Det var formentlig modstand mod fredsprocessen mellem det muslimske mindretal og den filippinske regering, som var grunden til det dobbelte bombeangreb mod en katolsk katedral på øen Jolo i den sydlige del af øriget søndag formiddag.
Mindst 21 mennesker blev dræbt og over hundrede såret, da to bomber eksploderede under søndagsgudstjenesten i Vor Frue af Bjerget Karmel-katedralen i centrum af byen Jolo på øen af samme navn.
Den første eksploderede midt under nadveren inde i kirkerummet omkring klokken 8.45 lokal tid. Kort efter eksploderede yderligere en bombe uden for kirken, mens soldater ilede til for at hjælpe de sårede.
Islamisk Stat har taget skylden for attentatet og hævdet, at bomberne blev udløst af to selvmordsterrorister. De lokale myndigheder har imidlertid meddelt, at i hvert fald bombe nummer to var skjult i bagageboksen på en motorcykel på parkeringspladsen ved kirken, og at den formentlig blev udløst af en mobiltelefon.
Angrebet kommer blot få dage efter, at et flertal af den overvejende muslimske lokalbefolkning i Sulu-provinsen med blandt andet de urohærgede øer Jolo og Mindanao ved en folkeafstemning den 21. januar godkendte et forslag om øget selvstyre til den nye muslimske region Bangsamoro på Mindanao.
”Angrebet er uden tvivl et forsøg på at vise, at nogle af deltagerne i den muslimske opstand er dybt utilfredse med den fredsproces, som er i gang, og ønsker at minde om, at der stadig er centrale kræfter, der er villige til at fortsætte volden trods selvstyreordningen,” siger Duncan McCargo, specialist i Sydøstasien og Filippinerne ved universitetet i britiske Leeds.
Det udvidede selvstyre er blevet forhandlet på plads mellem præsident Rodrigo Dutertes regering og den moderate muslimske oprørsgruppe Moro Islamisk Befrielsesfront som et alternativ til løsrivelse og dermed en fredelig vej ud af en konflikt, der har kostet mindst 150.000 mennesker livet.
Gruppens leder, Al Haj Murad Ebrahim, mener, at øget selvstyre er den bedste modgift til den håndfuld ekstremistiske grupper, der fortsat udgør en trussel i Mindanao.
Bag konflikten på øen står især terrorgruppen Abu Sayyaf, som blandt andet er berygtet for sine bortførelser og halshugninger af vestlige gidsler. Og så sent som i torsdags, få dage efter folkeafstemningen, kom det til sammenstød mellem politiet og en anden terrorgruppe, Maute-gruppen, som har sværget troskab til Islamisk Stat.
Kirkeangrebet i Filippinerne kommer samtidig med, at også de andre store mulimske lande i regionen, Indonesien og Malaysia, oplever voksende pres fra muslimske ekstremister. I maj sidste år blev Indonesien ramt af to selvmordsattentater, der blev gennemført af familier med børn, et af de første eksempler på selvmordsattentater i landet.
Angrebet på den filippinske katedral skal derfor ses både i et lokalt og en regionalt lys, mener Rikard Jalkebro, terrroforsker og specialist i Sydøstasien ved Saint Andrews Universitetet i Skotland.
”Der er ikke tale om, at Islamisk Stat forsøger at skabe en ny front og et nyt kalifat i Sydøstasien. Men ved at tage skylden for dette attentat, som især har rod i en lokal konflikt, trækker Islamisk Stat opmærksomheden væk fra nederlagene i Mellemøsten. Islamisk Stat har en interesse i at vise sin styrke. Og i en region, hvor både Filippinerne og Indonesien består af tusindvis af øer, er grænserne mellem staterne porøse. Vi vil givetvis se flere af denne type attentater fremover,” siger Rikard Jalkebro.