”Hvordan skal investorer klare sådan en nedtur? Det er regeringen, der har skabt rodet på markedet. Det er forkert, hvis den ikke går ind og redder det.”
Desperationen var til at tage og føle på i den 76-årige pensionist Gaos ord til nyhedsbureauet Reuters efter gårsdagens fald på aktiemarkedet i Shanghai. For anden dag i træk tog aktiekurserne et gevaldigt dyk og sendte bølger af nervøsitet ud i Kina og resten af verden.
Den fortvivlede pensionist i Shanghai har sammen med millioner af andre kinesiske småsparere mistet deres opsparing, men samtidig har de også været medvirkende til aktieuroen:
”Det er primært en spekulationsboble, der er bristet. Aktiekurserne er steget meget, fordi folk har spekuleret i aktier. Almindelige kinesere har lånt penge til at investere i aktier, fordi regeringen har begrænset, hvor meget de kan investere i fast ejendom,” siger Kjeld Erik Brødsgaard, der er professor ved Asia Research Centre på Copenhagen Business School, CBS.
Ifølge nyhedsbureauet AFP er over 90 millioner af de 1,3 milliarder kinesere aktionærer. Dermed er der flere aktieinvestorer end medlemmer af det kommunistiske parti.
Aktieuroen startede allerede i juli, men på det tidspunkt greb den kinesiske regering resolut ind og dirigerede store summer af statslige midler ind i markedet. I denne omgang har det kommunistiske styre i Beijing forholdt sig mere passivt bortset fra en rentenedsættelse, der har fået de europæiske og amerikanske aktiekurser til at rette sig op igen.
”Regeringen tøver, fordi man vil have, at folk skal mærke effekten af deres handlinger, men jeg tror, der vil komme flere indgreb for at stabilisere markedet,” siger Kjeld Erik Brødsgaard.
Nis Høyrup Christensen, der er adjunkt ved afdelingen for International Økonomi og Management på CBS, peger på, at der sjældent er sammenhæng mellem realøkonomien og det kinesiske aktiemarked:
”Kina er i gang med en omstrukturering af økonomien, og det skal markederne vænne sig til. Set udefra skal der være en vis grad af ustabilitet under sådan en proces, men på det kinesiske aktiemarked kommer det ofte på nogle underlige tidspunkter,” siger han med henvisning til, at der lige nu er økonomisk fremgang i USA, mens de kinesiske eksportvirksomheder står bedre rustet efter devalueringen.
Af samme grund tror Kjeld Erik Brødsgaard ikke på, at Kina er på vej ud i en økonomisk krise, ligesom der heller ikke er udsigt til en ny, international finanskrise.
”Der har været snak om, at dette er begyndelsen på Kinas økonomiske endeligt, men det, tror jeg, er at gå for langt. Væksten ligger stadig på omkring syv procent, så der er ikke tale om en økonomisk krise,” mener han.
”Vi har vænnet os til et fast billede af Kina, så når det går ned i gear, skal resten af verden lige vænne sig til det - også selvom væksten stadig overhaler alle andre. Når der sker en opbremsning, er det på mange måder sundt, for det var en uholdbar vækst, men det er aldrig kønt, når det sker,” tilføjer Nis Høyrup Christensen.
Der har dog været kraftige reaktioner på børserne, og især i mandags var der store fald i Asien, Europa og USA.
”Det har bredt sig, fordi Kina fylder så meget i verdensøkonomien. Kina er verdens næststørste økonomi og har været med til at trække den globale vækst. Når det går ned i gear, får det også indvirkning på andre, især på vækstlande som Brasilien eller endog Australien, der leverer råvarer til Kina,” siger Kjeld Erik Brødsgaard.
Det, der står tilbage, er masser af rygter og en kæmpe nervøsitet, især blandt de kinesiske investorer.
”Småsparerne har siddet og leget med opsparingen, men det er et meget uigennemskueligt marked og voldsomt svært at gennemskue, hvad de enkelte virksomheder står for,” siger Nis Høyrup Christensen.
Han tilføjer, at det også er svært for den kinesiske ledelse, der altid er bange for social uro, at finde det rette tidspunkt eller den rette måde at gribe ind på.
Kjeld Erik Brødsgaard peger dog på, at de millioner af kinesiske investorer udgør under 10 procent af samtlige husholdninger i Kina, hvilket er relativt færre end i Vesten.
Derfor vil aktieuroen få begrænset indflydelse på resten af økonomien.