I 32 pinefulde år har forældrene ledt efter deres søn i hele Kina og uddelt henved 100.000 løbesedler i håb om, at nogen skulle kunne genkende deres lille dreng. Efterhånden havde de næsten opgivet håbet, men alligevel blev de ved. Og forleden skete det, som næsten er at betegne som et mirakel. Da kom den nu 34-årige unge mand løbende ind i tv-studiet og kastede sig i armene på sin biologiske far og mor. Det var hjerteskærende scener – og man kunne se på forældrene, at de næsten ikke kunne tro deres egne øjne.
”Jeg vil bare gerne takke de titusindvis af mennesker, der har hjulpet os,” lød det fra moderen Li Jingzhi.
Sidste gang, de så deres søn, var den 17. oktober 1988. Den dag var faderen Mao Zhenjing på vej hjem med ham fra en vuggestue i storbyen Xian. Drengen bad om noget at drikke, så derfor gik faderen ind på Hotel Jinling for at få fat i noget vand. Da han øjeblikket efter vendte tilbage, var sønnen væk. Og selvom begge forældre i de næste mange timer, dage, måneder og år tog rundt i stort set alle kinesiske provinser for at lede efter ham, var der intet spor efter Mao Yin.
Moderen sagde sit job op og viede al sin tid til at lede efter ham. Hun fulgte henved 300 spor, men ingen af dem matchede hendes søn. Som årene gik, var det ikke kun sin egen dreng, hun kerede sig om. Fra 1999 optrådte hun jævnligt i forskellige kinesiske tv-shows for at gøre opmærksom på Kinas kæmpestore, men af myndighederne ofte negligerede problem om bortførelser og salg af børn. Ifølge flere kilder, som avisen Washington Post har talt med, var antallet af bortførelser i 2015 oppe på mindst 20.000 om året og givetvis en de mange negative konsekvenser af kommuniststyrets nyligt afskaffede etbarnspolitik. Mange barnløse par i det velstående østlige Kina er stadig parate til at betale mange tusinde kroner for at ”adoptere” et barn – op mod 100.000 kroner, hvis der er tale om et drengebarn.
I 2007 meldte fru Li sig ind i organisationen Baby Come Back Home (Baby kom hjem igen), der via sin hjemmeside hjælper folk med at opspore deres mistede børn, og ligeledes hjælper de bortførte børn med at finde deres biologiske forældre. Ifølge South China Morning Post er der p.t. 14.893 opslag om bortførte drenge og 7411 om bortførte piger. Der arbejder cirka 20.000 frivillige i organisationen, og Li Jingzhi fortæller, at hun i hvert fald har hjulpet 20 familier med at finde deres børn.
”Jeg arbejder her, fordi jeg efter at have ledt efter vores egen søn i over to årtier ved, hvor svært det er at blive ved. Og så tænkte jeg da også på, om andre på samme måde kunne hjælpe min søn med at finde sin familie,” siger fru Li til Hongkong-avisen.
Først for nogle måneder siden skete der noget i sagen, da politiet i naboprovinsen Sichuan fik et tip om en mand, der vist havde adopteret et barn for år tilbage. Politiet fandt ved hjælp af den omstridte ansigtsgenkendelsesteknologi frem til den unge mand, da de lavede en voksensimulation af et af drengens babyfotos og sammenlignede det med billederne i den nationale database. Han havde i mellemtiden fået et andet navn, Gu Ningning, men en dna-test viste, at han var identisk med den bortførte Mao Yin.
Forældrene fik den gode nyhed overbragt den 10. maj, og så blev det altså arrangeret sådan, at hele Kina skulle se med, når den opsigtsvækkende genforening fandt sted. For den blev sendt direkte på det statslige tv, CCTV, otte dage senere.
”Det er den bedste gave, jeg nogensinde har fået,” lød det fra den tårevædede mor.
Det viser sig, at den bortførte dreng var blevet solgt til et barnløst par for 6000 kroner, og at han var vokset op i en by cirka 1000 kilometer fra hjembyen Xian. Politiet siger, at sagen stadig efterforskes og har ikke yderligere informationer om det ægtepar, der adopterede Mao Yin.
Han har gået på universitetet og arbejder i dag som indretningsarkitekt.
Selvom afskaffelsen af etbarnspolitikken ventes at reducere antallet af bortførelser, er det stadig et stort problem. Baby Come Back Home har registreret 36.741 forældrepar, der har fået deres barn bortført, og 30.370 børn, der leder efter deres forældre.