Prøv avisen

Kinas kommunistparti øger kontrol med religiøse grupper

Katolske menigheder som denne i Lower Dafei nær Wenzhou i den østkinesiske Zhejiang-provins ventes lagt i endnu strammere tøjler end hidtil som følge af en ny lov, der træder i kraft til februar. Den katolske kirke i Lower Dafei var en af de omkring 1200 kirker, som i sommeren 2015 fik fjernet kors. Ifølge den nye lov skal religiøse steder nu leve op til kravene for byplanlægning – et tilpas vagt formuleret krav, som ifølge iagttagere kan føre til, at endnu flere kors vil blive fjern Foto: Mark Schiefelbein/AP/ritzau

Forud for partikongressen har Kinas ledelse vedtaget ny lovgivning mod religiøse aktiviteter. Det vil især få betydning for kristne, muslimer og tibetanske buddhister

Når Kinas kommunistparti skifter ud i toppen, er det en begivenhed, der præger hele samfundet. Om mindre end en uge mødes 2287 partimedlemmer i Folkets Store Hal i Beijing, hvor partikongressen finder sted hvert femte år. Det er den vigtigste politiske begivenhed i Kina og en seance, hvor intet er overladt til tilfældighederne.

Traditionerne er mange i den kommunistiske drejebog og omhandler ikke kun de delegerede. I hele landet bliver sikkerheden sat voldsomt i vejret, censuren på internettet strammet og opsynet med udvalgte grupper intensiveret.

For Kinas mange millioner troende er det en svær tid. På papiret er de sikret religionsfrihed i den kinesiske forfatning, men i Folkerepublikken står ingen over kommunistpartiet – og partiet har alle dage haft et anstrengt forhold til religion.

”Hver gang en partikongres nærmer sig, ser vi det samme mønster, hvor partiet strammer grebet og øger kontrollen med religiøse grupper og minoriteter. Man er bange for uroligheder under kongressen, hvilket ville være en kæmpe ydmygelse for partitoppen og forestillingen om et harmonisk Kina,” siger professor Reza Hasmath, religionsforsker ved det canadiske University of Alberta.

Kommunistpartiets mistro over for alt religiøst har rødder i det ateistiske fundament. Under Mao Zedong og Kulturrevolutionen var indsatsen for helt at udrydde de religiøse bevægelser intens. Siden har partiet i højere grad forsøgt at skabe et rum, hvor religionen kan eksistere underlagt dets opsyn. Vel at mærke så længe der er tale om de officielt anerkendte religioner taoismen, buddhismen, islam samt katolicismen og protestantismen. Alle bliver administreret af statslige organisationer under kommunistpartiets kontrol. De driver kirker, moskéer og templer og styrer både økonomi og udnævnelse af personale samt sikrer overensstemmelse med patriotiske og partimæssige linjer. Nu har partiet taget endnu et skridt for at begrænse religiøse aktiviteter uden for de sanktionerede kanaler.