Klimaet dræber. Men pengene mangler til at redde liv

50 millioner mennesker blev ramt af klimakatastrofer i 2020, der også var historiens varmeste år. Halvdelen af alle klimainvesteringer bør gå til at hjælpe fattige lande med at beskytte sig mod konsekvenserne af den globale opvarmning, siger FN’s miljøprogram UNEP i en ny rapport

2020 var det varmeste år nogensinde målt på kloden, som også blev hærget af flere orkaner og oversvømmelser. Filippinerne blev i november ramt af tyfonen Vamco, som ødelagde landsbyen Rodriguez, hvor folk mistede deres hjem.  – Foto: Eloisa Lopez/Reuters/Ritzau Scanpix.
2020 var det varmeste år nogensinde målt på kloden, som også blev hærget af flere orkaner og oversvømmelser. Filippinerne blev i november ramt af tyfonen Vamco, som ødelagde landsbyen Rodriguez, hvor folk mistede deres hjem. – Foto: Eloisa Lopez/Reuters/Ritzau Scanpix.

De fattigste landes befolkninger er dem, der har bidraget mindst til de globale klimaforandringer. Men det er dem, der allerede nu betaler den højeste pris for den globale opvarmning. Og når de rige lande og multilaterale organisationer skyder penge i grøn omstilling, går klimamilliarderne ofte ofrenes næse forbi.

Det er både umenneskeligt og økonomisk kortsigtet, advarer FN’s Miljøprogram Unep i en ny rapport. Organisationen, der ledes af den danske vicegeneralsekretær Inger Andersen, minder om, at 2020 ikke kun skal huskes for coronapandemien, men også som et rekordår for klimakatastrofer som for eksempel orkaner.

”Oversvømmelser, tørke og storme ramte 50 millioner mennesker sidste år, hvortil kommer kæmpemæssige skovbrande. Og det vil kun blive værre fremover. Selvom det lykkes os at holde den globale opvarmning på 2 eller 1,5 grader, vil de fattigste lande og de mest sårbare befolkningsgrupper blive ramt af konsekvenserne af denne opvarmning. Det eneste, vi kan gøre, er at hjælpe disse lande med et tilpasse sig denne situation. Men der sættes ikke penge nok af til klimatilpasning,” sagde Inger Andersen ved et digitalt pressemøde, der lancerede klimatilspasningsrapporten Adaptation Gap Report.

I december sidste år viste Uneps Emissions Gap Report, at vi er bagud med bestræbelserne på at holde den globale opvarmning på 1,5-2 grader sammenlignet med perioden før industrialiseringen, sådan som Paris-aftalen tilsigter. Et andet kapløb med tiden handler om at beskytte befolkningerne mod de katastrofer, som selv de mest optimistiske scenarier for klimaforandringerne vil udløse, og som allerede mærkes i de mest udsatte lande. Det er denne tilpasning, Unep har sat fokus på i sin nye rapport.

Og det er en vigtig og ofte overset side af den globale klimapolitik, mener også Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

”Når vi diskuterer klimapolitik i vores del af verden, fokuserer vi især på, hvordan vi kan udlede mindre CO2 og begrænse de fremtidige klimaforandringer. Men i de fattige lande er tilpasning en akut nødvendighed , der handler om at overleve her og nu. Som Uneps rapport understreger, er klimatilpasning underfinansieret i dag, og der skal skrues op for ambitionen,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Kun fem procent af de samlede klimainvesteringer i verden og 21 procent af FN’s Grønne Klimafond for grøn omstilling i udviklingslandene går til initiativer som varslingssystemer, diger og bæredygtigt landbrug, der hjælper befolkningerne i de fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne. Inger Andersen mener ligesom sin chef, FN’s generalsekretær Antonio Guterres, at halvdelen af klimafinansieringen skal gå til tilpasning.

Unep anbefaler især såkaldt naturbaserede løsninger, hvor naturbeskyttelse også beskytter mennesker mod klimaets udsving. Det kan være beskyttelse af koralrev eller mangroveskove, der modvirker erosion af kyststrækninger og dermed oversvømmelse, men også agro-økologisk landbrug og skovbrug, der gør jorden bedre egnet til at optage vand under store regnskyl.

Uneps rapport anslår, at der investeres 184 milliarder kroner om året i klimatilpasning. Men de fattige lande har brug for over dobbelt så meget, 430 milliarder kroner, og behovet ventes at vokse markant til hele 1800 milliarder kroner i 2030. Men det er en god investering, påpeger Henry Neufeld, der leder Uneps afdeling for Tilpasningsanalyse, som er oprettet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.

”Hvis man investerer 11.000 milliarder kroner i tilpasning, kan man spare fire gange så meget i skader og omkostninger, der følger af klimaforandringerne,” sagde han ved lanceringen af Adaptation Gap Report.

Inger Andersen og FN’s Miljøprogram giver ikke noget bud på, hvorfor der sættes så få penge af til projekter, der kan beskytte de fattigste mod den voksende klimarisiko. Men for Birgitte Qvist-Sørensen handler det om mangel på politisk vilje.

”I modsætning til for eksempel vindmøller og solceller, der repræsenterer forretningsmuligheder for private virksomheder, er der sjældent penge at tjene på for eksempel diger, som lokalbefolkningen ikke selv kan betale for,” siger hun.