Lige nu er der travlt ved Frankrigs grænsekontrol. Delegationer med ministre, diplomater, lobbyister, aktivister og journalister er på vej til Paris.
Det er tid til årets store klimatopmøde, som begynder søndag aften. De seneste ugers mediedækning fra Paris har ikke handlet om klima, men om terrorisme. Det tragiske angreb mod uskyldige mennesker flere steder i Paris har fået Frankrig og mange andre lande til at vågne op. Sikkerhed er nu et hovedtema og vil også være det ved klimatopmødet i de kommende uger.
At terrorisme er noget frygteligt, som skal bekæmpes, er alle delegationer ved topmødet enige om. Selvom spørgsmålet ikke er et tydeligt punkt på dagsordenen, er alle bevidste om klimaforskernes konklusioner fra sidste år, som peger på, at klimaforandringer i stigende grad kan bidrage til konflikter og social uro.
Med et stigende antal konflikter vokser også risikoen for, at der kommer flere terrorister. Det er derfor tragisk, at det netop er terrorister, der lukker munden på de mange folkelige aktiviteter, der var planlagt rundt om i Paris gader.
Sikkerhedssituationen har fået de franske myndigheder til at aflyse alle folkelige aktiviteter. Folkekirkens Nødhjælp havde, sammen med vores internationale kirkelige alliance, planlagt en stor begivenhed, hvor pilgrimsvandrere fra hele verden skulle mødes og overrække resultatet fra vores globale underskriftindsamling til FN’s klimachef.
Eventen er nu rykket ind i et lukket lokale med sikkerhedskontrol, og mange af pilgrimsvandrerne er vendt om for i stedet at deltage i demonstrationer i deres hjemlande.
Man kan ikke lave en direkte kobling mellem klima og terrorisme, men behovet for en øget klimaambition skyldes ikke kun, at vi skal passe på natur og miljø.
Klimadebatten er også blevet en sikkerhedsdebat, og det er ikke overaskende, at for eksempel Pentagon i USA løbende laver klimaanalyser.
Hvis vi skal sikre, at klimaforandringerne ikke bidrager til nye konflikter eller gør flere til terrorister, skal vi alle tage klimaspørgsmålet mere alvorligt. Der er behov for at reducere udslip for at sikre, at den globale opvarmning ikke går amok i fremtiden. Men der er også brug for klimatilpasning, så mennesker kan leve med de klimaforandringer, vi allerede ser.
Lad os tage Syrien som eksempel. Der er mange årsager til krigen i Syrien, men vi må ikke glemme, at landet var ramt af tørke i årene op til krigens udbrud. Det fik mange mennesker til at tage til byerne, hvor der begyndte at opstå lokale konflikter og uro. Havde disse mennesker i stedet kunnet blive hjemme uden at skulle bekymre sig om tørken, var situationen i byerne måske ikke blevet yderligere destabiliseret.
Topmødet i de kommende uger handler om klima og ikke om terrorisme. Men forhandlingerne kommer alligevel til at foregå i terrorens skygge.