Prøv avisen
Masseovervågning

Kineserne trækker på skuldrene af skærpet overvågning: Det er til gavn for os alle

Det kommunistiske styre i Kina bruger i disse år milliarder af dollars til elektronisk ansigtsgenkendelse og andre teknologier til at overvåge og kontrollere sine 1,4 milliarder borgere. – Foto: Gilles Sabrié/The New York Times/Ritzau Scanpix

Kinas præsident Xi har ikke lagt skjul på, at han ønsker øget kontrol med, hvad der foregår i samfundet. Fra 2020 indføres et socialt kreditsystem, der belønner lovlydige borgere, og straffer dem, der bryder reglerne. Den slags overvågning vækker forargelse i den vestlige verden, men et flertal af kineserne støtter systemet, fordi det giver dem øget tryghed

Går du over for rødt, mister du 10 point. Men hjælper du til gengæld en slægtning i nød, får du tildelt 50 eller 100 point. I Kina er kommunistpartiet i fuld gang med at udnytte de nye teknologiske muligheder for dataindsamling til at udvikle et socialt kredit- system. Det er et pointsystem, der belønner de troværdige og lydige borgere og straffer de dårlige.

En sådan overvågning og kategorisering af borgerne virker umiddelbart som et stort indgreb i privatlivets fred. Men sådan ser de fleste kinesere ikke på det. Ifølge en nyere undersøgelse foretaget af Mercator Institute for China Studies mener omkring 80 procent af de 2209 adspurgte, at det sociale kreditsystem er et udmærket tiltag, fordi det gør Kina til et mere sikkert samfund, og fordi man så kan få sat en stopper for alt det snyderi, der ellers plager det kinesiske samfund.

”Selvfølgelig er det lidt grænseoverskridende, at overvågning af alle borgere i samfundet nu tager til, så myndighederne kan inddele os i kategorier som enten gode eller dårlige samfundsborgere. Men formålet fra regeringens side er at skabe større tillid i samfundet, og det kan man jo ikke være uenig i,” lyder det fra Zheng, der er pr-medarbejder i et amerikansk firma i Beijing, og som ikke ønsker at stå frem med sit fulde navn i avisen.

Denne overvågning af borgerne foregår først og fremmest via de godt 200 millioner kameraer, der er opsat over det meste af landet. Og her sætter den nyudviklede teknologi med ansigtsgenkendelse politi og andre myndigheder i stand til meget hurtigt at finde frem til eventuelle lovovertrædere.

”Det tæller da helt klart på plussiden, at overvågningssystemet letter politiets arbejde med at identificere kriminelle. Det er til syvende og sidst til gavn for os alle sammen, at vi kan føle os trygge, uanset hvor vi færdes. Så jeg synes helt klart, fordelene opvejer ulemperne, og derfor vil jeg ikke have nogen problemer med, at systemet som planlagt bliver indført i hele Kina til næste år,” understreger den 32-årige Zheng.

Det vil ledelsen af Kinas Kommunistiske Parti blive glad for at høre. For den handler det netop om at finde måder, hvorpå man kan belønne loyal opførsel over for både partiet og staten – og straffe dem, der er il-loyale. Og det er blevet muligt ved hjælp af den nye digitale teknologi, hvor man kan samkøre alle data lige fra færdselsovertrædelser og skattesnyd til, hvad borgerne ytrer sig om på nettet.

Social Credit System blev lanceret af statsrådet i 2014 under sloganet: ”At opretholde tillid er herligt. At bryde tillid er skamfuldt.” Nu er systemet slet ikke færdigudviklet, men kører som pilotprojekter i en række kinesiske byer med forventet national udbredelse i 2020.

I praksis varierer det også en del fra provins til provins. Én ting er dog kommet på alles læber – og det er, at man nu skal tænke sig godt om, inden man som fodgænger går over for rødt lys. Det har ellers nærmest været en folkesport i Kina, men det er der lavet om på, efter at politiet i mange byer har opsat overvågningskameraer for at afsløre trafiksynderne.

