Prøv avisen

Kinas kvinder må kigge langt efter ligestilling

Kinesisk kvinde skimmer kataloget på en jobmesse i Beijing. Men én ting er at få et arbejde, noget andet er betingelserne, som kvinder ansættes under. – Foto: Steven ShaverAFP.

Mens der er kursændringer på vej for etbarnspolitikken og barselsområdet, må kineserne stadig vente på bedre vilkår på arbejdsmarkedet for de undertrykte kvinder, vurderer forskere

Den næste kinesiske præsident, Xi Jinping, overtager i løbet af den igangværende folkekongres i Kina nøglerne til magtapparatet i verdens folkerigeste land, men det er ikke ensbetydende med udsigt til bedre arbejdsmarkedsvilkår for de kinesiske kvinder.

For mens en mere lempelig fødselspolitik og otte ekstra barselsdage er i sigte, skal kvinderne ikke regne med øget ligestilling på arbejdsmarkedet, mener den kinesiske forsker Xing Li, der er lektor og forsker med speciale i Kina og Østasien ved Aalborg Universitet.

Jeg tror ikke, det kommer til at ændre noget, at der kommer en ny præsident. Det, der står øverst på Xi Jinpings dagsorden, er temaer som Irak, økonomisk ulighed og grøn energi. Desuden vokser middelklassens skepsis over for partiledelsen, hvilket er det mest nærliggende at reagere på, siger Xing Li.

LÆS OGSÅ: Kinas ledere lover bod og bedring

I takt med udviklingen af det kapitalistiske marked i Kina, blomstrer mange af de vestlige populærfænomener. Både inden for kulturlivet, erhvervslivet og modeverdenen viser den vestlige indflydelse sig. Også seksualiseringen af kvindekroppen i det offentlige rum er rykket med over Stillehavet fra USA. Den smukke unge kvinde er blevet et symbol på modernitet og fremskridt i Kina, og overalt i underholdnings-, handels-, og serviceindustrien efterspørges de smukke kvinder. Ofte skrives det i stillingsopslag, at ansøgere skal være mindst 165 centimeter høje og maksimalt 25 år. For når kvinderne når 35 år, bliver mange af dem fyret.

Det kinesiske arbejdsmarked er generelt præget af en massiv diskrimination, der ofte er så åbenlys, at der eksempelvis står indskrevet i stillingsannoncer, at man specifikt leder efter en mand. En undersøgelse foretaget af Center for Kvinders juridiske rettigheder ved universitetet i Beijing i 2009 fastslog eksempelvis, at op mod en tredjedel af kvinderne oplever, at mænd skal præstere mindre for at få det samme job. Hver fjerde har oplevet, at hun ikke fik en stilling på grund af sit køn. Og der er eksempler på kvinder, der har underskrevet kontrakter, som direkte forbyder dem at få børn eller blive gift. Ifølge Xing Li stammer diskriminationen fra et gammeldags kvindesyn:

Det er fordommene over for kvinder, der gør, at de stadigvæk bliver forskelsbehandlet, og det er svært at ændre på de private stillingsopslag. På officielt niveau er der ligestilling, men på det private marked bliver kvinderne behandlet dårligere end mænd, fordi samfundet generelt mener, at kvinderne skal giftes, have børn og blive i familien, siger Xing Li.

Hvis man kigger på fødselsraten, har drengebørn som følge af etbarnspolitikken været foretrukket. Pigebørn er ofte blevet efterladt, afleveret på børnehjem eller sendt til en fjern slægtning, og mange har levet som andenrangsborgere. Den tendens ser ifølge Xing Li ud til at ændre sig, siden den indflydelsesrige tænketank CDRF i slutningen af oktober måned foreslog en lempelse af fødselspolitikken:

Etbarnssystemet bliver mere løst i fremtiden. Selvom man ikke vil ændre den formelle politik, vil der blive givet dispensationer til at få det andet barn, hvilket også vil afhjælpe problemet med tvangsaborter, vurderer Xing Li.

Han mener, at årsagen til, at regeringen ser ud til at skifte kurs, ikke er i ligestillingens ånd, men fordi man ønsker at afhjælpe de store problemer, der tårner sig op i forbindelse med en stor plejekrævende og aldrende befolkning. Her skal en øget mængde af yngre mennesker give flere hænder.

Et af de områder, hvor kvinderne på det seneste har fået bedre vilkår, er barsel. I foråret lancerede den kinesiske regering en generel forlængelse af barselsperioden fra 90 til 98 dage. Et skifte, der ikke er blevet fulgt op af yderligere væsentlige ændringer for de undertrykte kvinder.

