Kinas kommunistparti bringer religion på banen

Kinas Kommuni-stiske Parti nævner for første gang ordet religion i partivedtægterne i erkendelse af de mange nye krav og udfordringer i samfundet

Kinas Kommunistiske Parti har i de senere år fået et mere afslappet forhold til religion. Her ses delegerede på partikongressen. – Foto Scanpix.
Kinas Kommunistiske Parti har i de senere år fået et mere afslappet forhold til religion. Her ses delegerede på partikongressen. – Foto Scanpix.

For første gang nogensinde nævner Kinas Kommunistiske Parti nu ordet "religion" i sine partivedtægter. Det stod klart i går, efter at den 17. partikongres blev rundet af i den kinesiske hovedstad, Beijing. Her vedtog de flere end 2000 delegerede en tilføjelse til partivedtægterne, der betyder, at den kinesiske partichef og præsident, Hu Jintao, nu har fået sit program om en "videnskabelig udvikling" ophøjet til at være en del af partiets grundlag. Udtrykket dækker over en mere bæredygtig udvikling, der forsøger at sætte mennesket i centrum og skabe harmoni i samfundet.

Selvom oplysningerne i går var sparsomme, indgår religion angiveligt som en del af dette nye udviklingsprincip. Ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua blev det besluttet at nævne religion i partivedtægterne i et forsøg på "at leve op til de nye krav og udfordringer, som partiet står over for i den nye situation".

Kommunistpartiet har siden stiftelsen i 1921 været ateistisk, og det skulle derfor igennem hele 17 partikongresser, før man kunne få ordet religion over sine læber. Troende har i lange perioder af Folkerepublikkens historie været forfulgte, og partiets medlemmer, der nu er nået op på 73 millioner, kan stadig ikke officielt tilhøre nogen af de fem statsanerkendte religioner: buddhisme, taoisme, islam, protestantisme og katolicisme. Alligevel har partiet i de senere år fået et mere afslappet forhold til religion og tilladt en gradvist større religionsfrihed.

Partiledelsen har for nylig åbent erkendt, at religion kan spille en stabiliserende rolle i det kinesiske samfund, der har forandret sig med rasende fart i de seneste årtier.

I sin tale til partikongressen slog partileder Hu Jintao dog også fast, at kommunistpartiet fortsat skal spille en dominerende rolle og opretholde sit magtmonopol i Kina. Der bliver ikke tale om demokrati, og det betyder også en fortsat statslig indblanding i religiøse affærer. Partiet frygter, at religion kan skabe grobund for modstand mod styret.

Som en understregning af dette var der i går rapporter om, at der de sidste fire dage har været sammenstød mellem buddhistiske munke og soldater i den tibetanske hovedstad, Lhasa. Ifølge oplysningerne havde tusinder af munke forsøgt at fejre, at den amerikanske kongres i sidste uge tildelte den tibetanske eksilleder Dalai Lama en æresmedalje fra kongressen i Washington. Kina reagerede med skarpe protester og fordømte det som indblanding i landets interne forhold. Ifølge medier i Hongkong blev militæret sat ind over for flere klostre i Lhasa.

bundgaard@kristeligt-dagblad.dk