Prøv avisen

Flere lande bliver sat uden for døren til klimatopmødet

FN's generalsekretær, Antonio Guterres, har trukket en klar, rød streg i sandet, lyder det blandt andet fra Justin Guay, direktør for den australske klimaorganisation Sunrise Project. Foto: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix

FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, skruer bissen på over for lande, der ikke gør nok ved klimakrisen. Kulfyrende lande som Australien og Japan får ikke lov til at gå på talerstolen ved klimatopmødet i næste uge. Den er forbeholdt dem, der vil love nye klimatiltag

”I skal ikke komme med en tale, kom med en plan,” lød meldingen fra FN’s generalsekretær Antonio Guterres forud for klimatopmødet i New York på mandag.

Den skulle tages særdeles bogstaveligt. Topmødet har fået titel af ”Handlingstopmøde”, og for at få taletid skal regeringerne have store og helst nye ambitioner at fortælle om. Det har kun en tredjedel af verdens lande kunnet leve op til.

Mellem 60 og 70 lande forventes at gå på talerstolen, hvor de har fået ganske få minutter, tre forlyder det, til hårdt og kontant og uden forskønnende omsvøb at fortælle, hvor meget og hvor hurtigt de vil skære ned på udledningerne af de drivhusgasser, der driver den globale opvarmning.

USA, som har stillet sig selv uden for døren ved at træde ud af Parisaftalen om klimaet, vil dermed få følgeskab af en række lande, der ikke er kommet på talerlisten. Det gælder Brasilien, hvor præsident Jair Bolsonaro har været på frontal konfliktkurs med blandt andet den franske præsident Emmanuel Macron om brandene i Amazonas.

Men også Saudi-Arabien og kulfyrende lande som Japan, Sydafrika og Australien er sat ud i kulden, og i stedet for at blande sig med verdens klimaelite på mandag var Australiens premierminister Scott Morrison i går til statsmiddag hos den amerikanske præsident Donald Trump i Det Hvide Hus.

Samtidig med, at der i denne weekend er lagt op til klimaaktioner over hele verden, og den unge svenske klimaaktivist Greta Thunberg er inviteret til at holde en af sine dundertaler til topmødet, har Antonio Guterres dermed besluttet at sætte tommelskruerne på de klimaskeptiske lande.

”Det er et meget stærkt signal, FN her sender til verden,” siger professor i biologi ved det australske Macquarie Universitet, Lesley Hughes, til den australske radiostationen 3AW.

”Antonio Guterres har trukket en klar, rød streg i sandet: ikke flere kulfyrede kraftværker, og han mener det. Jeg har aldrig set FN tage så klart et standpunkt før,” lyder det også i et tweet fra Justin Guay, direktør for den australske klimaorganisation Sunrise Project.

Den politiske kommentator fra dagbladet The Australian, Chris Kenny, beklager omvendt, at nogle lande ”bliver bragt til tavshed” og undrer sig over, at FN gerne vil åbne talerstolen for Indien og Kina, der begge bygger flere og flere kulfyrede kraftværker og samlet set udleder langt mere CO2 end Australien.

Målt pr. indbygger er begge lande stadig langt bagefter Australien, men også USA og EU. Men hvor Australien har erklæret, at man vil beholde alle sine kulfyrede kraftværker og kun vil skære 26-28 procent i sit CO2-udslip, mens for eksempel EU taler om 40 procent, gør Kina en ihærdig indsats for grøn omstilling.

”Jeg er ret overbevist om, at Kina vil komme til topmødet med et meget højere ambitionsniveau, ” siger den mexicanske diplomat Luis Alfonso de Alba, der er udnævnt af Guterres til særlig ansvarlig for klimatopmødet.

Kul og grøn omstilling af energisektoren vil i det hele tage blive et centralt spørgsmål på topmødet og få et markant dansk bidrag, eftersom Danmark har haft ansvaret for topmødets særlige ”energispor”. Danmark har været fødselshjælper for en række konkrete initiativer, der er udviklet frem mod topmødet om blandt andet energieffektivitet og investeringer i grøn energi sammen med en række lande, byer, private virksomheder, forskningsmiljøer og organisationer.

Mandag vil statsminister Mette Frederiksen (S) få særlig lang taletid til at fremstille både danske ambitioner og perspektiverne for udviklingen af grøn energi globalt set.

Men selvom de klimaskeptiske lande er sat uden for døren, er presset ikke taget af de øvrige lande, som Antionio Guterres gerne vil have til at skrue endnu hurtigere ned for CO2-udledningerne. Blandt i lyset af, at CO2-koncentrationen i atmosfæren fortsat vokser og nåede en ny rekord sidste år til trods for Parisaftalens løfter om at begynde at begrænse udledningerne.

Generalsekretæren lægger også pres på landene for at skyde flere penge i Parisaftalens grønne klimafond med støtte til verdens fattigste lande. Og det er nødvendigt, mener politisk direktør i Mellemfolkeligt Samvirke, Lars Koch.

”De rige lande har spist det CO2-råderum, verden havde, og vi har nu en pligt til at hjælpe de fattige lande med at leve med konsekvenserne af klimaforandringerne og samtidig få den grønne udvikling, de har krav på. Det er også en betingelse for, at vi samlet set kan nå klimamålene,” siger Lars Koch.

Antonio Guterres har trukket en klar, rød streg i sandet: ikke flere kulfyrede kraftværker, og han mener det. Jeg har aldrig set FN tage så klart et standpunkt før

Justin Guay, direktør for den australske klimaorganisation Sunrise Project