Den kinesiske regering bestrider ikke længere, at et vist antal uighurer og andre muslimske minoriteter som for eksempel kasakhere opholder sig i de centre, hvis eksistens over de seneste år er blevet dokumenteret af både satellitbilleder, vidneudsagn og lækkede officielle dokumenter.
Men Kina afviser alle beskyldninger om masseinternering, overgreb, tvangsarbejde og andre overtrædelser af menneskerettighederne. Som en talsmand for det kinesiske udenrigsmisterium sagde ved en pressebriefing i sidste uge, er alle disse påstande, som fremsættes af en række regeringer med USA i spidsen, ”en smædekampagne mod Kinas kamp mod terror og radikalisering i Xinjiang”.
”Xinjiang-problematikken handler ikke om menneskerettigheder, men om at bekæmpe voldelig terrorisme, radikalisering og separatisme,” sagde talsmanden ifølge den kinesiske regerings engelsksprogede hjemmeside.
De kinesiske argumenter om en terrortrussel fra islamiske ekstremister i Xinjiang hviler især på den østturkestanske islamiske bevægelse Etim, der beskyldes for at stå bag terror og andre aktioner i den hensigt at løsrive provinsen fra Kina. Regeringen frygter også, at radikal islam skal sprede sig fra Afghanistan og Pakistan, der begge har ganske korte grænser tilfælles med den muslimske kinesiske provins.
Xinjiang har været præget af uroligheder, siden det i 2009 kom til alvorlige sammenstød mellem uighurske modstandere af det kinesiske styre i hovedstaden Urumqui. Og siden sin tiltrædelse i marts 2013 har præsident Xi Jinping skærpet kursen og ønsket en ”folkets kamp mod terror”, inspireret af USA’s globale krig mod terror.
Hans hidtil eneste besøg i provinsen i 2014 blev mødt med et selvmordsattentat, der sårede 80 mennesker og dræbte én ved jernbanestationen i Urumqi.
Nogle uger tidligere havde militante uighurer dræbt 31 mennesker under et knivangreb i det sydvestlige Kina, og senere blev 39 dræbt og 94 såret under et bombeangreb på et grøntsagsmarked i Urumqi.
Både al-Qaeda og Islamisk Stat har opfordret til at gøre Kina til terrormål. Og Kina har derfor ikke helt uret i, at der eksisterer en potentiel terrortrussel, siger Antoine Bondaz, kinaekspert ved den franske fond for strategisk forskning, FRS.
”Der har været terrorangreb, og de har også udviklet sig fra at rette sig imod regimets repræsentanter til at ramme civilbefolkningen. Det er legitimt at ville stabilisere regionen. Men der er en berettiget kritik af, at den nuværende repression rækker langt ud over terrorbekæmpelse og i stedet rammer hele befolkningen, der interneres uden dom i et parallelt system,” siger Antoine Bondaz.
John Irgengioro forsker i kinesisk national identitet ved universitetet i Gent i Belgien. Han mener, at hensigten med den såkaldte terrorbekæmpelse i Xinjiang er en tvangsassimilering af det muslimske mindretal, hvilket forklarer den massive indoktrinering, der har paralleller til Kulturrevolutionen i 1960’erne.
”Enhver form for etnisk kulturelt udtryk sidestilles med separatisme. Man frygter enhver form for dissidens – uanset om den er kulturel, religiøs eller politisk. Vi ser det samme mønster i Tibet og i for eksempel Det Indre Mongoliet,” siger John Irgengioro.
Et lignende synspunkt fremsættes af professor James Millward, Xinjiang-specialist ved det amerikanske Georgetown University.
”Terrorproblemet overdrives og benyttes til at slå ned på hele befolkningen. Kinas kommunistparti blev rystet over Sovjetunionens pludselige sammenbrud og frygter, at de etniske mindretal skal undergrave landets enhed,” siger han i Georgetown Journal of International Affairs.
Også Antoine Bondaz peger på, at undertrykkelsen i Xinjiang er led i det kinesiske kommunistpartis bekæmpelse af enhver form for opposition.
”Partiet er paranoidt bange for, at de demokratiske revolutioner, der har rystet regimer i det tidligere Sovjetunionen, også skal true det kinesiske regime,” siger han.