Prøv avisen

Kinas fokus på Arktis er kommet for at blive

I Grønland har den kinesiske interesse for alvor fået selvstændighed på dagsordenen, fordi grønlænderne på den måde øjner en mulighed for at klare sig uden det årlige bloktilskud på knap fire milliarder kroner fra Danmark. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Grønland er blevet en populær brik i stormagternes spil, og regeringerne i Nuuk og København må vænne sig til, at forholdende for fremtiden har ændret sig, spår canadisk professor

Kinas voksende interesse i Arktis har skabt røre de senere år. Den inkluderer planer om uranudvinding i Grønland, ligesom Kina også tilbød sig som investor for et lufthavnsprojekt i landet. Som svar på den kinesiske interesse fremsatte USA’s præsident, Donald Trump, i august sidste år et opsigtvækkende tilbud om at købe Grønland, og i løbet af i år genåbner et amerikansk konsulat i den grønlandske hovedstad, Nuuk. I samarbejde med Rusland har Kina også planer om at skabe en ”Polar Silk Road”, som er en togrute, der skal køre hele vejen fra Kina til det nordlige Europa. De to stormagter ønsker også at udvikle projekter, der på sigt vil gøre Arktis til en kanal for kinesisk søfartshandel.

”Arktis vil få langt mere opmærksomhed i fremtiden,” siger Marc Lanteigne, canadisk professor i politisk videnskab ved det norske Tromsø Universitet, hvor han forsker i kinesisk udenrigspolitik.

Han holder i dag foredrag på Københavns Universitet om, hvad status er på Kinas engangement i Arktis.

Selvom den tidligere amerikanske regering under Barack Obama havde stor interesse i Arktis og især klimaforandringerne med smeltende ismasser, var det ifølge Marc Lanteigne først sidste år, at Trump-regeringen skærpede opmærksomheden mod Arktis.

”Det skyldes især Kina og Rusland, der af Trump-administrationen bliver set som regionens største trussel. Kina fortsætter med at vise sig selv som en potentiel partner og investor i Arktis, men balancerer i et minefelt, velvidende om, at den danske og amerikanske regering er bekymret for deres fremtidige planer,” forklarer han.

I Grønland har den kinesiske interesse for alvor fået selvstændighed på dagsordenen, fordi grønlænderne på den måde øjner en mulighed for at klare sig uden det årlige bloktilskud på knap fire milliarder kroner fra Danmark. Selvom Grønland er rig på naturressourcer, er der få, som er villige til at investere i landet, da profitudsigterne er meget lange.

”Kina er et af de lande, der er villig til at løbe risikoen, og det gør kineserne til et populært alternativ. Det er et faktum, at der stadig er meget debat i den grønlandske regering om, hvorvidt den skal fortsætte et samarbejde om kinesiske investeringer, eller om man skal satse på økonomiske relationer med flere, hvorved Kina kun vil være en part ud af mange. Derimod identificerer den danske regering Arktis som den mest presserende sikkerhedsmæssige bekymring, Danmark står over for lige nu. Den er bange for, at Grønland vil blive økonomisk afhængig af Kina, som vil påvirke det dansk-grønlandske forhold,” siger Marc Lanteigne.

Selvom den amerikanske valgkamp er skudt i gang, og uanset om Trump bliver genvalgt, eller der kommer en ny regering til januar, vil Grønland vedblive med at være centrum for politisk interesse fra både USA og Kina, mener forskeren:

”Kina har ikke de samme økonomiske muligheder for at investere i Arktis, som det havde for et år siden. Så det kommer meget an på, hvordan situationen om corona-virussen udvikler sig. Men kineserne kommer ikke til at stoppe deres interesse i Grønland, så der er et pres på den grønlandske og danske regering om at forstå, at situationen har ændret sig.”