Sådan et system har de i megabyen Shenzhen i det sydlige Kina. Her bliver man fanget på kameraet, hvis man går over for rødt, og derefter lagt op på internettet på politiets side på Weibo, den kinesiske pendant til Facebook. Der vil blive angivet nøjagtig tid og sted for forseelsen, et sløret billede af personen, efternavn og dele af vedkommendes id-nummer. Med hjælp fra den lokale netudbyder og sociale medier vil der herefter tikke en bøde ind på synderens mobiltelefon. Men det stopper ikke her, for man vil også blive fratrukket point på sin sociale kreditkonto. Og det får alt andet lige borgerne til at tænke sig om, inden de næste gang går over for rødt lys eller på anden måde overtræder færdselsloven.

”Når jeg er ude at køre i min bil, er jeg da langt mere påpasselig nu, da jeg ved, at en overtrædelse ikke bare vil koste mig penge i form af en bøde, men også vil koste point på min sociale kreditkonto. Måske er det ikke noget, folk i almindelighed er så opmærksomme på, men for os, der er offentligt ansat, kan det få konsekvenser,” siger sygeplejerske Wang Shuhong, der er ansat på Folkets Hospital i Rongcheng, 840 kilometer sydøst for Beijing, til South China Morning Post.

For som hun understreger over for avisen, vil betingelsen for at blive ansat på en statslig eller kommunal institution være, at man har en tilstrækkelig score på sin sociale kreditkonto. Og derfor skal offentligt ansatte i Rongcheng, som er en af regeringens udvalgte forsøgsbyer, nu være ekstra opmærksomme på at overholde ikke bare færdselsloven, men alle regler og love i samfundet. For i modsat fald kan det komme til at gå ud over deres karriere.

I millionbyen Rongcheng har bystyret gjort meget ud af at synliggøre det nye system. På gaderne er der ophængt store plakater med billeder af særligt gode samfundsborgere, der skal fungere som rollemodeller. Som udgangspunkt starter alle borgere med 1000 point på kontoen, og så er man i kategori A – altså en god samfundsborger. Herefter kan man opnå ekstra plusser, hvis man for eksempel redder en medborger fra at blive kørt ned. Så kan man komme i kategori A+++. Omvendt vil det trække fra, hvis man skylder penge i skat eller ikke tager sig ordentligt af sine gamle forældre. Og hvis man bliver taget for spirituskørsel, vil man rutsje direkte ned i kategori C, som er tæt på bundkategorien D.

Men som direktøren for Rongchengs departement for det sociale kreditsystem, He Junning, forklarer til magasinet Foreign Policy, så skal alle handlinger, der enten kan give minus- eller pluspoint, dokumenteres af en eller anden form for officiel instans. De fleste informationer hentes fra politi og andre myndigheder såsom skattevæsen og transportudbydere. Men også fra medborgere, der kan rapportere om andres opførsel til det lokale kommunekontor. Og en dårlig social kredit kan rent faktisk have nogle kedelige konsekvenser. Ifølge den nationale udviklings- og reformkommission, der står i spidsen for hele overvågningssystemet, blev millioner af kinesere med dårlig score i løbet af 2018 forhindret i at købe billetter til fly og højhastighedstog svarende til sammenlagt 17 millioner flybilletter og 5,4 millioner togbilletter.

Det hele skal munde ud i, at Kina bliver et bedre samfund, hvor færre snyder og bryder lovene, så flere får tillid til hinanden.

Men som en af Kinas skarpe tunger, sociologen Zhang Lifan, siger til Foreign Policy, så er denne fatale mangel på tillid faktisk et problem, som kommunistpartiet kun kan takke sig selv for.

”Det er resultatet af den massive kontrol, partiet har ønsket med alt, hvad der foregår i samfundet. Folk er bange for at blive snydt eller uforskyldt havne i problemer. Denne angst går helt tilbage til Kulturrevolutionen, hvor venner og familiemedlemmer blev spillet ud mod hinanden, og millioner af kinesere mistede livet i disse politiske opgør. Og nu vil kommunistpartiet altså forsøge at løse det problem, som de selv har skabt,” konstaterer professor Zhang.

Millioner af overvågningskameraer over hele Kina holder øje med borgernes gøren og laden i det offentlige rum. I 2012 havde 660 af 672 kinesiske storbyer installeret overvågningskameraer, og i 2020 ventes der at være installeret næsten 300 millioner kameraer over hele landet, næsten 100 millioner mere end sidste år – Foto: Ritzau Scanpix