Prøv avisen

Kinas kommunistparti øger kontrol med religiøse grupper

Katolske menigheder som denne i Lower Dafei nær Wenzhou i den østkinesiske Zhejiang-provins ventes lagt i endnu strammere tøjler end hidtil som følge af en ny lov, der træder i kraft til februar. Den katolske kirke i Lower Dafei var en af de omkring 1200 kirker, som i sommeren 2015 fik fjernet kors. Ifølge den nye lov skal religiøse steder nu leve op til kravene for byplanlægning – et tilpas vagt formuleret krav, som ifølge iagttagere kan føre til, at endnu flere kors vil blive fjern Foto: Mark Schiefelbein/AP/ritzau

Forud for partikongressen har Kinas ledelse vedtaget ny lovgivning mod religiøse aktiviteter. Det vil især få betydning for kristne, muslimer og tibetanske buddhister

Når Kinas kommunistparti skifter ud i toppen, er det en begivenhed, der præger hele samfundet. Om mindre end en uge mødes 2287 partimedlemmer i Folkets Store Hal i Beijing, hvor partikongressen finder sted hvert femte år. Det er den vigtigste politiske begivenhed i Kina og en seance, hvor intet er overladt til tilfældighederne.

Traditionerne er mange i den kommunistiske drejebog og omhandler ikke kun de delegerede. I hele landet bliver sikkerheden sat voldsomt i vejret, censuren på internettet strammet og opsynet med udvalgte grupper intensiveret.

For Kinas mange millioner troende er det en svær tid. På papiret er de sikret religionsfrihed i den kinesiske forfatning, men i Folkerepublikken står ingen over kommunistpartiet – og partiet har alle dage haft et anstrengt forhold til religion.

”Hver gang en partikongres nærmer sig, ser vi det samme mønster, hvor partiet strammer grebet og øger kontrollen med religiøse grupper og minoriteter. Man er bange for uroligheder under kongressen, hvilket ville være en kæmpe ydmygelse for partitoppen og forestillingen om et harmonisk Kina,” siger professor Reza Hasmath, religionsforsker ved det canadiske University of Alberta.

Kommunistpartiets mistro over for alt religiøst har rødder i det ateistiske fundament. Under Mao Zedong og Kulturrevolutionen var indsatsen for helt at udrydde de religiøse bevægelser intens. Siden har partiet i højere grad forsøgt at skabe et rum, hvor religionen kan eksistere underlagt dets opsyn. Vel at mærke så længe der er tale om de officielt anerkendte religioner taoismen, buddhismen, islam samt katolicismen og protestantismen. Alle bliver administreret af statslige organisationer under kommunistpartiets kontrol. De driver kirker, moskéer og templer og styrer både økonomi og udnævnelse af personale samt sikrer overensstemmelse med patriotiske og partimæssige linjer. Nu har partiet taget endnu et skridt for at begrænse religiøse aktiviteter uden for de sanktionerede kanaler.

I sidste måned vedtog den kinesiske regering en ny lov, der skal styrke myndighedernes evne til at regulere området. Loven, der træder i kraft den 1. februar, betyder øget kontrol med religiøse aktiviteter i skoler og på onlinefora og giver flere beføjelser til myndigheder på lokalt niveau.

For eksempel bliver det muligt at idømme privatpersoner store bøder for at organisere eller lægge hus til en ”illegal religiøs begivenhed”.

Fremover kan den slags komme til at koste op til 200.000 kroner i bødestraf. Det kan få store konsekvenser for de mange såkaldte huskirker i Kina.

De findes over det meste af landet og er mødested for millioner af kristne. Husmenighederne har længe været en kilde til bekymring i partitoppen. Ifølge Fenggang Yang, der er forfatter til bogen ”Religion i Kina: Overlevelse og genopblomstring under kommunistisk styre”, vælger langt størstedelen af Kinas kristne at dyrke deres tro i de ulovlige undergrundskirker. Forsøg på at få dem over i de statsautoriserede varianter er slået fejl. I stedet bliver antallet af både protestanter og katolikker, der dyrker deres tro uden for partiets synsfelt, ved med at stige.

