De store håb fra stats- og regeringsledernes åbningstaler er lige så stille blevet gjort til skamme. Efter den første uge af klimakonferencen COP21 har forhandlerne i Paris kun gjort beskedne fremskridt med at få bilagt uenighederne, inden politikerne vender tilbage for at slå de sidste søm i i næste uge.
”Der er rigtig, rigtig, rigtig meget arbejde tilbage,” fastslog den franske udenrigsminister og formand for klimakonferencen, Laurent Fabius, mindre end 24 timer før, at forhandlerne i dag ved middagstid skal aflevere et udkast til en sluttekst.
Kilder med indsigt i forhandlingerne understreger, at der er uenighed om næsten alle punkter. Man diskuterer for eksempel stadig, hvilke lande der hentydes til, når teksten pålægger forpligtelser for ”alle lande, der er i stand til at bære dem”.
Spørgsmålet om især Kinas økonomiske bidrag til klimafinansieringen er et udestående, og det samme er ”tab og skade” eller hjælp i forbindelse med klimakatastrofer i de fattige lande.
”Det ligner uhyggeligt meget situationen fra COP15 i København, hvor den tekst, der ventede regeringslederne, også var alt for langt fra et kompromis. Og i modsætning til tidligere forhandlinger spiller EU ikke rollen som den, der leverer kompromis,” siger Harjeet Singh, observatør ved COP21 for den internationale ngo ActionAid.
Men mens entusiasmen daler i konferencecentret i Le Bourget, vokser den udenfor. For andre aktører er langt mere fremme i skoene end regeringerne. For mens den danske regering i torsdags blev udnævnt til dagens klimaskurk for sine nedskæringer i klimastøtten, er København med sin halvering af CO2-udledningerne en af klimaheltene ved Byernes COP21, som i går fandt sted på rådhuset i Paris med deltagelse af 400 borgmestre fra hele verden.
”Verdens storbyer repræsenterer en fjerdedel af verdensøkonomien. Det er os, som skal træffe de konkrete beslutninger om for eksempel offentlig transport og energiforsyning, som virkelig er afgørende for at begrænse CO2-udledningerne og den globale opvarmning,” sagde Rio de Janeiros borgmester, Eduardo Paes.
Stockholm, der stiler mod at blive CO2-fri i 2040, var en anden stjerne i Paris.
”Hvis alle gjorde som Stockholm, ville vi ikke have brug for en COP-konference,” sagde den amerikanske økonom Jeremy Rifkin ved en debat i ngo'ernes COP-bygning, Génerations Climat.
Hele dagen i dag er COP-programmet helliget de ikke-statslige aktørers klimainitiativer. Flere hundrede investorer, der repræsenterer investeringer for milliardbeløb, har allerede meddelt, at de ikke længere vil investere i virksomheder, der lever af fossile energikilder. Den grønne omstilling er i gang, næsten uanset hvad politikerne beslutter i Paris, lyder budskabet.
”Mit billede er, at der er en kæmpemæssig vilje og evne til innovation til stede i de kommuner, der deltager i Byernes COP21 i Paris,” siger Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, der deltager i arrangementerne blandt andet i kraft af sin økonomiske støtte til C40-initiativet og til klimatilpasningsprojekter i Danmark og udlandet.
”Men det betyder ikke, at det er lige meget, om statslederne bliver enige om en klimaaftale. Vi har brug for, at staterne sætter klimamål, som kan udmøntes i klare rammer for virksomhedernes og kommunernes investeringer,” siger Jesper Nygård.
Samme vurdering lyder fra Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver i Greenpeace.
”Byerne har en mere pragmatisk tilgang, og det kan helt klart motivere politikerne til at blive mere ambitiøse, når andre aktører viser, at den grønne omstilling ikke er en økonomisk trussel. Men en politisk aftale er nødvendig for at accelerere disse initiativer,” siger han.
”Den grønne omstilling i de rige lande løser ikke problemerne i syd,” påpeger Har-jeet Singh dog.