”Det er ikke noget, vi sådan taler om,” siger 37-årige Li og kigger alvorligt på Kristeligt Dagblads udsendte.
Herefter rykker hun stolen tættere på og viser en række tekstbeskeder, hun fik tilsendt af en gammel studiekammerat den 3. november, dagen efter at tennisspilleren Peng Shuai var kommet frem med sexanklager mod Kinas tidligere vicepremierminister, den 75-årige Zhang Gaoli. Med dæmpet røst siger hun videre:
”Vi ved godt, at den slags foregår – at partispidserne har elskerinder, der måske ikke altid bliver behandlet lige godt. Men det er ikke klogt at tale for højt om det, og det er nok også derfor, vi ikke længere kan finde noget om sexanklagerne på nettet,” forklarer Li, der arbejder som fuldmægtig i en statsejet virksomhed og ikke ønsker at optræde med sit rigtige navn.
Sagen om den tidligere topspillers sexanklager og spekulationerne over, hvad der herefter er skete, da hun var ”forsvundet” i to uger, er blevet en stor historie i vestlige medier, men den er nærmest ikke eksisterende i Kina. Heller ikke på de mest populære sociale medier kan man finde noget om hendes sexanklager, da statens censorer for længst har fjernet relevante søgeord. Alligevel ser det ud til, at det ikke denne gang vil lykkes det ellers effektive censorkorps at tie historien ihjel.
Det skyldes, at den 35-årige Peng Shuai er en internationalt kendt sportsstjerne og har fået sine berømte kollegers opbakning. Således siger verdensetteren Novak Djokovic, at Pengs velbefindende er af ”den allerstørste vigtighed for hele tennisverdenen”. Med samme begrundelse har kvindernes internationale tennisforbund, WTA, torsdag besluttet at aflyse alle kvindetennis-turneringer i Kina. Millioner af kinesiske tennisfans vil dermed ikke komme til at se kvindetennis i meget lang tid.
Med så stor international opmærksomhed kan det kinesiske propagandaapparat ikke længere feje historien ind under gulvtæppet og håbe på, at kritikken snart forstummer. Faktisk kommer Peng Shuais anklager på det værst tænkelige tidspunkt for regeringen mindre end to måneder før åbningen af De Olympiske Vinterlege i Beijing. WTA’s boykot lægger også pres på Den Internationale Olympiske Komité, IOC, der hidtil ikke har villet tage Peng Shuai-sagen op med de kinesiske arrangører.
Tværtimod blive r IOC beskyldt for at være med til at hvidvaske det autoritære styres ugerninger. Det var i hvert fald sådan, mange opfattede det, da komitéens formand, Thomas Bach, i sidste uge havde en videosamtale med tennisstjernen, hvor hun forsikrede tyskeren om, at hun havde det strålende, selvom hun ikke havde vist sig offentligt i flere uger. WTA mente ikke, at det var et bevis for noget som helst, men at Peng snarere var blevet presset til sine udtalelser af myndighederne, og det tog man så konsekvensen af med torsdagens boykot.
IOC står fast på, at man opnår langt mere ved at gå i dialog med styret fremfor at føre en konfrontatorisk linje. Det var også begrundelsen for, at Thomas Bach fredag havde endnu en videosamtale med Peng Shuai. Men det store internationale fokus på sagen kan betyde, at flere lande vil overveje en diplomatisk boykot af vinter-OL. Og det vil i den grad være en streg i regningen for lederne i Beijing.
For mange kinesiske kvinder handler denne her sag dog om langt mere end sport og politik. Den handler om at få mange flere af Kinas MeToo-sager frem i lyset. For ifølge den 31-årige Zhang, der ligeledes ikke ønsker at optræde med sit fulde navn, er det her bare toppen af isbjerget.
”Det er flot og modigt, at Peng står frem med de her anklager mod en magtfuld mand, men hun risikerer også at betale en høj pris for sin åbenmundethed. Det har vi allerede set adskillige eksempler på. Men jeg håber alligevel, at flere kvinder med tiden vil vove at stå frem og fortælle om den slags overgreb,” siger Zhang til Kristeligt Dagblad.