Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Kineserne får flere børn efter etbarnspolitikkens ophør

De seneste tal fra Kinas nationale statistikbureau viser dog, at kønnet stadig har stor betydning, og at den hidtidige politik har ført til, at der er 33,6 millioner flere mænd end kvinder i Kina. På billedet ses en pige, der bliver testet foran de andre elever i en kinesisk skoleklasse. Foto: Polfoto

Sidste år blev der født otte procent flere børn, men tallene dækker også over, at flere nu registrerer deres børn, mener Kina-forsker

Kineserne har tilsyneladende fulgt kommunistpartiets opfordring til at få flere børn. I hvert fald viser de første officielle tal efter etbarnspolitikkens ophør, at der sidste år blev født 1,3 millioner flere børn end i 2015, hvilket er en stigning på næsten otte procent.

I alt blev der født knap 18 millioner børn, og det er det højeste antal nyfødte siden årtusindskiftet. Omkring 45 procent af de nyfødte var barn nummer to i familien. På et pressemøde i Bejing blev nyheden derfor præsenteret som et bevis på, at tobørnspolitikken har virket efter hensigten, siden den blev introduceret i slutningen af 2015.

”Det viser, at tobørnspolitikken kom på det rette tidspunkt og fungerer effektivt,” sagde Yang Wenzhuang, der er afdelingsleder i den nationale kommission for sundhed og familieplanlægning, ifølge avisen China Daily.

Cecilia Milwertz, der er Kina-forsker ved Nordisk Institut for Asien Studier på Københavns Universitet, mener dog, at man skal tage udsagnet med et gran salt:

”Kina har hele tiden haft en tobørnspolitik for de fleste. Folk på landet har måttet få et barn mere, hvis det første barn var en pige, og de velhavende har længe fået flere børn. De rige har født børnene i for eksempel Canada, og derfor er børnene ikke blevet registreret,” forklarer hun.

Børn, der er blevet holdt skjult for myndighederne, har ikke haft adgang til offentlige ydelser som skoler og sundhedsvæsenet.

”De rige har haft råd til selv at betale for børnenes skolegang, men nu, hvor det officielt er tilladt at få to børn, får flere nok deres børn registreret,” siger Cecilia Milwertz.

En rundspørge, som styrets sundhedskommission gennemførte i 2015, viste, at mange kinesere er skeptiske over for den nye politik. Hele 75 procent af de adspurgte svarede, at de var tilbage- holdende med at få flere børn, især af økonomiske grunde.

”Middelklassen i byerne vil bruge deres ressourcer på, at det ene barn får en god uddannelse. Det er det, de bruger deres penge på, og så er det lige meget, om det er en dreng eller en pige,” siger Cecilia Milwertz.

De seneste tal fra Kinas nationale statistikbureau viser dog, at kønnet stadig har stor betydning, og at den hidtidige politik har ført til, at der er 33,6 millioner flere mænd end kvinder i Kina.

”Det er den mest skrækkelige konsekvens af etbarnspolitikken. Der har været en enorm diskrimination mod piger. De er ikke blevet født eller ikke registreret, og der er blevet udøvet vold mod gravide kvinder,” siger hun med henvisning til tvangsaborter og andre former for overgreb.

”Det er etbarnspolitikken sammen med en patriarkalsk kultur, der har ført til det, og jeg tror ikke, at tobørnspolitikken vil ændre på det. Den økonomiske reformpolitik har ført til en genopblussen af patriarkatet, og det sociale system er brudt sammen på landet. Derfor er det vigtigt at få en søn, der kan forsørge og beskytte forældrene og samtidig føre familielinjen videre,” siger Cecilia Milwertz.

Begrænsningen på, hvor mange børn folk må få, vil formentlig ikke blive afskaffet i den nærmeste fremtid:

”Hvis man gør det, vil det især være folk på landet, der vil få flere børn, ikke folk i byerne. Så jeg tror ikke, det vil blive ændret. Myndighederne vil have middelklassen og de rige til at få flere børn, ikke de fattige.”