Xing Li peger på, at et anderledes og langsommere system er årsagen:

Store ændringer tager lang tid. Hele den politiske proces er anderledes i Kina, end den er i Danmark eller USA, hvor der er en fri og åben debat. Den logik er der ikke. I Kina har man det, man kalder en fredelig overgang, hvor konsensus er vigtig. Derfor vil den nye præsident skulle bruge den første tid på at færdiggøre de politiske projekter fra sin forgænger, Hu Jin Tao, før han lancerer sin egen politiske kurs.

Den langsomme omstilling, der hersker i det politiske system, gør sig også gældende i det øvrige samfund. Et samfund, der er præget af et gammeldags mandsdomineret system. Den danske antropolog ved Københavns Universitet Susanne Bregnbæk har ad flere omgange fra 2005-2012 boet og lavet feltarbejde i den kinesiske hovedstad, Beijing, og fået indblik i nogle af de udfordringer, kvinderne møder. Mange af hendes kontakter er højtuddannede kvinder og unge kvindelige studerende. Hun mener, det største problem ligger i familiestrukturen:

I hele skolesystemet føler drengene og pigerne sig lige, og det er først, når kvinderne får børn, at uligheden rigtigt sætter ind. I mange byer får man typisk kun et barn, og det lægger et særligt pres på moderen, fordi opdragelsen traditionelt er kvindens ansvar, siger hun.

Susanne Bregnbæk peger på, at kvinder i alle samfundslag har problemer med at få balancen mellem arbejde og familie til at gå op:

Kvinderne er fanget i det, man kalder den dobbelte byrde: mellem forpligtelsen i familien og karrieren. Nogle føler sig nødsaget til at rejse fra deres børn for at tjene penge. De fattige kvinder fra landområderne efterlader børnene hos bedsteforældrene og tager selv ind til byen for at arbejde, mens flere veluddannede kvinder søger til udlandet for bedre uddannelses- og karrieremuligheder.

Netop adskillelsen mellem mor og barn har påvirket mange unge piger, der nu selv frygter ægteskabet og forsørgeransvaret. Derfor er der i dag mange, der vælger ikke at få børn.

Jeg har mødte en del unge mennesker i Kina, der har et meget ambivalent forhold til deres mødre. De føler sig svigtet, fordi moderen valgte karrieren frem for familielivet, men når de selv får børn, forstår de måske det dilemma, deres mødre stod over for. De ønsker at tilgive deres forældre for svigtet, men vil heller ikke selv ende i samme situation. Derfor fravælger mange at få børn. De har svært ved at forestille sig, at det kan lade sig gøre på grund af det økonomiske og psykiske pres af, at de helt fra børnehaven skal sikre deres barns adgang til de bedste skoler, siger Susanne Bregnbæk.

Og de kinesiske kvinder har mange udfordringer. Selv de veluddannede akademikere har svært ved at nå til tops på direktørgangen og i det politiske liv. På toppen er det nemlig manden, der bestemmer.

Foruden udsigten til at skulle kæmpe med diskrimination på arbejdsmarkedet og stress i familielivet kan deres status virke som en social stopklods:

Der er en tendens til, at de højtuddannede kvinder har svært ved at finde sig en mand, fordi mændene ikke ønsker at blive gift med en kvinde, der har højere status end dem selv. Jeg har hørt udtrykket, at der i Kina er tre køn: mænd, kvinder og de kvindelige ph.d.er, fortæller Susanne Bregnbæk.

Mens økonomien blæser frem, og eksperterne regner med, at Kina inden for få år har overhalet USA som verdens mægtigste økonomi, går det langsommere med de politisk ømtålelige emner menneskerettigheder, kvindesyn og åbenhed.

I over 60 år har det kinesiske kontroltårn været ledet af det kommunistiske parti, der siden Mao Zedongs kulturrevolution har slået hårdt ned på en hver seriøs opstand. For eksempel under massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989, hvor der spekuleres i helt op imod 7000 omkomne, størstedelen unge kinesiske studerede.

Mens mange ud fra et vestlig synspunkt håber på hurtige fremskridt for demokratiske tiltag, skal man ifølge Xing Li passe på med ikke at forcere tempoet:

Man kan ikke implementere demokrati over én nat. Den forestilling er jeg imod. Kina skal helt sikkert have politiske reformer, men det skal komme langsomt. Verden skal give Kina tid, og man skal ikke forcere processen. Det er et stort problem, at der ikke er flere partier, og jeg mener, at man skal adskille parti og stat. Man skal ikke anskue internettet og civilsamfundet som en trussel, og det er holdninger, som i stigende grad kommer igennem i de kinesiske medier, og som regeringen også er begyndt at lytte til, siger Xing Li.