Prøv avisen

Kinas kristne: Vores kirker rives ned

(140315) - - QINGDAO, March 15, 2014 (Xinhua) - - Tourists pose for photos outside the re-opened Catholic Church on Zhejiang Road in Qingdao, east China's Shandong Province, March 14, 2014. The Catholic Church, which was built in 1934 and the largest Gothic architecture in Qingdao, opened to the public after a five-year overhaul. (Xinhua/Wang Haibin) (lfj) Foto: Wang Haibin/ Denmark

Det kommunistiske Kina er ifølge kristne kinesere i gang med en kampagne, der skal jævne kirker med jorden. Det passer ikke, siger myndighederne

Kristne kinesere er kommet rejsende til Wenzhou for at beskytte en kirke i byen.

Myndighederne har via statslige medier meddelt, at Sanjiang-kirken skal rives ned, og det vil de kristne ikke finde sig i.

Så de er rejst til byen i det østlige Kina. Her har de sammen med lokale trosfæller slået fysisk ring om kirken for at beskytte den.

Den kristne nyhedsside cbn news skriver, at myndighederne den 3. april meddelte de kristne, at de har 15 dage til at tømme kirken.

Denne frist udløber langfredag, og nu holdes der vagt døgnet rundt. De mange mennesker har ifølge cbn dannet et menneskeskjold.

Wenzhou er kendt som Østens Jerusalem på grund af det store antal kristne i byen. Statslige medier siger, at over en million af byens måske ni millioner indbyggere er kristne.

Ikke alle i det kommunistiske og ateistiske Kina er glade for kristendommens tilstedeværelse.

LÆS OGSÅ: Kristendommens fromhed tiltrækker kinesere

Den britiske avis The Telegraph skriver fra Shanghai, at Wenzhous lokale embedsmand med ansvar for religiøse anliggender i en nylig tale har ladet forstå, at det kommunistiske parti er utilfreds med den voksende menighed i det område, der er Kinas mest kristne region.

Det er ikke helt klart, hvad myndighederne agter at foretage sig med Sanjiang-kirken efter fristens udløb.

Men den statskontrollerede avis Global Times citerede forleden kristne, der kender til sagen, for at sige, at myndighederne har truffet beslutning om mindst fem kirker i den østlige provins Zheijiang, hvor Wenzhou ligger.

Fire af de fem kirker ligger i Wenzhou. Ifølge beslutningen skal kirkerne fjerne nogle kæmpe kors, der er meget synlige på gavle eller tag, eller også rives kirkerne ned.

Global Times citerer en officiel embedsmand for at sige, at det er forkert at konkludere, at regeringen eller myndighederne fører kampagne mod kirkerne.

Beslutningen er udelukkende rettet mod illegale bygninger eller tilbygninger, der er til fare for omgivelserne, lyder det fra embedsmanden.

Den kommunistiske stat anerkender fire trosretninger, nemlig buddhisme, kristendom, islam og taoisme.

Men officielt tilskynder staten sine borgere til at holde sig fra religion, specielt de 85 millioner medlemmer af det kommunistiske parti.