Kirken advarer mod populistiske “frelsere” i italiensk valgkamp

Den katolske kirke kæmper for at undgå, at sofavælgerne afgør, hvem der får magten i Italien efter søndagens valg

Den katolske kirke har altid spillet en vigtig rolle i italiensk politik og er dybt engageret i den igangværende valgkamp.
Den katolske kirke har altid spillet en vigtig rolle i italiensk politik og er dybt engageret i den igangværende valgkamp. Foto: Alessandro Garofalo/Ritzau Scanpix.

Alle Italiens største partier var mandag morgen repræsenteret i Napolis domkirke for at bevidne et mirakel.

Udenrigsminister Luigi Di Maio, kulturminister Dario Franceschini og andre kandidater i den syditalienske storby var mødt op i håbet om, at napolitanernes yndlingshelgen Sankt Janus’ størknede blod igen ville flyde som tegn på en lys fremtid for byen og dens indbyggere. Miraklet indtraf – som det vel at mærke gør med jævne mellemrum – og fik Napolis ærkebiskop, Domenico Battaglia, til at udtrykke et fromt håb:

”Dette bør fremkalde et sandt ønske hos regeringen og blandt lovgiverne om at tjene samfundet, ærligt og uden privilegier, for dermed at sætte de svagestes velfærd i første række, således at ingen bliver afskåret fra muligheden for at leve et værdigt liv.“

Den katolske kirke har altid spillet en vigtig rolle i italiensk politik og er dybt engageret i den igangværende valgkamp. Men det sker ikke på samme måde som tidligere.

Inden det første parlamentsvalg efter republikkens indførelse i 1948 udtalte ærkebiskoppen i Genova, Giuseppe Siri, at de, der ikke fulgte kirkens anvisninger om at stemme på kristendemokraterne, begik en dødssynd og gjorde sig medskyldige i ”alle de følgende krænkelser af Gud og menneskene”.

Inden søndagens valg har den italienske bispekonferences leder, ærkebiskoppen i Bologna Matteo Zuppi, understreget, at vælgerne og kirkens folk først og fremmest har pligt til at gå hen og stemme:

”Samfundsengagementet er en integreret del af et kristent liv. At stemme er en rettighed og en pligt for alle borgere. Kirken er tilhænger af borgernes frihed til at følge deres egen samvittighed, men ikke af friheden til at være ligeglad,” udtaler Zuppi ifølge avisen Il Mattino.

De katolske organisationer er derfor mobiliseret for at undgå, at sofavælgerne bliver Italiens største parti. Valgdeltagelsen, som i efterkrigstiden var blandt de højeste i Europa, er faldet gennem de seneste årtier. Og ved dette valg ser den ud til at blive rekordlav.

For to uger siden, da de sidste meningsmålinger inden valget blev offentliggjort, erklærede halvdelen af de adspurgte, at de ikke føler sig repræsenteret af de politiske partier. 40 procent havde ikke besluttet, hvem de vil stemme på, og 20 procent havde bestemt sig for ikke at stemme.

De store etiske spørgsmål om livets begyndelse og slutning, abort og aktiv dødshjælp, som plejer at få de gejstlige på banen, fylder næsten intet i denne valgkamp. Og klimaforandringerne er trods en rekordvarm sommer med tørke, som medfører en drastisk reduktion af den italienske landbrugsproduktion, heller ikke noget stort tema.

Men ifølge en nylig rapport fra miljøorganisationen Greenpeace om pressens dækning af klimaforandringerne i Italien er det de italienske biskoppers avis, Avvenire, der oftest sætter fokus på klimakrisen. Og en bevægelse, som er inspireret af pave Frans’ miljømanifest, hyrdebrevet Laudato sì (Lovet være du: Om omsorg for vort fælles hjem) fra 2015, prøver at få katolske vælgere til at stemme på kandidater, der giver miljøspørgsmål opmærksomhed:

”Ved dette valg kan vi ikke være ligeglade, for vi har alle et ansvar over for de andre og skaberværket,” hedder det i opfordringen fra Movimento Laudato sì.

Siden 1994, da Det Kristendemokratiske Parti gik i opløsning som følge af afsløringer om systematisk korruption, har katolikkerne ikke haft et fast holdepunkt i italiensk politik. Men der er til gengæld tidligere kristendemokrater i de fleste partier.

Enrico Letta, det socialdemokratiske Partito Democraticos leder, er eksempelvis af den kristendemokratiske skole. Favoritten til at blive ny regeringsleder, Giorgia Meloni fra det post-fascistiske parti Italiens Brødre, bærer gerne sin kristne identitet til skue, men har ikke opbygget et netværk af relationer i Vatikanet, sådan som repræsentanterne for de traditionelle magtpartier har. Hun har ifølge avisen La Repubblica indledt en besøgsrunde hos nogle af de mest konservative kardinaler, som er i opposition til pave Frans’ reformbestræbelser.

Selvom paven officielt ikke blander sig i valgkampen, mener veteranen blandt den italienske presses Vatikan-eksperter, Marco Politi, at han alligevel har gjort det. I forbindelse med saligkåringen af pave Johannes Paul 1 for tre uger siden advarede den argentinske pave imod, at man i krisetider lader sig skræmme af virkeligheden og forføre af en populist, der fremstiller sig selv som ”en frelser”. Det var med klar henvisning til Meloni, skriver Politi i avisen Il Fatto Quotidiano. Meloni afslutter fredag sin valgkamp i Napoli, måske i håbet om endnu et mirakel fra San Gennaro.