Hver dag står hundreder i kø i Gravkirken i Jerusalem for at gå få trin ned til det helligste sted, bede foran, se og røre ved Den Hellige Grav – Jesu grav. Det er kun få måneder siden, at stedet blev genåbnet for pilgrimme efter en årelang renovation. Men i søndags blev nøglen drejet om.
Lederne af den græsk-ortodokse, den armenske og den katolske kirke i Jerusalem tog i fællesskab beslutningen om at bede Adeeb Jawad, den muslimske mand, der har arvet ansvaret for hver dag at åbne og lukke kirkens store træport, om at låse kirken på ubestemt tid. Lederne af de tre kirker oplæste en fælles meddelelse på kirketrappen, samtidig med at der blev rullet bannere ned fra Gravkirkens tag med teksten: ”Stop forfølgelsen af kirkerne” og ”Nu er det nok”.
”Israels tiltag bryder de eksisterende aftaler og internationale forpligtelser, der garanterer kirkernes privilegier og rettigheder, og vi betragter det som et forsøg på at svække den kristne tilstedeværelse i Jerusalem og et brud med status quo,” skriver de og fastslår:
”Med den (seneste) diskriminerende og racistiske lov, der udelukkende er møntet på de kristne menigheders ejendom, har vi nået højdepunktet for de systematiske angreb på kristne og på kirkerne.”
Der er tale om en protest imod flere sammenfaldende israelske tiltag over for kirkeejet jord i og omkring Jerusalem.
I midten af februar brød Jerusalem kommune med en århundredgammel tradition og meddelte kirkerne, at de nu ville blive afkrævet almindelig kommuneskat for de store kirkeejede arealer i Jerusalem, der er i kommerciel brug. Stort set al jord uden for bymuren er kirkeejet. Den græsk-ortodokse kirke er den største landejer, men også den romersk-katolske, den anglikanske, den tysk-lutherske kirke og den amerikanske KFUM-organisation ejer landområder i Jerusalem. Store arealer er i årenes løb blevet forpagtet til jødiske boligbyggerier, indkøbsområder og hoteller, og det israelske parlament, Knesset, ligger blandt andet på græsk- ortodokst ejet jord.
Jerusalems borgmester Nir Barkats nyfortolkning af den gamle osmanniske forordning, der fritog kirkerne for skat, er, at kun kirker og andre bygninger, der direkte benyttes til religiøse formål, kan være fritaget for kommuneskat.
Borgmesterens beslutning om at indkræve de store skatter synes at bunde i en disput, han har med det israelske finansministerium om Jerusalems budget.
Men da han sendte kirkerne en uspecificeret skatteregning for 887 kirkeejede arealer på i alt omkring 1,2 milliarder kroner, protesterede samtlige kirker ved blandt andet at nægte at komme til den årlige nytårskur hos borgmesteren. Jerusalem kommune har desuden – indtil regningerne bliver betalt – indefrosset kirkernes bankkonti. Ifølge den græsk-ortodokse kirkes advokat har kommunen gjort krav på og fastfrosset over 60 millioner kroner på kirkens konti.
”Alle vore bankkonti er indefrosset, vi kan ikke betale hverken mad, lønninger eller administration. Ingenting,” udtaler en unavngiven kilde fra det græsk-ortodokse patriarkat til avisen Times of Israel.
Men der er mere: Da de første store bølger af jødiske immigranter kom til Jerusalem i midten af det 20. århundrede, forpagtede kirkerne i 99 år jord til Den Jødiske Nationalfond, der blandt andet byggede Vestjerusalems boligblokke til indvandrerne. 99 år forekom at være uendeligt længe. Men nu nærmer afslutningen af kontrakterne sig, og det har fået konsekvenser for de, der igennem årene – uvidende om udløbsdatoen – har købt lejligheder i de byggerier.
Samtidig har især den græsk-ortodokse kirke løst sine store økonomiske vanskeligheder ved at sælge ejendom fra de seneste årtier. Ofte under markedsprisen i lyssky handler til endnu mere lyssky udviklingsfirmaer med adresse i skattely, der nu truer indbyggerne til at sælge deres boliger under markedsprisen, inden de river alt ned og bygger nyt og dyrt.
En israelsk politiker, Rachel Azaria fra partiet Kulanu, har gjort disse mange hundrede menneskers skæbne til sin mærkesag. De mister ikke kun deres bolig, men også deres penge på grund af de lyssky frasalg. For at sikre, at jorden og lejlighederne holder markedspriserne, har Azaria fremsat et lovforslag om, at staten med tilbagevirkende kraft vil kunne ekspropriere de landområder, kirkerne allerede har solgt til spekulanter.
Kirkerne frygter, at en sådan lov vil gøre det umuligt at sælge jord fra i fremtiden. Lukningen af Gravkirken har nu foreløbig fået behandlingen af lovforslaget udskudt.
Sidst, men slet ikke mindst er de palæstinensisk-arabiske græsk-ortodokse menigheders utilfredshed med kirkeledelsens frasalg af ejendom også en del af historien. Vreden har ulmet i årevis, blandt andet fordi de udsendte græske kirkeledere ikke er veget tilbage for at sælge kirkens ejendomme blandt andet i Den Gamle By til jødiske bosættere.
Det kan de palæstinensiske kirkeaktivister ikke acceptere. De har krævet den græsk-ortodokse patriark, Theophilos III, afsat. De demonstrerede imod ham ved julemessen i Betlehem. Og en ledende aktivist, Aleef Sabbagh, der er medlem af Det Centrale Ortodokse Råd, kalder lukningen af Gravkirken det rene teater.
”Reaktionen imod kommuneskatten er et forsøg på at få det til at se ud, som om Theophilos III er modstander af israelsk politik og støtter den palæstinensiske sag. Det er spil for galleriet. Vi har længe krævet Gravkirken lukket som et symbol på vores protest, men patriarken har altid nægtet at gøre det under påskud af, at Israel ikke ville acceptere en lukning. Men han indgår lyssky aftaler med israelerne, som vi aldrig har fået indsigt i. Vi kræver at få fuld indsigt i alle handler, så vi kan forsvare os ordentligt over for Israel,” siger Aleef Sabbagh til den arabiske tv-station Al Jazeera.
Normalt besøger tusinder af kristne pilgrimme og turister hver dag Gravkirken. De står nu skuffede foran den låste port.
Forbliver kirken lukket i påsken, vil det desuden påvirke hundredtusinder af græsk-ortodokse kristne verden over, der venter på den mirakuløse Hellige Ild, der påskelørdag tændes spontant ved Jesu grav og derefter transporteres til menigheder over hele verden.