Klimapanel dømmer kul og olie ude trods regeringsmodstand

Det er muligt at satse på sol- og vindenergi frem for olie og kul, konkluderer FN's Klimapanel i ny rapport, som blev godkendt efter langt tovtrækkeri. Men krigen i Ukraine kan blive afgørende for det videre forløb

På billedet ses klimaminister Dan Jørgensen (S) under pressemødet om ny rapport fra FN's Klimapanel.
På billedet ses klimaminister Dan Jørgensen (S) under pressemødet om ny rapport fra FN's Klimapanel. . Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix.

Budskabet fra den tredje og sidste rapport fra FN’s Klimapanel, IPCC, i denne omgang er helt i tråd med de to første: Der skal handles, det skal være nu. Og det skal gå meget hurtigere.

I løbet af de næste otte år skal udledningerne af CO2 reduceres med 48 procent og helt elimineres i 2050, hvis den globale temperaturstigning skal holdes på maksimalt 1,5 grader frem mod 2100. Det forudsætter et markant skift fra fossile brændstoffer til vedvarende energi, lyder det fra Klimapanelets 239 internationalt anerkendte forskere.

De har analyseret mere end 18.000 videnskabelige undersøgelser, der belyser effekten af de forskellige klimapolitiske redskaber, som regeringerne kan benytte til at reducere CO2-udledningerne for at undgå de skrækscenarier for global opvarmning, som blev ridset op i de to forudgående rapporter i august sidste år og februar i år.

Men selvom det er teknisk og økonomisk muligt, er den politiske kamp om udfasning af kul og olie langtfra slut. Klimapanelet præsenterer tre forskellige scenarier, hvor de fossile brændstoffer begrænses med henholdsvis 100, 70 og 60 procent i 2050.

Netop denne rapport fra IPCC's tredje arbejdsgruppe er mere politisk eksplosiv end de foregående. Rapporten blev offentliggjort mandag i et anspændt geopolitisk klima, hvor energiforsyning og -afhængighed er blevet brandvarme strategiske spørgsmål efter Ruslands invasion af Ukraine. Sanktionerne mod russisk olie og kul kan anspore regeringerne til at gøre sig mindre afhængige af fossile brændstoffer, men den globale energikrise kan også flytte fokus væk fra klimaet.

Forud var da også gået langvarige politiske forhandlinger mellem regeringerne om ordlyden i rapportens såkaldte resumé for politikere. Det skal godkendes linje for linje af de 196 medlemslande af FN’s rammekonvention om klimaforandringer. Og det var særligt vanskeligt med denne rapport, hvis offentliggørelse måtte udskydes i otte timer trods intensive forhandlinger hen over weekenden og hele natten fra lørdag til søndag. 

Ifølge oplysninger fra de britiske medier BBC og The Guardian strittede Indien imod formuleringer, der lægger op til et stop for brug af kul, som er den mest C02-udledende fossile energikilde. Og Saudi-Arabien ville ikke gå med til et stop for udvindingen af olie, som saudierne gerne vil blive ved med at producere for eksempel til den kemiske industri.

Om det lykkedes politikerne at udvande rapporten, er ikke klart, for disse forhandlinger er strengt fortrolige, siger Tina Christensen fra Dansk Meteorologisk Institut, DMI, som leder de danske forhandlinger om godkendelsen af politikerresumeet.

”Det er fortroligt, hvad der foregår ved selve mødet, for det er en vigtig forudsætning for, at det store gruppearbejde overhovedet kan fungere. Men det er et stærkt signal, at så mange lande kan opnå enighed om konklusionerne i rapporten. Det overstiger langt det faktum, at lanceringen sker nogle timer senere end først planlagt,” siger Tina Christensen.

Vi kommer ikke udenom et opgør med forbrugskulturen i de rige lande. 

Mattias Söderberg

Christian Ibsen er direktør i den grønne tænketank Concito. Han understreger, at den politiske godkendelsesproces ikke underminerer Klimapanelets videnskabelige arbejde. Men han er ikke overrasket over, at netop denne rapport skaber politiske spændinger.   

”Dette er en videnskabelig rapport. Det er ikke regeringerne, der bestemmer indholdet. Det afgørende er, at den understreger behovet for at reducere udledningerne mere og hurtigere i alle sektorer. Om det så skal ske ved at udfase kul og olie, er en politisk beslutning. I transportsektoren kan det gå meget hurtigere med at udskifte brændstofdrevne biler med elbiler. I andre sektorer kan det være hensigtsmæssigt at vælge andre strategier,” siger Christian Ibsen.

Hos Folkekirkens Nødhjælp forklarer chefrådgiver Mattias Söderberg, at ”Indien vil ikke bevare kul for kullets egen skyld, men fordi landet ikke modtager tilstrækkelige investeringer, der kan muliggøre den grønne omstilling og sikre en fremtid med uddannelse og sundhed til landets mange millioner af fattige".

”Så længe Indien ikke har tillid til, at landet vil få disse investeringer, vil landet føle sig nødsaget til at holde fast i kullet. Derfor er det også vigtigt, at Klimapanelet understreger behovet for styrket internationalt samarbejde og klimafinansiering. Og vi kommer ikke udenom et opgør med forbrugskulturen i de rige lande,” siger Mattias Söderberg.

Den nye rapport fuldender Klimapanelets sjette statusrapport siden 1990 og indeholder anbefalinger til omstilling af for eksempel landbrug, transport, industriproduktion, forbrug og den internationale finanssektor.