Klimachok på Afrikas Horn gør langsigtede projekter næsten umulige

Tørkernes hyppighed og vedvarende konflikt gør det vanskeligt at hjælpe befolkningen på Afrikas Horn med langsigtede løsninger

Afrikas Horn har været ramt af tørke adskillelige gange de senere år. Hundredtusinder har mistet livet.
Afrikas Horn har været ramt af tørke adskillelige gange de senere år. Hundredtusinder har mistet livet. Foto: Feisal Omar/Reuters/Ritzau Scanpix (arkiv).

I årtier har akut mangel på vand været et tilbagevendende problem på Afrikas Horn. Med globale klimaændringer rammer tørkerne nu oftere og varer længere. Når regnen svigter, som den nu har gjort i fire sæsoner, skubbes en stor del af befolkningen i Somalia, Somaliland, Kenya og Etiopien ud i en reel overlevelseskamp. En kamp, de ikke kan vinde uden hjælp udefra og som nedbryder de lokale samfunds modstandskraft. 

En rapport udgivet af organisationen Oxfam i denne uge viser, at behovet for humanitær hjælp til klimakatastrofer globalt set er otte gange højere i dag end for blot 20 år siden. Afrikas Horn er et af de områder, der rammes hårdest, og tørkernes hyppighed skaber samtidig en situation, hvor donorer og hjælpeorganisationer tvinges til at fokusere på akut nødhjælp på bekostning af mere langsigtede løsninger og projekter. Netop i en tid, hvor der er allermest brug for langsigtet planlægning. 

Alene i Somalia har de seneste års tørke bremset en række internationalt støttede landbrugsprojekter, fordi der simpelthen ikke er vand nok til at drive dem. I stedet fokuseres der på mere akutte projekter som kontanthjælp til det stigende antal af internt fordrevne.  

“En styrkelse af befolkningens generelle modstandsdygtighed er det helt centrale emne,” siger Abdel Nassir, der er områdeansvarlig for Save The Children, Red Barnets internationale afdeling på Afrikas Horn. 

Han nævner en række af de ideer, der netop er designet til at gøre befolkningen mindre sårbar. En introduktion af nye og stærkere græsarter, vaccination af husdyr, udgravning af dybere brønde, et udbygget netværk af vandledninger og afgrøder, der klarer sig bedre i de ekstreme vejrforhold. 

Men det er lettere sagt end gjort. Ofte bliver projekter overhalet inden målstregen, når en ny tørke rammer og nødhjælpen igen går til de mest akutte udfordringer.

“Regeringen arbejder hårdt for at implementere mere langsigtede projekter, og en reel planlægning finder rent faktisk sted. Men uden international hjælp, kan det ikke lade sig gøre,” siger Abdel Nassir.

Han tilføjer, at hele regionen foruden tørke også har har været plaget af corona-restriktioner, prisstigninger og senest også en begrænset vilje til at bidrage fra donorlandenes side på grund af opprioritering af nødhjælp til det krigsramte Ukraine.    

“Situationen er som et tveægget sværd,” siger Alyona Synenko talsperson for Internationale Røde Kors i Østafrika. 

“På den ene side er der virkelig brug for planlægning og langsigtede løsninger. På den anden side, grundet konflikt og manglende sikkerhed, er det meget vanskeligt at få adgang til nogle dele af Somalia,” siger hun. 

Nødvendigt beredskab

Catherine-Lune Grayson er politisk rådgiver for Internationale Røde Kors på området for klimaændringer og konflikter. Hun påpeger, at nødhjælpen konstant skal balancere mellem akut hjælp og mere langsigtede løsninger. Hvor meget skal man prioritere at forbereder sig på, at katastroferne indtræffer, på bekostning af hvad man gør, når først det er sket. 

“Hvis man ikke har et ordentligt alarmberedskab, der forbereder befolkningen på det næste klimachok, en tørke eller oversvømmelser, vil skaderne altid blive mere omfattende, når katastrofen indtræffer,” siger hun. 

I 2011, da 260.000 mennesker på Afrikas Horn mistede livet som følge af tørke, var en af konklusionerne efterfølgende, at den høje dødelighed blandt andet fandt sted, fordi man ikke havde etableret et beredskab, der kunne advare om den ellers let forudsigelige udvikling.  

Derfor er de to vigtigste foranstaltninger, ifølge Catherine-Lune Grayson dels at have et godt alarmberedskab og dels at fremme projekter med en forebyggende karakter. Ifølge FN vil befolkningen på Afrikas Horn blive ramt af mindst tre gange så mange tørker, sammenlignet med tidligere. 

“Der er en anerkendelse blandt donorer og nødhjælpsorganisationer af, at balancen mellem akut hjælp og en mere forebyggende hjælp er nødt til at skifte til fordel for den forebyggende indsats. Men det er en proces,” siger Catherine-Lune Grayson. 

Øget vilje

En af årsagerne til, at donorlande traditionelt er mere tilbøjelige til at give akut hjælp er, at støtten til den slags er mere synlig end bistand til forebyggende projekter. Alligevel mener Catherine-Lune Grayson, at en positiv udvikling gradvist finder sted. 

“Jeg tror vi er ved at have nået det punkt, hvor vi alle globalt set er af den overbevisning, at forebyggende projekter rent faktisk er en rigtig god investering. Det er ikke altid, at pengene strømmer i den retning, men der er i dag en øget vilje til at lade det ske,” siger hun.

På Afrikas Horn handler forebyggende projekter om at bevæge sig væk fra lade lastbiler køre vand og poser med ris ud til befolkningen, til at styrke lokalbefolkningens evne til at modstå kriser, via en række alternative løsninger. Og disse løsninger er bedre vand-infrastruktur, bedre sundhedssystemer, bedre forhold for kvæg og oplysning, der eksempelvis skal forhindre internt fordrevne i at bevæge sig ud i de hårdest ramte områder, så de inden for kort tid fordrives igen.    

Catherine-Lune Grayson kalder denne relativt nye måde at tænke på for “temmelig progressiv”. Men hendes vurdering er stadig, at sådan en omlægning vil tage tid. Især når katastroferne rammer hyppigere og tvinger hele det internationale beredskab til at sadle om for at redde flest mulige menneskeliv nu og her.