Kinas tobørnspolitik rejser nye spørgsmål

Tre millioner flere kinesiske børn ventes at blive født hvert år efter etbarnspolitikkens ophør. Det kræver flere børnehavepladser og børnelæger – og hvad stiller man op med millioner af ”ulovlige” børn?

Et par tager billeder af deres baby på Den Himmelske Freds Plads i den kinesiske hovedstad, Beijing. Fra den 1. januar i år er det blevet tilladt for alle kinesiske par at få to børn.
Et par tager billeder af deres baby på Den Himmelske Freds Plads i den kinesiske hovedstad, Beijing. Fra den 1. januar i år er det blevet tilladt for alle kinesiske par at få to børn. . Foto: Kim Kyung-Hoo/Reuters/Scanpix.

En lille dreng står og snakker i telefon i en kiosk i Beijing. Snakker er måske så meget sagt. Han nikker og mumler lidt ned i røret, mens hans mor forsøger at opmuntre ham til at sige noget.

”Det er hans toårsfødselsdag i dag, og han snakker med sin far,” fortæller hun.

Samtalen er dog snart slut. Drengen lægger røret på og tuller hen langs hylderne, der byder på alt fra colaer til kiks, og forsvinder ud i baglokalet, hvor familien bor. Ud over fødselsdagsbarnet tæller familien også en 10-årig søn, fortæller kvinden, der ikke ønsker at få sit navn frem.

Med to sønner på 2 og 10 år har hun og hendes mand brudt Kinas familieplanlægningspolitik, også kaldet etbarnspolitikken. Først fra årsskiftet blev det tilladt for kinesiske par at få to børn, men hun er et eksempel på, at langtfra alle kinesere overholdt de gamle regler.

Etbarnspolitikken blev ellers håndhævet særdeles strikst igennem mere end tre årtier. Tusindvis af mennesker var beskæftiget med at overvåge befolkningen, gennemføre kampagner og i grelle tilfælde tvangsaborter og andre overgreb.

Mange hilser derfor den nye politik velkommen, mens andre peger på, at den ikke er indført af hensyn til rettigheder, men udelukkende af økonomisk grunde.

”Regeringen har gjort det på grund af den faldende arbejdsstyrke og en aldrende befolkning. Så det er stadig, hvad staten ønsker, og ikke, hvad befolkningen ønsker. Folk kan ikke vælge frit, hvor mange børn de vil have,” siger He Xiaopei, leder af et center for kvinders og minoriteters rettigheder.

En kinesisk bedstefar prøver at lære sit 10 måneder gamle barnebarn at gå i en park i hovedstaden, Beijing. Det er med henvisning til den aldrende befolkning, at Kinas kommunistiske ledelse har ophævet etbarnspolitikken. Der skal flere børn til at forsørge de mange ældre i fremtiden.
En kinesisk bedstefar prøver at lære sit 10 måneder gamle barnebarn at gå i en park i hovedstaden, Beijing. Det er med henvisning til den aldrende befolkning, at Kinas kommunistiske ledelse har ophævet etbarnspolitikken. Der skal flere børn til at forsørge de mange ældre i fremtiden. Foto: Jason Lee/Reuters

Tobørnspolitikken giver også den kinesiske ledelse nye udfordringer. Ifølge den kinesiske uddannelsesminister, Yuan Guiren, vil den medføre, at omkring tre millioner flere børn vil blive født hvert år. Det betyder, at der om tre år vil være brug for ni millioner ekstra børnehavepladser.

I Beijing anslår læger nu, at der vil blive født flere end 400.000 børn i år. Det er dobbelt så mange som det årlige fødselstal i hovedstaden de seneste fem år, skriver magasinet Caixin. Det vil lægge et enormt pres på hospitalerne, der kun har kapacitet til 275.000 fødsler. I hele Kina er der mangel på børnelæger, og med det øgede antal fødsler vil der blive brug for omkring 200.000 ekstra læger i den nærmeste fremtid, skriver avisen China Daily.

En anden udfordring er de mindst 13 millioner kinesere, der lever uden for systemet. Det gør de, fordi deres forældre overtrådte reglerne og fødte et eller flere ”ulovlige” børn. Da forældrene enten nægtede eller ikke var i stand til at betale bøden, er børnene aldrig blevet registreret og har ikke en såkaldt hukou.

Uden en hukou eksisterer man reelt ikke i Kina. Børnene kan ikke gå i almindelige skoler, få lægebehandling eller sågar rejse med fly eller tog. Den kinesiske ledelse har lovet, at man med etbarnspolitikkens ophør nu vil registrere dem og give dem identitetspapirer, der kan gøre dem til fuldgyldige borgere.

Til gengæld er problemet med forældre, der har fået bøder for at få flere børn end tilladt, ikke løst. Den mest omtalte sag i nyere tid angår filminstruktøren Zhang Yimou, der måtte betale en bøde på otte millioner kroner, fordi han havde fået tre børn.

En af Kinas mest kendte filminstruktører Zhang Timou måtte betale en bøde på otte millioner kroner, fordi han havde fået tre børn.
En af Kinas mest kendte filminstruktører Zhang Timou måtte betale en bøde på otte millioner kroner, fordi han havde fået tre børn. Foto: Fred Prouser/AFP

Nogle af de bøderamte forældre er nu begyndt at kræve pengene tilbage, men her er der næppe udsigt til en hurtig løsning. Lokalregeringerne har gennem årene lukreret på bødesystemet, og en ukendt andel af pengene kan være havnet i embedsmænds lommer.

For kioskejerens vedkommende blev der fundet en løsning på barn nummer to. Hun fortæller, at hun kommer fra Hebei-provinsen, der grænser op til Beijing, og derfor har hendes yngste søn også fået en hukou i hendes hjemprovins. Den ældste søn er registreret i Henan-provinsen, der ligger omkring 1000 kilometer syd for Beijing, fordi hendes mand arbejder der.

Om parret måtte betale en bøde for at få den yngste registreret, vil hun ikke sige noget, men han eksisterer i det mindste – dog ikke officielt i Beijing. Derfor må hun nu kæmpe for, at han kan få plads i en børnehave, fordi det er første skridt på vejen til en uddannelse.

”Min ældste søn går i skole her i Beijing, og jeg håber, at den yngste også kan gøre det, når han bliver stor,” siger hun.

Men først skal hans toårsfødselsdag fejres i den lille kiosk i Beijing.