Prøv avisen

Kinas kristenforfølgelser fortsætter uændret med ny partitop

Den 18. december afslørede den amerikanske avis The Washington Post et hemmeligt 16-siders dekret, hvor kinesiske universiteter beordres til at afdække kristne komplotmagere og forhindre evangelisation. Foto: STEPHEN SHAVER

Religiøse minoriteter undertrykkes stadig i Kina, og det vil ikke ændre sig under den ny ledelse i landet

De 1000 medlemmer af Shouwang-kirken i hovedstanden Beijing holder deres søndagsgudstjenester udendørs, fordi lokalstyret i nu halvandet år har afspærret deres bygning. 19 af dem blev tilbageholdt eller placeret i husarrest ved en gudstjeneste den 4. november.

Den 14. december blev syv kristne, som er anklaget for kultiske forbrydelser, efter otte måneders ventetid stillet for en dommer, hvor de erklærede sig ikke-skyldige. Datoen for næste høring blev ikke fastsat. De syv er blandt 54 medlemmer af en huskirke i Daying, som blev tilbageholdt i april.

LÆS OGSÅ: Derfor har Kina undgået vestligt demokrati

Den 18. december afslørede den amerikanske avis The Washington Post et hemmeligt 16-siders dekret, hvor kinesiske universiteter beordres til at afdække kristne komplotmagere og forhindre evangelisation. I dokumentet skildres med koldkrigsretorik en sammensværgelse af oversøiske fjendtlige kræfter, som infiltrerer kinesiske universiteter under dække af akademisk udveksling, mens deres reelle hensigt er at bruge religion til vestliggørelse og til at skabe splid i Kina.

Alle tre episoder er eksempler på, at mistænksomhed og kristenforfølgelser stadig finder sted i verdens folkerigeste land, som den 15. november i år fik ny ledelse og ny generalsekretær for Kommunistpartiet.

Det nylige magtskifte i Kina, som betyder, at præsident Hu Jintao i marts 2013 bliver erstattet af Xi Jinping, vil ikke ændre meget på situationen, vurderer eksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med.

Den nye ledelse består af syv stærkt konservative mænd. Det er de samme mennesker, som havde magtfulde stillinger i partiet før valget, mennesker, som i årevis har stået for undertrykkelse af religionsfrihed, informationsfrihed og så videre. Derfor tror jeg ikke på meningsfulde reformer inden for de næste fem års tid, siger Bob Fu, grundlægger af græsrodsorganisationen China Aid, der beskæftiger sig med frihedsrettigheder i Kina, og en af verdens fremmeste eksperter på området.

Han spillede en ledende rolle i demokratibevægelsen, som opstod efter massakren på Den Himmelske Fredsplads i 1989, blev fængslet for at prædike i ulovlige huskirker og flygtede til USA i 2001.

Kristendommen spreder sig hurtigere i Kina end noget andet sted i verden nogensinde. Der er to statsgodkendte kristne kirkesamfund: et for protestanter og et for katolikker. De har ifølge officielle tal tilsammen omkring 23 millioner medlemmer.

Ved siden af de officielle kirker er der ifølge uafhængige eksperter mellem 60 og 80 millioner kristne, der dyrker deres tro i ikke-registrerede, ulovlige kirker eller husmenigheder.

Til sammenligning var der omkring en million kristne i landet, før Mao Zedong kom til magten i 1949. I en periode var kristendom totalt forbudt, så kom statskirkerne, og forfølgelserne tog af i kraft. Hvor man engang risikerede fængsel for at eje en bibel og måtte mødes i dybeste hemmelighed, kan man i dag høre om jul på stats-tv.

Men forfølgelser er ikke et afsluttet kapitel, understreger Bob Fu. Da han tager telefonen for at tale med Kristeligt Dagblad, sidder han hjemme i Midland, Texas, og har lige afsluttet en e-mail-korrespondance med familien til en bekendt kristen forretningsmand, der er blevet idømt 12 års fængsel for statsnedbrydelig virksomhed.

Forholdene for kristne i Kina er generelt set blevet bedre, men lovgivningen er den samme, som den har været i 20 år, og den håndhæves forskelligt rundt omkring i Kina. Nogle steder er situationen faktisk blevet værre, siger han og fremhæver Shouwang-kirken i Beijing samt tiltagende mistænkeliggørelse af ikke-registrerede katolikker som eksempler.

Der er dog håb. Hvis den seneste tids afsløringer om korruption og skandalesager ikke aftager med den nye ledelse af landet, tror Bob Fu, at styret kan blive tvunget til at løsne kontrollen med befolkningen.

Men lige nu? Nej! Partitoppen er ikke villig til forandring, vurderer han.

Men forandring er uundgåelig på længere sigt. Carsten T. Vala, lektor i kinesisk samfundspolitik ved Loyola University i Maryland i USA, ser to scenarier for, hvad magtskiftet kan komme til at betyde for Kinas kristne.

Enten får kristendommen lov til fortsat at sprede sig uden nogen videre statsindblanding, som man har set det tidligere i kinesisk historie, fordi religion ikke er så vigtig for topledelsen lige nu. Eller landet kan gå i en mere marxistisk ideologisk drejning med den nye ledelse, mener han.

Carsten T. Vala fremhæver, at den nyvalgte generalsekretær for Kommunistpartiet og kommende præsident, Xi Jinping, har skrevet en ph.d.-afhandling om marxisme på Tsinghua-universitet.

Det kan godt være, at Kinas kristne vil føle et større pres fra regeringen. Det tager dog lang tid, fordi signaler fra partitoppen er længe om at bevæge sig fra toppen til græsrødderne i partiet, siger han.

Jørgen Skov Sørensen, der har ph.d.-grad i missionsteologi og sekretariatschef i Folkekirkens Mellemkirkelige Råd ser lysere på religiøse minoriteters fremtidsperspektiver i Kina, især de kristnes.

Det er først og fremmest en pragmatisk leder, Kina har fået, og det er med pragmatisme, man vil styre landet fremover, forudser han og citerer 1980ernes præsident Deng Xiaoping:

Det er lige meget, om katten er hvid eller sort, bare den fanger mus.

Så længe Kina er involveret i handel med omverdenen, betaler det sig at behandle kristne godt. Især i USA, der er en stor handelspartner, er der meget fokus på kristnes forhold i Kina. Det gør det betimeligt fortsat at liberalisere forholdene for minoriteter. Kina er et postideologisk samfund, hvor pragmatismen sejrer til sidst, siger han.

Det, der kunne øge presset på kristne, er ifølge Jørgen Skov Sørensen, hvis den økonomiske krise rammer Kina hårdt.

Det, der har været med til at åbne Kina, er den økonomiske vækst, og hvis den stagnerer, kan det være, at landet lukker sig inde igen. Så er der ikke det samme incitament til at behandle minoriteter ordentligt, siger han.