Kirkeangreb skal sprede kaos i Burkina Faso

Søndagens angreb på en katolsk kirke i det nordlige Burkina Faso er det andet kirkeangreb i landet på kort tid og kommer efter, at franske soldater i weekenden befriede fire gidsler. Lokal præst og ekspert er begge bekymrede

Byen Dablo i det nordlige Burkina Faso var i går lammet og øde, og befolkningen skjult bag lukkede døre, efter at seks mennesker blev dræbt søndag formiddag, da jihadister angreb byens katolske kirke.

”Byen er i panik. Folk holder sig skjult i hjemmet, og butikkerne er lukket. Byen er på det nærmeste uddød,” siger byens borgmester, Ousmane Zongo, til nyhedsbureauet AFP.

Klokken var omkring ni, da mellem 25 og 30 bevæbnede mænd på motorcykler trængte ind i kirken midt under søndagsgudstjenesten, dræbte præsten og fem kirkegængere og satte ild til kirken. Derefter drog de hærgende gennem den lille by, stak butikker og især alkoholudsalgene i brand og angreb byens sundhedscenter og apotek.

Det er anden gang på to uger, at en kirke angribes i det vestafrikanske Sahel-land. Den 28. april overfaldt jihadister en protestantisk kirke i byen Silgdji også i den nordlige del af landet og dræbte fire kirkegængere samt præsten.

”Det er noget nyt, at jihadisterne angriber kristne,” siger Pascal Ouedraogo, katolsk præst i byen Kaya, en af de større byer i det nordlige Burkina Faso.

”Jeg var selv ved at forrette gudstjenesten, da jeg via sms blev informeret om angrebet i Dablo. Jihadisterne forsøger at sætte kristne og muslimer op imod hinanden, men vi har altid levet fredeligt sammen, og alle ledere maner til eftertanke for at forhindre en religiøs konflikt,” siger Pascal Ouedraogo.

Over 400 mennesker er blevet dræbt, siden jihadister gennemførte de første terrorangreb i hovedstaden, Ouagadougou, i 2015.

Siden har jihadister især truet skoler og politistationer, og som tidligere omtalt i Kristeligt Dagblad er omkring 1000 skoler i det nordlige Burkina Faso lukket. Spændingerne har også ført til massakrer på etniske minoriteter, der beskyldes for at stå i ledtog med terroristerne.

Men inden for de seneste måneder er kristne blevet de nye terrormål. Den 17. marts blev den katolske præst i byen Djobo kidnappet, og i februar blev en spansk missionær dræbt i den østlige del af landet.

”Det kunne ligne begyndelsen på en strategi, der går ud på at skabe religiøs uro mellem kristne og muslimer. Vi har haft krigen mod skolerne, måske får vi nu krigen mod kirkerne,” siger Rinaldo Depagne, ekspert i Sahel-regionen for organisationen International Crisis Group, der analyserer krisesituationer i verden.

Denne analyse støttes af Signe Marie Cold-Ravnkilde, der forsker i sikkerhed og militante grupper især i Sahel-området ved Dansk Institut for Internationale Studier.

”Hidtil er det især statslige institutioner, der er blevet angrebet, og det samme er lokale notabiliteter som imamer, der beskyldes for at være for moderate. Det kan ikke udelukkes, at jihadisterne bevidst er begyndt at rette deres angreb mod kristne, fordi det har stærk symbolværdi, som vi har set med kirkeangreb i andre lande,” siger Signe Marie Cold-Ravnkilde.

Angrebet på kirken i Dablo kom dagen efter, at fransk militær i lørdags befriede to franske gidsler, som ugen før var blevet bortført i Benin syd for Burkina Faso. Den franske hær formodede, at gidslerne via Burkina Faso skulle udleveres til terrorgrupper i nabolandet Mali.

To andre gidsler, en amerikansk og en sydkoreansk kvinde, blev også befriet under operationen, der kostede to franske soldater livet.

”Der er en stor vestlig militær tilstedeværelse i Sahel med det formål at bekæmpe jihadist-grupperne, som derfor har interesse i at sprede aktionerne over så mange lande som muligt, fordi militæret ikke kan være overalt. Og samtidig kan den militære tilstedeværelse styrke gruppernes interesse i at samarbejde,” siger Signe Marie Cold-Ravnkilde.

”Terrororganisationerne vokser i ly af kaos og splittelse. Derfor skaber de selv den muld, der nærer dem,” siger også Rinaldo Depagne.