DET ER NU FIRE ÅR siden, finansorkanen satte ind og nær fik væltet verdensøkonomien over ende. Nu trækker det op til uvejr igen.
Europa er ramt af fornyet frygt for et sammenbrud af eurozonen, bedringen lader vente på sig i USA, og nu truer en afmatning i den kinesiske økonomi med at kaste verden ud i en ny krise. Hvis Kina for alvor går i stå, vil det kunne gå hårdt ud over en række andre lande og slukke håbet om en økonomisk bedring på verdensplan.
Kinas aktuelle problemer er ved at være det sidste søm i ligkisten på den engang så udbredte teori om afkobling. Den gik ud på, at en uafhængig økonomisk sfære med Kina i centrum ville kunne klare sig strålende, selv hvis det gik helt galt for den amerikanske økonomi.
LÆS OGSÅ: Hvorfor vokser kristendommen i Kina?
I de mørke tider i 2008-2009 efter de store finansinstitutioners sammenbrud var Kina en ledestjerne. Det asiatiske land var den største motor for global vækst. Den kinesiske økonomi fik vind i sejlene af statens stimuleringspakke på 586 milliarder dollar i november 2008 og voksede snart med sine vanlige 8 procent. Den stimulerede vækst har afbødet virkningen af den faldende efterspørgsel fra udlandet, men nu er effekten brugt op.
Den høje inflation og ejendomsboblen er blevet forværret af faldende efterspørgsel ude i verden. Den europæiske appetit på kinesiske varer er faldet voldsomt som konsekvens af landenes alvorlige gældskrise. Den høje arbejdsløshed i USA og frygten for tilbagegang begrænser den amerikanske efterspørgsel tilsvarende. Hvis Beijing skulle været fristet til at devaluere sin møntfod, renminbien, for at øge eksporten til USA, ville det udløse en værre ballade ikke mindst nu, hvor det er valgår.
Det kan mærkes overalt i Kina. Bilforhandlere er propfulde med usolgte køretøjer, varehusene er ved at bukke under i bjerge af usolgte varer, og millioner af lejligheder står tomme. I et forsøg på at tømme lagrene kappes virksomhederne om at tilbyde de mest ekstreme prisfald.
De seneste informationer viser, at eksportordrerne er faldet så hurtigt som nogensinde siden krisen i 2008, mens nye fald i importordrerne hos kinesiske firmaer spreder bekymring på tre kontinenter. Europas eksportmotor Tyskland sælger normalt meget maskinudstyr og instrumenter til Kina, men oplever nu et fald i væksten på sit BNP. Gældskrisen er jo gået ud over de europæiske banker og har derigennem indirekte påvirket Kinas eksport til fattigere lande. Tærskellande i Afrika og Latinamerika er meget afhængige af europæiske banker for at kunne finansiere deres handel, men udlånet er blevet bremset nu. Kinas eksportindustri stod for en femtedel af forbruget af verdens ikke-vedvarende energi, 23 procent af de vigtigste landbrugsafgrøder og 40 procent af de uædle metaller. Det kan derfor ikke overraske, at den kinesiske afmatning har skadet Australien, Brasilien og Afrika, som hidtil har forsynet Kinas eksportindustri med råstoffer som metaller, landbrugsprodukter og petrokemikalier.
Den australske virksomhed BHP Billiton har opgivet planer om at bygge verdens største åbne kobber- og uranmine, og forhåbningerne om at skabe tusindvis af job er blevet knust. Faldet i ordrer på kinesiske forbrugsgoder kan også mærkes i Sydkorea, Taiwan og en række andre lande, som indgik i produktionskæden.
Fordi den globale efterspørgsel er blevet så meget mindre, er Kinas bedste måde at undgå en hård opbremsning at sikre en form for national afkobling ved at fjerne sig fra eksportafhængige investeringer og i stedet sikre forbrugsdrevet vækst. I de seneste fem år har Kina indført pensions- og sundhedsforsikringer i et forsøg på at opmuntre til større forbrug i landet. Kineserne har traditionelt sparet mere op, end de har brugt, for at sikre sig under sygdom og som gamle. De fortsat store opsparingsrater viser dog, at det ikke er lykkedes at skifte økonomisk gear i større stil.
Kina kæmper med at skabe en ny balance i sin økonomi, nu hvor produktionssektoren er presset. De lavere globale priser på varer, som er resultatet, skaber håb hos udviklingslande, som ikke besidder de samme ressourcer. Den svage efterspørgsel hos Kina kan også skabe et fald i prisen på olie og få nogle af de udenlandske investeringer til at gå uden om Kina. Kina har mange investeringer udefra og 3,2 billioner dollar i reserve. Landet er derfor bedre rustet til at ride stormen af. Dets faldende kontooverskud har dog vist, at landet ikke er koblet af resten af verden.
Nayan Chada er redaktør på Yale Global Online og har tidligere været redaktør på Far Eastern Economic Review.