndighedernes begrundelse er, at man vil slå ned på terrorrelaterede elementer, hvilket i Xinjiang kan dække over mange ting. Det kan være alt fra muslimsk påklædning eller enhver form for ulydighed – grundlæggende anser den kinesiske regering alle uighurer for at være en politisk trussel. Man ser sådan på det, at den eneste måde at hjælpe dem på er ved at korrigere deres holdninger,” forklarer Maya Wang, kina-specialist ved Human Rights Watch.

Hun var sidste år med til at forfatte en rapport om opdragelseslejrene. Beretninger fra pårørende eller tidligere indsatte tyder på, at der ikke skal meget til for at havne i en af lejrene.

Det kan være handlinger af religiøs karakter som at gå i moskéen for ofte, have indhold liggende på sin mobiltelefon, der ikke er sanktioneret af myndighederne, eller at besøge forbudte hjemmesider. Det kan også være helt andre årsager som at ringe til slægtninge i udlandet eller bare at have kontakt til personer uden for Kina. I de fleste tilfælde er der ikke tale om handlinger, der er i uoverensstemmelse med kinesisk lov. De indsatte bliver heller ikke formelt sigtet. Alligevel bliver de typisk holdt indespærret i flere måneder eller længere.

Livet i lejrene er præget af faste rutiner. Det forventes, at de indsatte deltager i fællessang og hyldest af Kommunistpartiet. De får undervisning i kinesisk lovgivning og sprog og i, hvordan de må dyrke deres religion. Alt sammen under overvågning af bevæbnet politi.

”Jeg snakkede for nylig med en tidligere indsat, der beskrev, hvordan de ikke fik noget at spise, hvis de ikke deltog i aktiviteter som at synge kinesiske sange og takke Kommunistpartiet, moderlandet og præsident Xi Jinping,” fortæller Maya Wang.

Hvor mange opdragelseslejre der i dag findes, eller hvor mange uighurer, der har været igennem den politiske indoktrinering, vides ikke med sikkerhed. Konservative skøn lyder på 100.000, mens andre går op til flere hund-redtusinde. Ifølge det amerikanske medie Radio Free Asia er nogle lejre så overfyldte, at der ikke er plads til, at indsatte kan ligge udstrakte, når de skal sove. Selvom skoler og andre offentlige bygninger bliver brugt som midlertidige faciliteter, er der stadig pladsmangel.

Graden af overvågning og kontrol med Xinjiangs borgere er øget markant, efter at provinsen fik ny partisekretær i foråret 2016. Han hedder Chen Quanguo og kom fra en lignende stilling i Tibet. Siden er milliarder blevet brugt på overvågningsudstyr, sikkerheds-kontrolposter, internetkontrol, på at udbygge regionens politistyrke – og at sende tusindvis af borgere i opdragelseslejre. Både i Tibet og nu i Xinjiang har Chen Quanguo indført en strategi, hvor politikontrollen bringes så tæt på borgerne som muligt. Det sker blandt andet ved at oprette mindre politistationer med få hundrede meters mellemrum i byerne.

Ved efterårets store, femårlige partikongres i Beijing blev Chen Quanguo belønnet for sin indsats med en plads i Kommunistpartiets polit- bureau, der består af partiets 25 øverst rangerede medlemmer.