Kirken går på kattepoter i Catalonien

Præster og menige katolikker er ligesom resten af det catalanske samfund splittet, mens striden med Spanien trækker i langdrag

Det har været helt almindeligt i Catalonien de senere år at se de catalanske nationalisters flag ”Estelada” med en stjerne og de markante røde striber på gult hænge på klokketårn og kirkefacader, men det er det ikke længere. Den spanske katolske kirke går på kattepoter i disse dage, for kirken er lige så splittet som resten af befolkningen.

Der er mange tilhængere af løsrivelse, også blandt præster. En af dem er biskoppen Xavier Novell fra Solsona, der ifølge avisen El Mundo i september erklærede sin støtte til en catalansk nation og deltog i folkeafstemningen den 1. oktober, som den spanske forfatningsdomstol forinden havde forbudt. Selvom kun 43 procent deltog i afstemningen, gik nogle langt for at stemme, og det endte med 90 procent for løsrivelse. Samme dag, under en messe i kirken i Vilarrodona ved Tarragona, mens præsten stod ved alteret, satte andre selvstændighedstilhængere et bord med en stemmeurne og valgsedler op midt på kirkegulvet, ledsaget af klapsalver fra menigheden.

Officielt holder kirken sig neutral og uden for konflikten. Ifølge den catalanske tv-station TV3 skal den catalanske selvstyreregering have bedt Barcelonas kardinal, Joan Josep Omella, og Josep Maria Soler, abbed i Montserrat-klostret, om at mægle i konflikten med den spanske centralregering. Montserrat har gennem hundreder af år været et symbol for catalansk nationalisme. Men officielt har kirken afvist at spille en rolle.

Da en ny spansk ambassadør for Vatikanet, Gerardo Bugallo, for to uger siden havde et første møde med pave Frans, sagde han bagefter ifølge avisen El Pais, at ”Vatikanet afviser muligheden af at anerkende et uafhængigt Catalonien”. Ifølge Bugallo skulle paven også have afvist, at kirken er i gang med at mægle.

Barcelona-avisen La Vanguardia har berettet, at ambassadørens udtalelser udløste en krise mellem Spanien og Vatikanet, fordi ”det er et åbenlyst brud på den diplomatiske kodeks” at udtale sig om private samtaler med paven.

Avisen citerer anonyme kilder i Vatikanet for at understrege, at Bugallo ikke kan udtale sig på pavens vegne, men kilderne bekræfter samtidig, at Vatikanet ikke ønsker at spille en mæglerrolle, fordi ”det vil være at anerkende, at en af parterne (den catalanske) har ret og skal hjælpes”.

Ifølge La Vanguardia taler biskop Omella med begge sider i konflikten, fordi han er Barcelonas ærkebiskop, ”ikke fordi han er mægler for Vatikanet”.

I september skrev omkring 300 præster og diakoner under på en opfordring til alle cataloniere om at deltage i folkeafstemningen, som de definerede som ”legitim og nødvendig”. Mange andre catalanske katolske organisationer støttede også afstemningen den 1. oktober, men lige så mange katolske stemmer talte imod.

Mens den katolske kirke officielt ikke deltager i debatten, så er der en ofte ophedet diskussion på de sociale medier, og det skorter ikke på opfordringer til netop kirken om at gøre noget.

”Resultatet af den ’uafhængighedsproces’ er skræmmende,” hedder det for eksempel i et indlæg på den katolske webportal Religión en Libertad.

”Bror mod bror, børn mod forældre, venner, der holder op med at tale sammen. Et ødelagt samfund,” konstaterer skribenten Álex Rosal, der konkluderer, at alene den catalanske katolske kirke ”kan og bør lægge balsam på denne situation”.

Barcelona Der bliver sat hårdt mod hårdt i striden mellem det catalanske selvstyre og centralregeringen i Spaniens hovedstad, Madrid. Fra Catalonien var beskeden i går, at regionens præsident vil gøre alvor af truslen om at løsrive området fra resten af landet, hvis ikke centralregeringen vil forhandle. Det ønske er hidtil blevet afvist. Dermed formåede den catalanske præsident, Carles Puigdemont, ikke at lægge låg på den største politiske krise i Spanien i flere årtier. Reaktionen fra Madrid kom prompte. Premierminister Mariano Rajoy har indkaldt til regeringsmøde i morgen, hvor det er planen at sætte gang i en historisk proces med at aktivere forfatningens artikel 155, der potentielt kan fratage Catalonien sit selvstyre. /ritzau/