Prøv avisen

Kinas pelsede diplomater deler vandene

Pandabjørnene Ling-Ling (øverst) og Hsing-Hsing ankom til Washingtons Zoo i april 1972 og var en gave fra Kinas daværende leder, Mao, under den amerikanske præsident, Richard Nixons, historiske besøg i Beijing samme år. De to første pelsede repræsentanter for det såkaldte pandadiplomati døde i henholdsvis 1992 og 1999, hvilket udløste noget nær landesorg i USA. – Foto: Bob Daugherty/AP/Ritzau Scanpix

Danmark bliver i morgen det 19. land i verden, der modtager pandaer fra Kina, og som dermed har opnået status som en særligt god ven af det kommunistiske styre. Spørgsmålet er, om kineserne med dette pandadiplomati, som er blevet praktiseret i Vesten i over fire årtier, formår at lukke munden på kritikere

Når SAS-flyet SK 996 lander i lufthavnen i Kastrup i morgen aften, vil der være mere end almindelig ståhej omkring ankomsten. For med om bord er de to kinesiske pandaer Mao Sun og Xing Er. De vil efter planen blive modtaget som VIP-gæster på ministerplan af fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og kulturminister Mette Bock (LA). Og man skal heller ikke tage fejl. De sort-hvide bjørne har fået en vigtig rolle som kinesiske nationalsymboler, som kun udvalgte lande får tildelt. Kinas måde at bruge dyrene på har også fået et navn: pandadiplomati.

”Faktisk bruges panda- diplomatiet ikke så meget som begreb i Kina, men det gør det så i praksis. Pandaen er jo et fint og sødt dyr, der ovenikøbet også vækker sympati ved at være en truet dyreart. Og så er den blevet brugt som en del af diplomatiet, sådan som man har brugt dyr i mange århundreder til at forære væk som symbol på og en besegling af et særligt godt venskab mellem to lande,” siger professor Jørgen Delman, Kina-forsker ved Københavns Universitet.

Op gennem 1950’erne sendte Folkerepublikken Kina pandaer af sted til allierede som Nordkorea og Sovjetunionen. Men det helt store gennembrud på pandafronten kom, da formand Mao Zedong i 1972 fik besøg af USA’s præsident Richard Nixon. Det var et historisk øjeblik, da kommunistlederen gav hånd til lederen af den kapitalistiske verden. Ved den lejlighed fik det amerikanske præsidentpar to pandaer med hjem til Washington Zoo. Det viste sig at være et klogt kinesisk træk, eftersom de to elskelige dyr fik en varm modtagelse i USA og førte til, at mange amerikanere fik et mere positivt syn på Kina.

”Alle kan jo have sympati for pandaer og dermed indirekte for Kina. Men i det øjeblik, Kina bruger det som diplomatisk instrument, risikerer de at undergrave den relation eller sympati, som de ellers har opbygget. Så på den måde er det lidt af et tveægget sværd, kineserne står med,” påpeger Jørgen Delman og henviser til, at pandaerne ved flere lejlig- heder er blevet brugt på sanktionssiden.

Det gjorde sig gældende, da den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, i 2010 skulle mødes med tibetanernes religiøse overhoved Dalai Lama. Da krævede kineserne at få to panda-unger fra Washington Zoo tilbage med det samme. Ganske vist står der i pandakontrakterne, at ungerne ligesom de voksne pandaer er Kinas ejendom, og at ungerne normalt skal sendes retur, når de er mellem to og fire år gamle.

”Men i dette tilfælde blev denne dato fremrykket, så snart det var kommet Beijing for øre, at et Obama-Lama-møde var under opsejling. Og her er der en åbenlys konflikt. Én ting er, hvis kineserne ikke ønsker at forlænge en kontrakt, men at trække pandaerne ud før tid – det giver da helt klart nogle problemer i det land, man gerne vil have en god relation til,” mener Jørgen Delman.

Ikke desto mindre har mange lande ligesom Danmark i årevis stået i kø for at komme med i pandaklubben. For med pandaerne følger også en række handelsaftaler. Det konkluderede en forskergruppe fra Oxford University i 2013 efter at have undersøgt forholdene omkring nyere kinesiske pandaudlån.

