Prøv avisen

Kinesisk fabrik vil klone mennesker

Fabrikken Boyalife vil gerne klone mennesker. Men virksomheden gør det ikke endnu på grund af offentlighedens skepsis. Modelfoto

Virksomheden Boyalife Group har planer om at klone 100.000 stykker kvæg i løbet af 2016. Men kloningsfabrikken vil også gerne klone race- og væddeløbsheste, politihunde - og mennesker

En forsker på verdens største kloningsfabrik, Boyalife Group i Kina, hævder at sidde inde med teknologien til at klone mennesker.

”Teknologien er der allerede. Hvis det bliver tilladt, er der ikke nogen selskaber bedre egnet end Boyalife til at udføre teknologien,” siger den kinesiske forsker Xu Xiaochun til nyhedsbureauet AFP.

Boyalife Group har blandt andet planer om at klone og producere 100.000 stykker kvæg i løbet af 2016. Målet er, at fabrikken skal lave køddyr nok til at dække op mod fem procent af Kinas årlige forbrug. Men kloningsfabrikkens ambitioner stopper ikke her. Den vil også gerne klone race- og væddeløbsheste og politihunde.

Og helt ultimativt vil Boyalife også gerne klone mennesker. Men virksomheden gør det ikke endnu på grund af offentlighedens skepsis. Xu Xiaochun håber dog, at menneskekloning i fremtiden bliver mere acceptabelt.

Henrik Callesen er professor for Institut for Husdyrvidenskab og Forplantningsbiologi på Aarhus Universitet, og han forsker i kloning af kvæg og grise. For ham er det ikke utænkeligt, at teknologien til at klone mennesker eksisterer. Men han er tilfreds med, at menneskekloning i Danmark er forbudt.

”Jeg kan ikke komme i tanke om, at det ville bidrage med nogen gode ting. Jeg kan ikke se nogen grund til at gøre det. Det har været så problematisk med andre dyrearter, så jeg kan ikke se, at det overhovedet måtte give mening at gøre det med mennesker,” siger han.

Menneskekloning er forbudt af flere forskellige årsager. Henrik Callesen forklarer, at kloning er en ekstremt avanceret teknologi, og at det kræver mange mislykkede forsøg at lykkes med én vellykket kloning.

Desuden ligger der også nogle etiske overvejelser bag forbuddet mod menneskekloning.

”Der er tale om en grundlæggende etisk betragtning af livets ukrænkelighed. Hvad vil det gøre ved os som mennesker, hvis vi på denne måde tager livet i egne hænder,” siger Jacob Birkler, der er filosof og formand for Det Etiske Råd.

Han mener dog, at der er en vigtig skelnen, når man taler om menneskekloning. På den ene side kan man bruge teknologien i forskningsmæssig sammenhæng, og på den anden side kan man bruge den til at bringe børn til verden. Her peger han på, hvordan nogle vil kunne forsvare den første mulighed uden at ville åbne for den anden.

”Teknologien vil potentielt kunne skabe viden, som man kan bruge til behandling af sygdomme, uden at man dermed kloner mennesker,” siger Jacob Birkler.