”Dieselfolket” kaldes de tusindvis af franskmænd, som endnu ikke har skiftet deres gamle fossilbiler ud med elbiler som led i Frankrigs forsøg på at blive klimaneutralt i 2050.
Det var samme ”Udkantsfrankrig”, som i 2018 stimlede sammen i rundkørslerne iført gule veste i protest mod en ny CO2-afgift på benzin og diesel, der skulle bidrage til Frankrigs grønne omstilling.
”De gule veste er et rigtig godt eksempel på, hvordan klimapolitik kan få uforudsete politiske konsekvenser,” siger Kristian Høyer Toft.
Han har i mange år arbejdet med såkaldt klimaretfærdighed, blandt andet som lektor ved Aalborg Universitet og senest ved den norske professionshøjskole Høgskulen på Vestlandet i Bergen. Og de gule veste er netop en af de første manifestationer af den klimaretfærdighed, han forudser, vi vil komme til at høre meget mere om.
”I Danmark taler vi ikke om klima som et spørgsmål om, hvem der skal betale hvad, og hvordan man fordeler byrderne. Vi ser ikke klimapolitik som noget, der rammer forskelligt, afhængigt af om man er rig eller fattig. Men ulighed og klima er på vej til at blive helt centrale politisk spørgsmål i store dele af verden,” siger han.
Hidtil har klimaretfærdighed især handlet om de industrialiserede landes historiske ansvar over for verdens fattige lande, som bliver hårdest ramt af klimaforandringer, de ikke selv er skyld i. Det er netop en af knasterne ved den igangværende COP26-topmøde i Glasgow, hvor blandt andet afrikanske lande er trætte af at vente på de mere end 700 milliarder kroner om året til Den Grønne Klimafond, som skal finansiere grøn omstilling i udviklingslande.
”Og de rige lande vil slet ikke tale om det andet krav, som handler om erstatning for skade og permanent tab af jordareal eller andre ressourcer som følge af for eksempel oversvømmelser,” siger klimaekspert i Folkekirkens Nødhjælp, Mattias Söderberg.
For mens Indien til eksempel er verdens tredjestørste udleder af CO2, så udleder hver af de 1,4 milliarder indere gennemsnitligt 1,9 tons CO2 om året mod 15,5 tons for en amerikaner. Og en stor del af Kinas udledninger skyldes produktionen af de varer, vi forbruger i Vesten.
”At se på forbrug giver et helt andet billede af retfærdighed,” siger Mattias Söderberg.
Forleden offentliggjorde udviklingsorganisationen Oxfam en ny rapport, der konkluderer, at CO2-aftrykket fra den rigeste ene procent af verdens befolkning vil være 30 gange større i 2030 end det, som er nødvendigt for at nå målet i Paris-aftalen om maksimalt 1,5 graders temperaturstigning.
Og debatten om etik og klimaretfærdighed er da også på vej i den rige del af verden, siger professor Chris Hilson, der arbejder med klimaetik og -retfærdighed ved britiske Reading University.
”De rigeste har også det største CO2-aftryk, fordi de har råd til mere forbrug. Men er det retfærdigt, at de forbruger mere af det CO2-budget, vi skal begrænse os til for at holde os under 1,5-2 graders opvarmning? Skal der lægges store afgifter på flyrejser, oksekød og andet luksusforbrug, der koster meget CO2? Og er det retfærdigt at afskære almindelige mennesker fra en bøf og en årlig rejse, mens de velhavende fortsat vil have råd?” spørger han.
Dilemmaerne tårner sig op og åbner for nye politiske diskussioner om skatteniveau og offentlige udgifter.
”Hele diskussionen om økonomisk ulighed kan blive markant omformuleret, hvis vi også begynder at inddrage spørgsmål om ansvar for klimakrisen og fordelingen af fordele og ulemper ved omstillingen. Hvem har fremover råd til at forsikre sin bolig eller købe en anden, når risikoen for oversvømmelser vokser? Risikoen er, at klimadebatten politiseres, eller at hensynet til de svageste benyttes som undskyldning for at udskyde klimatiltagene,” siger Chris Hilson.
Den vurdering deler Susi Dennison, som analyserer EU’s klimapolitik for tænketanken European Council of Foreign Relations i Bruxelles.
”Befolkningerne bakker som udgangspunkt op om klimaindsatsen. Men de europæiske regeringers største frygt i forbindelse med EU’s Green Deal er ikke modstand fra industrien, men risikoen for protestbevægelser,” siger Susi Dennison.