Da Edinburgh Zoo fik pandaer i 2011, faldt det sammen med et par store kontrakter, hvor Storbritannien skulle levere teknologi til vedvarende energi og forsyninger af fersk laks. Det sidste betød næsten en tidobling af den skotske lakseeksport til Kina. Det skete, samtidig med at kineserne havde lukket for import af laks fra Norge som straf for, at Nobels Fredspris i 2010 var blevet tildelt systemkritikeren Liu Xiaobo.

Under Xi Jinpings præsidentperiode er pandadiplomatiet gået op i gear, og ifølge det statslige medie China Daily er det med til at styrke Kinas bånd til Europa. Vigtige handelspartnere som Tyskland, Belgien og Holland har fået tildelt pandaer.

”Betydningen af pandadiplomatiet er kolossal. Sandsynligvis er der ingen andre dyr i verden, der som udsendinge for fred bærer så stort et ansvar på deres skuldre,” skriver China Daily i en leder.

Måske blev pandaerne set som budbringere og et symbol på fredelig sameksistens, da Mao forærede Nixon to af slagsen. Men sådan er det ikke helt længere. Her kan man blot skæve til Finland, der modtog sine pandaer i januar sidste år og altså overhalede Danmark indenom som første nordiske pandaland. Forskeren Jyrki Kallio fra Finlands udenrigspolitiske tænketænk Fiia påpegede ved den lejlighed på finsk tv, at det ikke lå lige til højrebenet, at Finland skulle blive pandamodtager, eftersom landet egentlig ikke har nogen specielt god relation til Kina.

Eksempelvis stod den finske ambassadør i Kina sammen med 14 andre vestlige kolleger som afsender på et brev, hvori de opfordrede det kinesiske styre til at forklare forfølgelsen af landets muslimske mindretal uighurerne. Ikke desto mindre vil Kina bruge Finland som brohoved ind til det europæiske marked og er parat til at foretage milliardinvesteringer. Selvom præsident Sauli Niinistö dermed vil sikre finske arbejdspladser, har han fået på puklen af kritikere, der mener, at det at sige ja til pandaer er det samme som at underlægge sig Kina.

Også herhjemme er der optræk til demonstrationer og protester, når pandaerne kommer. Det har Støttekomitéen for Tibet proklameret på sin Facebookside, hvor formand Anders Højmark Andersen kommer med følgende opfordring: ”Tilslut dig Pandahæren – en fredelig en af slagsen – pandaer med tibetanske flag!”. Og som der videre står i opslaget:

”Formålet er at gå imod det danske knæfald for Kina, som ankomsten af pandaerne er symbol på.”

Det betyder, at det, der skulle være en festlig begivenhed, måske kommer til at drukne i negative historier om Kina, og det synes professor Kjeld Erik Brødsgaard fra CBS Handelshøjskolen i Købehavn er ærgerligt.

”Det er jo ikke Kina, der har påduttet Danmark de her pandaer. Det er noget, skiftende danske regeringer har arbejdet på og haft som et stort ønske om siden 2010. Så jeg forstår ikke kritikere, der antyder, at Kina på den her måde giver os et ’hold kæft-bolsje’,” siger Kjeld Erik Brødsgaard og fortsætter:

”Jeg kan ikke se, hvordan det at modtage pandaer skulle hindre os i at ytre kritik. Vi har i forvejen et udvidet strategisk partnerskab, der udmønter sig i støt stigende samhandel og myndighedssamarbejde. Det besegles nu symbolsk med ankomsten af pandaerne. Som jeg ser det, burde det ikke forhindre os i at kritisere Kina for at krænke menneskerettigheder.”

Men én ting er sikkert – det kommer ikke til at gå stille af, når dronning Margrethe og Københavns Zoos nye protektor kronprinsesse Mary næs-te onsdag indvier det nye pandaanlæg flankeret af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Kinas ambassadør, Deng Fing. Dagen efter får alle andre mulighed for at få et glimt af de pelsede goodwill-ambassadører.