Prøv avisen

Kinesiske Huawei er blevet skydeskive for anti-Kina-kampagne

Den kinesiske telegigant Huawei har ry for at producere verdens bedste mobiltelefoner. Virksomheden opbygger også telenet og er i det hele taget så teknologisk langt fremme, at det nu vækker mistillid i flere vestlige lande. USA har netop anklaget firmaet for industrispionage. – Foto: Ritzau Scanpix

USA beskylder den kinesiske telekomgigant for industrispionage og for at bryde sanktioner mod Iran. Men i virkeligheden handler det om, at Kina er ved at overhale amerikanerne på teknologiområdet, lyder det fra Beijing

På forholdsvis få år er Hua-wei gået fra at være et ukendt firmanavn til at være et mærke, flere og flere nikker genkendende til og kan udtale navnet på: ”whar-wæi”. Kineserne har nemlig haft en kæmpe succes med deres smarte telefoner, der af eksperter vurderes til at være blandt markedets bedste. I det forløbne år har Huawei overhalet Apple og er nu verdens næststørste producent af mobiltelefoner efter Samsung.

Men i den senere tid er den ellers så succesfulde kinesiske koncern blevet mødt med stadig større mistillid, sådan som det også er tilfældet i Danmark, hvor Huaweis kontrakt på at opbygge det danske 5G-net for nylig var til heftig debat. For udover at fabrikere telefoner er virksomheden også verdens førende telekom-leverandør og har opbygget telenetværk i 170 lande over hele kloden.

Det finder USA og flere andre vestlige lande dybt problematisk. De mener, at man ved at give kineserne adgang til en så vigtig strategisk sektor samtidig lukker spioner fra det kommunistiske Kina ind ad bagdøren. Senest har USA kørt det helt store skyts frem og offentliggjorde i sidste uge to anklageskrifter mod Huawei og dets finansdirektør, Meng Wanzhou. Anklagerne går på industrispionage, svindel og brud på USA’s sanktioner mod Iran.

Både Huawei og den kinesiske regering har prompte afvist beskyldningerne, og chefredaktøren på et af Kinas mange statsejede medier, Global Times, røg helt op i det røde felt, da han optrådte på avisens web-tv-kanal. Han kalder de amerikanske anklager for en svinestreg, der udelukkende handler om, at Kina er ved at overhale USA både som økonomisk og teknologisk supermagt.

”Jeg tror aldrig, USA har brugt så mange juridiske og politiske ressourcer på at slå ned på et udenlandsk selskab, som tilfældet er med Huawei. Når de amerikanske virksomheder ikke kan hamle op med Huaweis teknologi, bruger regeringen alle midler mod firmaet. USA’s overgreb hænger helt klart sammen med det, avisen The New York Times kalder det nye våbenkapløb mellem USA og Kina – nemlig, hvem der kontrollerer 5G-netværket,” siger chefredaktør Hu Xijin.

Han tilføjer, at amerikanerne stadig er stærke rent teknologisk, men åbenbart går i panik, når andre har fremgang.

”USA er stadig en supermagt, men er i moralsk forfald. Det er sådan, de fleste kinesere tænker om USA – og jeg kan kun give dem ret,” lyder vurderingen fra den kinesiske chefredaktør.

Blandt de 23 punkter i de to anklageskrifter er det, der springer mest i øjnene, at en eller flere medarbejdere fra Huaweis afdeling i USA har forsøgt at stjæle teknologi fra det amerikanske teleselskab T-Mobile. Det er vand på præsident Donald Trumps mølle, da et af hans kardinalpunkter i den verserende handelsstrid mellem verdens to største økonomier netop er, at Kina stjæler viden fra amerikanske firmaer.

USA’s regering afviser, at de seneste anklager mod Huawei skulle have noget med handelskrigen at gøre. Det stiller flere analytikere sig dog tvivlende over for. I hvert fald er det bemærkelsesværdigt, at anklageskriftet blev offentliggjort mandag i sidste uge – samme aften som Kinas chefforhandlere kom til Washington for at finde en løsning på konflikten. Spørger man den danske Kina-ekspert og professor ved Handelshøjskolen i København, Kjeld Erik Brødsgaard, er der da også en overordnet sammenhæng mellem de to ting.

”Den overordnede sammenhæng er for mig at se, at Trumps program om at gøre ’America great again’ har som konsekvens, at Kinas fremmarch skal bremses. Det handler ikke så meget om handelsunderskud, selvom det er det, der fylder mest i medierne. Det handler i bund og grund om, hvem der har den teknologiske førertrøje på. Det er her, kampen vil stå,” siger Kjeld Erik Brøds-gaard.

Han henviser til, at den kinesiske regering blandt andet har lanceret planen ”Made in China 2025”, hvor målet er, at Kina skal være førende på 10 af verdens vigtigste teknologier om seks år.

”Det er heller ikke tilfældigt, at det netop er Huawei, der er kommet i brændpunktet. De er førende med hensyn til den avancerede 5G-teknologi, der vil være afgørende for at få for eksempel selvkørende biler og kunstig intelligens til at fungere. Så hvis man kan bremse Huawei, vil man samtidig opnå, at Kina bliver sat tilbage i konkurrencen på den teknologiske front,” lyder vurderingen fra CBS-professoren.

Det er ikke kun USA, der nærer mistillid til den kinesiske telegigant. Både Australien og New Zealand har nedlagt forbud mod, at Huawei kan byde på deres 5G netværk, mens Tyskland og Norge er i tænkeboks. Hele balladen omkring Huawei har også givet anledning til bølgeskvulp i Danmark. Således havde SF forrige tirsdag kaldt forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i åbent samråd om ”Huawei og dansk sikkerhedspolitik”. Her forsøgte ministeren at give en forklaring på, hvordan man kan sikre sig mod spionage, når et firma som Huawei er dybt involveret i opbygningen af det danske 5G-net.

”Regeringen tager spørgsmålet om Huawei i det danske telenet meget alvorligt. Selvfølgelig er der brug for konkurrence, så danskerne får de bedste løsninger, men vi skal ikke være naive. Nu går vi i gang med at se på, hvad vi kan gøre for at sikre trygheden omkring de leverandører, som vi bruger i det danske telenet,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Dermed er der sat en ny undersøgelse i gang for at klarlægge, om Huawei udgør en sikkerhedsrisiko. Det blev der også i 2013 forud for, at teleselskabet TDC indgik aftale med Huawei om opbygning af 4G net. Dengang lykkedes det ikke Forsvarets Efterretningstjeneste at finde noget, der kunne forpurre kontrakten. Men siden da har den kinesiske regering vedtaget en lov, der giver efterretningstjenesten ret til at pålægge såvel enkeltpersoner som private kinesiske virksomheder at spionere i nationens interesse.

”Så vidt jeg ved, har den lov aldrig været brugt over for kinesiske virksomheder i forbindelse med deres forretninger i udlandet. Men set i bakspejlet var det måske ikke så smart at indføre loven, eftersom den nu bliver brugt som et af hovedargumenterne mod en af Kinas allerstørste virksomheder – Huawei,” siger professor Kjeld Erik Brødsgaard.