”Kommunistpartiet er bange for at miste kontrollen over civilsamfundets organisationer, hvor religiøse grupper er den mest uafhængige. De seneste forsøg på at øge kontrollen viser, at ledelsen i partiet er blevet mere bekymret over, at de religiøse grupper vokser,” vurderer Fenggang Yang.

Partiets linje er ikke ny, men under den nuværende partichef og præsident, Xi Jinping, er kontrollen intensiveret. Ordlyden i de nye regler er hårdere end i et lovudkast offentliggjort sidste år, hvilket tyder på, at anti-religiøse kræfter i kommunistpartiet dikterer udviklingen.

Da loven blev vedtaget, skrev Wang Zuoan, leder af Bureauet for Religiøse Anliggender, i partiavisen Folkets Dagblad, at den var nødvendig, fordi fremmede magters brug af religion til at infiltrere Kina tager til dag for dag. Lignende advarsler mod udefrakommende og vestlige værdier lyder helt fra toppen af partiet. Xi Jinping sad selv for bordenden ved en regeringskonference om religionens rolle i samfundet afholdt sidste år. Her slog han fast, at de religiøse grupper skal følge kommunistpartiets ledelse og støtte et socialistisk system.

”Vi må resolut vogte mod oversøisk infiltration via religiøse midler og forhindre ideologisk indtrængen begået af ekstremister,” udtalte han ved den lejlighed ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Frygten for påvirkning udefra er især rettet mod Kinas kristne og muslimer samt til dels de tibetanske buddhister, der alle har stærke forbindelser til trossamfund uden for landets grænser.

Med den nye lov bliver det forbudt for religiøse grupper at modtage økonomisk støtte fra udlandet. Den skal samtidig forhindre brugen af religion som et middel til at sabotere national sikkerhed og den sociale orden eller begå terrorhandlinger. Koblingen mellem terror og religion møder kritik fra organisationen International Campaign for Tibet.

Ved at knytte religion sammen med terrorisme og ekstremisme giver den nye lov mulighed for at strafforfølge stort set alle fredelige former for udtryk for tibetansk identitet eller kritik af styrets etniske eller religiøse politik, skriver organisationens præsident, Matteo Mecacci, i en udtalelse.

Ud over Tibet er også den vestlige Xinjiang-provins mål for øget kinesisk kontrol. Den er hjemsted for størsteparten af Kinas omkring 11 millioner muslimske uighurere, hvoraf mange ønsker en større grad af autonomi eller selvstændighed. Både i Tibet og Xinjiang har lokale myndigheder fået tilført flere ressourcer for at styrke sikkerheden og slå ned på modstand af politisk eller religiøs karakter. Men hvordan ressourcerne skal anvendes, findes der ingen retningslinjer for.

”De lokale myndigheder må selv tage stilling til, hvordan direktivet skal føres ud i livet. Derfor ser man forskellige strategier og måder at øge sikkerheden på. I det miljø vil det ikke være overraskende at se overdrevne handlinger fra myndigheder, der kan føre til at øge spændingerne mellem uighurer og hankinesere,” siger professor Reza Hasmath fra University of Alberta.

Senest har Radio Free Asia beskrevet en type lejre i Xinjiang, hvor tilbageholdte muslimer bliver tvunget til at gennemgå politisk træning. Alene i en enkelt kommune er omkring 2000 personer tilbageholdt på ubestemt tid, fortæller en anonym politibetjent til det amerikanske medie.

”Fem slags mistænkelige persongrupper er blevet tilbageholdt og sendt til uddannelseslejre: Folk, der smider deres mobiltelefons sim-kort væk eller ikke bruger deres mobiltelefon efter at have registreret den, tidligere indsatte fra fængsler, sortlistede personer, mistænkelige personer med stærke religiøse følelser og personer, der har familie i udlandet,” fortæller kilden.