Stadig flere lande vender Huawei ryggen af frygt for, at det kinesiske firma vil kunne bruge eksempelvis 5G-nettet til at spionere og dermed udgøre en sikkerhedsrisiko for den vestlige verden. Det har meget længe været den amerikanske præsident Donald Trumps fortælling, som USA’s allierede har lyttet til og i nogen grad også taget konsekvensen af. Både Australien, New Zealand og for den sags skyld også Danmark – det vil sige TDC – har afvist at bruge Huawei som leverandør.
Og nu vil flere måske følge efter, siden det er kommet frem, at den kinesiske ambassadør i Danmark ifølge Berlingske og DR under et møde skulle have truet Færøernes lagmand til at vælge Huawei som leverandør af deres 5G-netværk. I hvert fald hvis de skulle gøre sig håb om at få en frihandelsaftale med Kina.
Den kinesiske ambassade i København afviser, at der har været tale om en trussel og bliver bakket op af regeringen i Beijing.
Udenrigsministeriets talsmand Hua Chunying kaldte tidligere på ugen Berlingskes historie for ”falsk og med onde hensigter” og forklarer ifølge britiske The Telegraph det omstridte møde mellem lagmanden og ambassadøren sådan her:
”Gør det nogen forskel, om Huawei er blevet nævnt eller ej? Hvis amerikanske embedsmænd kan bagtale Hua-wei over hele verden, hvorfor kan en kinesisk ambassadør så ikke nævne navnet på en kinesisk virksomhed over for lokale embedsmænd, når man taler om samarbejde?”
Nu er det ikke den færøske regering eller Lagtinget, der bestemmer, om Huawei skal være leverandør eller ej. Det er det færøske teleselskab Føroya Tele. Men som det også har været tilfældet andre steder i verden, er regeringers og myndigheders holdning og risikovurdering ret afgørende for beslutningen.
Med en årlig omsætning på over 100 milliarder dollars – Mærsk har til sammenligning en omsætning på 39 milliarder dollars – har det næppe den store økonomiske betydning for Huawei, om de hiver ordren hjem fra et lille bitte land som Færøerne med cirka 50.000 indbyggere.
Men efter et stadigt stigende amerikansk pres mod sig slås de nu for at fastholde det solide fodfæste i Europa, som efterhånden er ved at smuldre.
Virksomhedens grundlægger, Ren Zhengfei, der normalt er meget tilbageholdende med at udtale sig til pressen, har i det forløbne år flere gange været ude for at forsvare sit firma, som han startede tilbage i 1987.
”Jeg elsker mit land. Jeg støtter Kommunistpartiet. Men jeg vil aldrig gøre noget, der skader verden,” har han blandt andet sagt til BBC.
Men sagen er, at han har været medlem af Kommunistpartiet siden 1978 og desuden har haft en høj rang i Folkets Befrielseshær. Ganske vist er Huawei en privat virksomhed, der ifølge egne oplysninger er ejet af medarbejderne. Men det ændrer ikke på, at Huawei ligesom alle andre virksomheder i Kina skal have partimedlemmer med på sidelinjen – altså i en parallel bestyrelse.
Derudover blev der sidste år vedtaget en lov, der giver efterretningstjenesten ret til at pålægge såvel enkeltpersoner som private kinesiske virksomheder at spionere i nationens interesse. Til det siger den 74-årige Ren, at Beijing aldrig har bedt hverken ham eller hans firma om at videregive ”upassende information” om deres samarbejdspartnere.
”Personligt kunne jeg ikke finde på at skade mine kunders interesser. Og mit firma ville ikke svare på den slags henvendelser. Ingen lov i Kina kræver, at virksomheder installerer den slags ”bagdøre”,” svarede Ren Zhengfei på BBC’s spørgsmål om, hvorvidt Huawei via sit telenetværk kunne gøre det muligt for kinesiske spioner at tappe data direkte.
Der er indtil videre ingen kendte eksempler på, at den kinesiske regering har gjort brug af den kontroversielle lov. Men med de seneste lækkede oplysninger fra Færøerne bliver det sværere at tror på, at Huawei handler fuldstændig uafhængigt af Beijing.
Ifølge professor Kjeld Erik Brødsgaard fra CBS er der dog langt mere på spil end blot en enkelt firmas økonomiske interesser.
”Kina vil være nummer 1 i verden inden for high tech inden 2025. Og Huawei er førende med hensyn til 5G-teknologi, som vil være afgørende for at få ting som selvkørende biler og kunstig intelligens til at fungere. Derfor er det ikke tilfældigt, at Huawei er kommet i brændpunktet. Kan man bremse Huawei, vil Kina blive sat tilbage i konkurrencen, hvilket ikke mindst er i USA’s interesse,” vurderer Kjeld Erik Brødsgaard, der har fulgt Kinas økonomiske udvikling tæt i årtier.