Et skud i armen med kinesisk vaccine. Det var den indonesiske præsident, Joko Widodos, velkomsthilsen til den kinesiske udenrigsminister Wang Yi forleden og dermed en demonstration af, at Indonesien og Kina er de bedste venner. Det er også formålet med Wangs netop afsluttede rundrejse i Asien: At styrke alliancer i regionen og dermed overtage den dominerende position, som USA ellers har haft i årtier.
I Donald Trumps fire år ved magten er relationer med både asiatiske og afrikanske lande blevet nedprioriteret, og det har givet kineserne frit spil til at markere sig som stormagt. Så er det oplagt, at Kina rykker på den front, få dage inden demokraten Joe Biden afløser Trump i Det Hvide Hus.
”Sidste år var den amerikanske udenrigsminister på besøg i Indonesien – og nu kommer så den kinesiske. Og Wang Yis besøg skal demonstrere, at Kina kan konkurrere med USA, når det gælder om at vinde befolkningens hjerter. Indoneserne skal få indtrykket af, at Kina vil hjælpe dem, uanset hvilke ressourcer de måtte have brug for,” siger Hikmahanto Juwana, professor i internationale relationer fra University of Indonesia til avisen South China Morning Post.
De løfter falder givetvis også på et tørt sted, for Indonesien har hårdt brug for de milliarder af dollars, som Kina kan tilbyde at investere i blandt andet infrastruktur og turisme. Coronavacciner er der bestemt også behov for, eftersom Indonesien med 25.000 døde som følge af covid-19 er blandt de værst ramte lande i Asien. Og når præsident Widodo som den første indoneser modtager en kinesisk vaccine, er der tale om en blåstempling.
”Når selveste præsidenten vælger at lægge arm til denne vaccine, er det Kinas mulighed for at vise, at deres produkter ikke længere er andenrangs. Præsidenten er desuden muslim, og dermed er vaccinen halal (tilladt). Det vil give øget efterspørgsel på den kinesiske vaccine, og det kan Kina så også tjene penge på,” mener professor Hikmahanto.
Kina har nu ikke altid været lige gode venner med hverken Indonesien eller for den sags skyld flere af de andre lande omkring Det Sydkinesiske Hav. Her har der været konflikter, fordi Kina gør krav på henved 90 procent af dette vigtige og fiskerige havområde, og det vil hverken Indonesien, Vietnam eller Filippinerne finde sig i. USA forsøger fra tid til anden at lade nogle krigsskibe sejle igennem, men især med præsident Xi Jinping ved roret er kineserne begyndt at spille med de militære muskler for at vise amerikanerne, at de ikke har noget at gøre i Kinas baghave.
Her har Filippinerne i mange år spillet en vigtig rolle som USA’s allierede, men det har ændret sig under præsident Rodrigo Duterte, der i stedet har valgt at styrke samarbejdet med Beijing. Til gengæld for sin loyalitet har hans land modtaget betydelig økonomisk støtte fra Kina. Så det var netop heller tilfældigt, at Filippinerne var sidste stop på Wang Yis rundrejse og charmeoffensiv i Asien, lyder vurderingen fra Su Hao, professor i diplomati ved China Foreign Affairs University i Beijing.
”Biden vil givetvis arbejde på at genoplive USA’s alliance med Filippinerne, ligesom Obama i sin tid opfordrede både Filippinerne og Vietnam til at udfordre Kina med hensyn til Det Sydkinesiske Hav. USA har til alle tider forsøgt at svække Kinas indflydelse i Sydøstasien via denne filippinsk-amerikanske alliance. Så Kina arbejder naturligvis på, at en sådan situation ikke skal opstå igen,” siger Su Hao til South China Morning Post.
Når Joe Biden om få dage sætter sig til rette i Det Hvide Hus, vil der ligge mange presserende sager på hans skrivebord – først og fremmest de hjemlige problemer med splittelse i den amerikanske befolkning og den stadigt eskalerende coronapandemi. Men han bliver ifølge amerikanske medier også nødt til at gøre noget for at få USA tilbage på sporet i forhold til det internationale samarbejde, som hans forgænger stort set har skrottet ved at melde USA ud af Verdenssundhedsorganisationen WHO og klimaaftalen fra Paris. Også for at dæmme op for en hastigt voksende kinesisk indflydelse i verden.
”Øverst på hans to-do-liste burde være at få USA’s allierede med på at gøre fælles front mod et stadigt mere magtfuldt Kina,” fastslår Kori Schake, direktør for udenrigspolitisk afdeling hos American Enterprise Institute, over for ABC News.
I sidste uge var en række af USA’s fremmeste Kina-eksperter samlet til konference i Washington for at diskutere det fremtidige forhold til styret i Beijing. Her deltog blandt andet den udenrigspolitiske veteran Kurt Campbell, der ventes at blive udpeget som Joe Bidens Kina- og Asienrådgiver. Han slog til lyd for en ændret Kina-politik, der vil komme til at stå i skarp kontrast til den, der har været ført de seneste fire år. Han var tydeligvis irriteret over, at Trump lige har nået at gennemføre en stribe nye sanktioner over for Kina, som ikke overraskende har reagere vredt.
”Hvis de er så gode, hvorfor blev de så ikke sat i værk for seks måneder eller et år siden? Hvorfor gennemfører han de her tiltag nu, hvor han er på vej ud? Det her bliver ikke gjort for at sikre vores position, men for at stikke en kæp i hjulet på Biden-administrationen,” lød det fra Kurt Campbell ifølge flere medier.
Han mener, man skal gå frem med små skridt i forhold til en forbedring af USA-Kina forholdet – en politik bygget på forudsigelighed, stabilitet og klarhed:
”Vi kan ikke sige til kineserne, at vi vil have dem til at ændre hele deres system. Og de kan heller ikke sige til os, at vi skal trække vores tropper ud af Asien. Vi er nødt til at forholde os til den virkelighed, vi befinder os i.”
Den verserende handelskrig mellem verdens to største økonomier gør samtidig mest ondt på amerikanerne. Ifølge en ny undersøgelse fra Oxford Economics har handelskrigen foreløbig medført en tab på 245.000 jobs i USA, og hvis det fortsætter på samme måde, vil dette tal stige til 732.000.