Her er kaos og forvirring. Folk er ude på at tage hævn, og både kristne og muslimer er blevet dræbt, fortæller biskop Nestor Aziagba over en ustabil telefonforbindelse fra Bangui, hovedstaden i Den Centralafrikanske Republik.
Nestor Aziagba er til daglig biskop i byen, Bossangoa, 300 kilometer nord for Bangui, men befinder sig nu i hovedstaden, hvor voldsomme kampe mellem oprørsgrupper brød ud i torsdags.
LÆS OGSÅ: FN støtter militær indgriben i Centralafrikansk Republik
Mange mennesker i hovedstaden er flygtet til det katolske kloster, hospitalet og til lufthavnen, oplyser Sarah Terlouw, som også befinder sig i Bangui og leder arbejdet for den humanitære organisation International Rescue Committee.
I Bossangoa i den nordlige del af landet har over 30.000 søgt tilflugt i byens katolske kirke og skole. Også her er situationen anspændt, og der er meldt om skyderier tæt ved den katolske mission.
Kaos og vold eskalerede i den tidligere franske koloni i marts i år, da oprørsgrupper under navnet Seleka fra den nordlige og fortrinsvist muslimske del af landet marcherede mod hovedstaden og væltede regeringen. Kuppet kom efter flere måneders opstand imod den tidligere præsident Bozize, som blev beskyldt for magtmisbrug og overgreb. Den nuværende præsident og tidligere oprørsleder, Michel Djotodia, har mistet kontrollen over oprørsstyrkerne, der efter kuppet hurtigt blev opløst i mange fraktioner.
Regeringen har ikke alene fejlet. Den har støttet de elementer, der angriber og dræber civilbefolkningen. En leder skal beskytte hele lan-dets befolkning, uanset om han er muslim elle kristen, siger biskop Aziagba og henviser til præsident Djotodia, som er den første muslimske leder i det fortrinsvist kristne land.
Dette magtvakuum er blevet udnyttet af bande- og militsledere mange fra nabolandene der har øjnet en mulighed for at stjæle og plyndre. Ifølge Amnesty International er store dele af den civile befolkning over det seneste halve år blevet udsat for grove menneskerettighedsovergreb i form af blandt andet overfald, tortur, voldtægt, henrettelser og rekruttering af børnesoldater.
Omfanget af anarki og kaos er overvældende. Jeg så skoler, hospitaler og domhuse ribbet for alt selv døre og vindueskarme, siger journalist Gillian Parker, der arbejder for magasinet The Economist og for nylig rejste fra hovedstaden til Bossangoa.
Heller ikke hjælpeorganisationer er gået fri af militsernes plyndringstogter. Sarah Terlouw fra International Rescue Committee beretter, at organisationens to kontorer uden for hovedstaden er blevet plyndret, og alle biler og motorcykler stjålet.
De seneste måneder har en række selvtægtsgrupper de såkaldte anti-balaka forsøgt at forsvare egne områder mod Seleka-oprørerne. Anti-balaka-grupperne er fortrinsvist kristne, og det har ført til religiøse spændinger. Det var anti-balaka-tilhængere, der i torsdags indledte et angreb på hovedstaden, og landets regering har beskyldt støtter af den tidligere præsident for at bevæbne og opildne grupperne.
Vreden imod Seleka-oprørerne er de seneste dage blevet vendt mod det muslimske samfund her i hovedstaden. En moské er blevet angrebet og muslimer dræbt. I andre dele af byen er det gået ud over kristne, og vi har hørt om skyderier mod en kirke og plyndringer af præsteboliger, siger biskop Aziagba.
FNs Sikkerhedsråd godkendte i torsdags, at franske og afrikanske soldater sættes ind for at dæmme op for konflikten. FN har advaret om, at der med den nuværende situation i landet er en øget risiko for folkedrab.
Men selvom de religiøse skillelinjer er trådt tydeligere frem den seneste tid, mener Gillian Parker ikke, at konflikten er drevet af religiøse modsætninger.
Mange Seleka-oprørere fortalte mig, at de var dybt frustrerede over at være lukket af fra resten af landet, når det gælder politisk indflydelse og deling af landets ressourcer. Og det er en utilfredshed, man finder hos størstedelen af befolkningen, siger Parker.
Biskop Aziagba er enig:
Folk har de samme behov, men de er ikke blevet hørt af politikerne. I mange år har den katolske kirke sagt til politikerne, at der mangler ordentlige skoler, hospitaler og veje. Så længe disse problemer ikke bliver håndteret, risikerer vi, at oprørsgrupper springer frem, og i sådan en situation er det let at udnytte folks religiøse forskelle.
Ifølge biskop Aziagba er kristne og muslimske ledere i landet gået sammen om at opfordre alle troende til ikke at deltage i konflikten, men i stedet søge dialog og fredelig sameksistens.
Konflikten har sendt mere end 400.000 af landets fire millioner indbyggere på flugt. Biskop Aziagba frygter, at hungersnød hurtigt kan brede sig, hvis ikke de humanitære organisationer får ro og ressourcer til at igangsætte et større hjælpearbejde.
Nøden er stor. Jeg har set mange folk der helt bogstaveligt har måtte flygte uden en trevl på kroppen fra deres hjem. De har på kort tid mistet hele deres livsgrundlag, siger han.
den centralafrikanske republik